Matematik

2000-8-2V-X

26. november 2005 af blakdor (Slettet)
Hej jeg skal løse nogle opgaver til en blækregning, men jeg er stødt ind i nogle problemer, og jeg håber at der er nogen der vil hjælpe mig videre.

Link til opgaverne:
http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/opgaver/2000/2000-8-2V-XUH.pdf
- d og f

http://www.kalundborg-gym.dk/rv/Eksamenssaet/obligatorisk-med-5-dec-2000.pdf

- opgave 3 og 7a

tack so mycket

blakdor


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. november 2005 af Epsilon (Slettet)

ad d)
Benyt produktreglen for differentiation.

ad f)
Trekanterne ABD og BCD har fælles højde. Udnyt dette.

For så vidt angår opgaverne 3 og 7a, må du forklare hvilke overvejelser, du har gjort dig og komme med nogle kvalificerede bud på, hvad du har tænkt dig at gøre for at besvare spørgsmålene. Så vil vi sikkert bidrage med vink derfra.

//Epsilon

Svar #2
26. november 2005 af blakdor (Slettet)

d) jeg kender ikke den regel

f)
T = 0,5 * 5 * h

T = 0,5 * 2 * h

7a) Er der noget med bibomialfordeling?

...




Svar #3
27. november 2005 af blakdor (Slettet)

Jeg har løst opgave 3 men jeg kan stadig ikke løse de andre, kan du ikke give et vink?


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. november 2005 af Epsilon (Slettet)

#2:
I må have lært at differentiere en funktion f, som er et produkt af differentiable funktioner (f = gh), via reglen

(gh)' = g'h + hg'

Ellers får du svært ved at løse d).

ad f)
Benyt forskellige betegnelser for de to arealer; ellers går det let galt. Eksempelvis

T_ABD = (1/2)*2*h
T_BCD = (1/2)*5*h

Beregn nu det omspurgte.

//Epsilon

Svar #5
27. november 2005 af blakdor (Slettet)

Hej

d) Nej, men glem det bare

f) 0,5*5*h / 0,5*2*h = 2,5

til 7a, der står at alle felter har samme sandsynlighed for at standse ud for pilen dvs. hver har 25% chance, men så står der: den stokastiske variabel X angiver summen af tallene i de to felter, pilen peger på ved de to udførelser. Det forstår jeg ikke, måske hvis du kunne forklare mig det, ville jeg være i stand til at løse opgaven.

blakdor

Brugbart svar (0)

Svar #6
28. november 2005 af Epsilon (Slettet)

#5:
ad f)
Korrekt; men det er det omvendte forhold, der spørges til.

ad 7a)
Prøv at bestemme de værdier, som X i det hele taget kan antage. Du skal jo immervæk bestemme fordelingen for X i andet spørgsmål. Oplysningen om, at de to udførelser er indbyrdes uafhængige betyder, at sandsynligheden for at få eksempelvis '3' og derpå '-2' er produktet af sandsynlighederne fra hver enkelt udførelse. Specielt må da sandsynligheden for hændelsen {X = 0} være

P(X = 0) = (1/4)*(1/4) = 1/16,

idet summen '0' kun opnås, hvis hjulet viser '0' ved begge udførelser.

Ved {X = -1} skal man være en smule mere påpasselig.

//Epsilon

Skriv et svar til: 2000-8-2V-X

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.