Andre fag

Side 2 - Økonomi på Universitetet

Brugbart svar (0)

Svar #21
10. januar 2006 af Peden (Slettet)

#20:
Det er mit indtryk at på alle universiteter er man helt og holdent selv ansvarlig. Hvis ikke du laver noget, lærer du ikke noget, og så består du heller ikke. Så nemt er det.

Jeg læse ikke økonomi så jeg kan ikke svare konkret på det, men jeg er af den overbevisning at alle universiteter er indrettet ens når det kommer til ansvar for egen læring.

Brugbart svar (0)

Svar #22
10. januar 2006 af JGH (Slettet)

#21 Herligt. Det skulle tynde lidt ud i horderne af dovne gymnasieelever.

Brugbart svar (0)

Svar #23
10. januar 2006 af NuclearWarhead (Slettet)

Jeg har på fornemmelsen at det er værre med selvstudierne på humaniora hvor man selv skal sørge for at komme igennem det meste af pensum (dvs. den del af pensum man ikke kan nå på 1-2 timer om ugen) ...

Fx i latinsk prosa og antik filosofi på latinstudiet ... Der skal man for det første læse mindst 150 siders originaltekster (altså på latin). Derudover 100 siders græsk i oversættelse og 750 siders sekundærlitteratur. Med det pensum kan det sgu nok være svært at nå alt i løbet af de tre timer faget har om ugen (som i øvrigt kun løber i et halvt år ...)

Brugbart svar (0)

Svar #24
10. januar 2006 af JGH (Slettet)

Jeg er også af den opfattelse, at folkeskolen er en børnehave i forhold til gymnasiet, mens gymnasiet er en børnehave i forhold til de videregående uddannelser.

Derfor har jeg valgt at nedprioritere mit gennemsnit (så længe det er over en bestemt grænse) og koncentrerer mig om emner, der virkelig interesserer mig.

Brugbart svar (0)

Svar #25
10. januar 2006 af chichu (Slettet)

#20:

Der er ikke særlig meget matematik på statskundskab generelt, kun i forbindelse med 3 fag:
Metode (hvor der bl.a. optræder en del statestik)
Økonomi (siger vist sig selv, men her er det grafer, kurver og matematiske beviser for fx toppunkter og lidt differentialregning. Faget kan dog godt bestås uden brug af matematik til eksamen)
Valgfrit økonomi-fag.

Så det er egentlig ikke så slemt mht matematik, og der er mange sproglige, der klarer det fint ved brug af almen intelligens og substantiel forståelse (og skabssproglige matematikere som jeg selv ;-)).

Ang. holdtimer i forhold til forelæsninger, så optræder de ca. i et 1:2 forhold. Dvs. ugentligt 2x2 forelæsningstimer og 2 holdtimer. Holdtimerne er rigtig gode, fordi de giver mulighed for at stille spørgsmål, bearbejde pensum og lære at formidle på en videnskabelig måde. De er helt klart med til at gøre livet lettere!
På statskundskab er det sådan, at alle fra starten bliver placeret i en læsegruppe. Nogle enkelte bliver hen af vejen smidt ud (fordi de ikke laver noget), men langt de fleste er i en hele bachelorforløbet. Man mødes i læsegrupperne og forbereder sig til holdtimerne og bruger dem samtidig til eksamenslæsning. Så i hvert fald for mit vedkommende betyder det, at jeg studerer forholdsvist lidt alene. Med lidt mener jeg den tid det tager at læse pensum.

Sidst men ikke mindst, så ja - man har i aller højeste grad ansvar for egen læring. Det er både befriende og hårdt, men holdtimer, læsegrupper, et godt hold og de venner man får på studiet er med til at gøre meget mindre hårdt.

Håber det gav lidt svar:-) Det er i hvert fald en god ting at indstille sig mentalt på studielivet, men så er det heller ikke værre (og man udvikler sig også selv med det...).

/Chichu

Brugbart svar (0)

Svar #26
14. januar 2006 af JGH (Slettet)

#21 samt #24

Jeg har hørt, at man på fx DTU vælger fag efter "hvad der er lettest". Dvs. de fag, hvor der er gruppeeksamen. Passer det?

Nu er det ikke statskundskab, jeg er interesseret i, bare mere generelt. Jeg prøver at af-idealisere det, ellers ender jeg med at blive grumt skuffet (hvem sagde gymnasiet)?
Derfor skriver I bae løs, alle mennesker på de videregående uddannelser!

Vælger man selv læsegrupperne? Hvis ja, er dette så i starten af forløbet, hvor man næsten ikke kender nogen? - Eller kun kender personerne rent socialt?

Men alle tiders, tak for svarene. Jeg kan bruge det!

Brugbart svar (0)

Svar #27
14. januar 2006 af Roman Garcia

#26
Det er forskelligt fra studie til studie, om man selv vælger læsegrupper. På mit studie skulle vi selv vælge, og det gøres naturligvis i begyndelsen af studiet. Det finder man hurtigt ud af, og hvis man ikke kan med én gruppe er der altid andre grupper, hvor man kan være med. Det går meget nemt. Der er også folk, som ikke benytter sig af læsegrupper, og mange af dem klarer sig også fint, så det er ikke en nødvendighed med læsegrupper. På nogle studier bliver man placeret i en læsegruppe i begyndelsen af studiet, og her kan man eksempelvis nævne etnografi i Århus. På de studier, hvor man på forhånd er placeret i en læsegruppe, spiller læsegrupper ofte en central rolle.
Generelt kan det kun siges, at man skal kigge på det enkelt studie, da forholdet til læsegruppers vigtighed kan variere meget.

Brugbart svar (0)

Svar #28
14. januar 2006 af allan_sim

#26.
Hvor man til en vis grad kan generalisere gymnasierne, er det noget nær en umulighed med universiteterne. Universiteterne er selvstyrende, og der er store forskelle på de enkelte fakulteter og de enkelte uddannelser.

Jeg studerede selv matematik som hovedfag, og vi blev opfordret til at danne læsegrupper, men det var på ingen måde noget krav. Jeg var personligt i forskellige læsegrupper, indtil jeg startede på 2. delen (3. år), og det hjalp mig meget. Det er for de fleste ikke kun en god investering fagligt, men også socialt hvis man flytter til en ny by i forbindelse med studiestart. Nogle af mine bedste venner i dag har jeg fundet via læsegrupperne.

Med hensyn til det faglige, så var det i min tid sådan at pensum til forelæsningerne var stort, og man måtte vænne sig til, at man ikke kunne nå alt. Men det gør man nu også, og hvis man bruger noget tid på at lære sig effektive studiemetoder, så afhjælper det meget af den indledende frustration. Gymnasiepensum brugte vi ikke tid på.

Slutteligt - at du bliver skuffet med hensyn til gymnasiet er selvfølgelig ærgerligt. Sådan vil det nok altid være, når man starter et nyt sted. For mange er gymnasiet vitterligt et stort spring - du hører så åbenbart til det mindretal, der ikke har det sådan og fred være med det. Måske vil du heller ikke føle, at springet til universitetet er voldsomt - for mange er det imidlertid sådan.

Brugbart svar (0)

Svar #29
14. januar 2006 af Peden (Slettet)

#26:
Nu læser jeg ikke på DTU, men på AAU.

"Læsegrupper", eller projektgrupper som det hedder i AAU-regi danner man selv, og gruppen er fuldstændigt selv herre over hvem der er med, og hvem der ikke er med. For det meste starter semesteret med at der bliver dannet grupper, og man får at vide at hver gruppe skal være på ca. 6 personer. Dette er til for at hver gruppe kan få et "kontor", eller grupperum som det hedder.

Med hensyn til al den snak om at det er let så længe det er noget med grupper, for så kan nogen bare slappe, det passer ikke helt. Der bliver ført en til tider ubarmhjertig selvjustits, og hvis der er nogen der får et dårligt ry, ja så er der ikke nogen der gider være i gruppe med dem næste gang.

Med hensyn til det faglige niveau er der nok forskel på hvordan man starter. Jeg havde selv store forventnigner til universitetet på den front, men måtte indse at man starter temmeligt blidt ud. På første semester var der derfor en del ting jeg kendte til i forvejen, men når alt kommer til alt tror jeg ikke det er så stort et problem. De studerende har trods alt forskellig udannelsesmæssig baggrund.

Brugbart svar (0)

Svar #30
01. februar 2006 af JGH (Slettet)

Jeg takker for alle jeres inputs, og beklager jeg ikke har set dem før nu.

Mht. min lidt mavesure kommentar om gymnasiet, så er jeg begyndt på en matematisk/naturvidenskabelig studieretning, trods mine ambitioner om at læse jura for bare to måneder siden.
Lad os så se, hvor lang tid det holder. Indtil videre har jeg masser af udfordringer og en langt bedre matematiklærer.

Brugbart svar (0)

Svar #31
01. februar 2006 af fixer (Slettet)

#26
"Jeg har hørt, at man på fx DTU vælger fag efter "hvad der er lettest". Dvs. de fag, hvor der er gruppeeksamen. Passer det? "

Jeg skal ikke kunne sige hvorledes forholdene på DTU er i dag. Men da jeg læste for mange år siden, fandtes der ikke gruppeeksaminer. Man valgte selv de fag, men interesserede sig for og så måtte man ellers selv ride stormen af.

Der var enkelte, der dengang forsøgte at overleve ved hjælp af SNP-metoden (Seks Nemme Point). Disse studerende søgte at vælge kurser de mente var nemme, således at de med minimal indsats kunne høste 6 point ved at bestå.

Det kunne ikke lade sig gøre. Desuden er man fejlplaceret hvis studiet blot er noget der skal overståes nemmest muligt. Uddannelsen er en investering i egen fremtid, og bør tages alvorligt.

Brugbart svar (0)

Svar #32
02. februar 2006 af kim19 (Slettet)

Hvad er alder gennemsnitet på økonomi studiet i københavn ? har hørt af der er stor overvægt i drenge på studiet.?

Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Økonomi på Universitetet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.