Hvad er MARXISME?

Marxisme
Den betydeligste socialistiske teoretiker var tyskeren Karl Marx (1818-1883). Hovedværket i socialismen er "Das Kapital" af Karl Marx med første bind i 1867. Heri udviklede Marx hovedideerne i socialismen.
Magtkamp mellem forskellige klasser For det første sås samfundsudviklingen som et resultat af en magtkamp mellem forskellige klasser. Under den industrielle revolution havde borgerskabet (kapitalisterne) taget magten fra den gamle adel. Den vigtigste kamp i industrisamfundenes udkæmpedes derefter mellem de udbyttende kapitalister og den fattige arbejderklasse.

Den voldelige revolution:
Marx forestillede sig, at arbejderne til slut ville blive så fattige og desperate pga. konkurrencevilkårene under kapitalismen, at de ville rejse sig i en voldeligt revolution med deres undertrykkere. Dette var også ganske rimeligt, mente Marx, da skaberne af værdierne i produktionen var arbejderne og ikke kapitalisterne, der bare "skummede fløden" og strøg profitten.

Samfundet med lighed for alle:
Efter en socialistisk revolution ville arbejderklassen således overtage magten og skabe et samfund uden udbyttere og bruge statsmagten til at skabe et samfund, hvor alle var lige og skulle have lige muligheder og rettigheder.

Den private ejnsomsret afskaffes:
Den private ejensomsret skulle ophæves, idet et af motiverne til at udnytte andre mennesker dermed ville falde væk.

Økonomiske plansikring:
Økonomien skulle så i stedet planlægges overalt, så alle kunne få et fælles udbytte af produktionen.I det socialistiske samfund skulle produktionen så indrettes efter arbejderklassens behov, og staten skulle saktivit dirigere den økonomiske aktivitet uden hensynstagen til private kapitalinteresser.I slutningen af 1800-tallet deltes den socialistiske grundopfattelse i to fløje.

Demokratiske midler:
En reformistisk variant af Marxismen, som fik mest udbredelse i Nord- og Vesteuropa, herunder Danmark, havde den holdning, at samfundet kunne reformeres til fordel for arbejderklassen. Her blev det kun acceptabelt at bruge demokratiske midler til at få sine synspunkter igennem.

-Slacz-

Ved ikke om du kan bruge det itl noget men her et et udklip af Lademans beskrivelse af marxismen

Almindelig
betegnelse for den af Karl Marx og Friedrich Engels udarbejdede teori om historiens og samfundenes udvikling samt for den deraf opståede verdensanskuelse.
Fra Hegel har Marx overtaget læren om udviklingens dialektik, fra Ludwig Feuerbach læren om det materielle som betingelse for det åndelige, hvilke tilsammen danner
grundlaget for den historiske
materialisme. Basis for ethvert
samfund er produktionsmåden, hvorved forstås dels produktivkræfterne, dvs. produktionsredskaberne og de
mennesker, der benytter dem, dels produktionsforholdene, dvs. retten til produktionsmidlerne. Denne
basis afspejles i en overbygning, hvortil hører samfundets politiske, juridiske og religiøse forestillinger og institutioner. I et klassesamfund kommer produktivkræfterne på et tidspunkt i modsætning til produktionsforholdene; modsætningerne skærpes i en
klassekamp og udløses i en
social revolution, der fører til
et nyt samfund med en ny
social struktur. Herved skabes
en ny basis, der igen betinger
en ny overbygning.
Modsætningerne eller
klassekampen har været
karakteristiske for alle
hidtidige samfund, og det
borgerligt-kapitalistiske
samfund er det sidste af denne
art inden den revolution, der
efterfølges af det
kommunistiske klasseløse
samfund. I dette er den
private ejendomsret til
produktionsmidlerne ophævet,
og den hegelske dialektik
virker ikke mere.
Idealsamfundet er nået. Ifølge
de økonomiske teorier, som
Marx udarbejdede på grundlag
af studier af det kapitalistiske
samfund og dets filosofi,
bestemmes en vares værdi af
det arbejde, der er medgået til dens fremstilling; men da
arbejderen i det kapitalistiske
samfund kun lønnes svarende
til eksistensminimum (hans
"nødvendige" forbrug), tilfalder
der arbejdsgiveren en såkaldt
merværdi. Da teknikken stadig
forbedres, mens
arbejdslønnen holdes på et
eksistensminimum, bliver
merværdien bestandig større,
dvs. arbejdsgivernes kapital
vokser. Da de mindre
arbejdsgivere ikke vil kunne
klare sig i konkurrencen med
de større, vil kapitalen
koncentreres på færre hænder
(loven om kapitalens
akkumulation), og der vil da
opstå to skarpt adskilte
klasser, kapitalisterne og
proletariatet. En stærkt
modificeret form for marxisme
(revisionisme) ligger til grund
for de socialdemokratiske
partier, mens de
kommunistiske partier bygger
på Lenins videreførelse af
marxismen, og den især efter
2. verdenskrig fremtrædende
venstresocialisme har en
tillempet marxisme som
ideologisk grundlag.
Udviklingen fra Marx til Stalin
er stort set en
systematiserings- og
dogmatiseringsproces, idet
Stalin, i modsætning til
Trotskij, mente, at en langsom
opbygning af "socialismen i ét
land" kunne erstatte
verdensrevolutionen. Under
Khrusjtjov sattes "fredelig
sameksistens" i stedet for
verdensrevolution i den
sovjetiske marxisme, hvilket
medførte striden med Kina.
Maoismen hylder dogmet om
verdensrevolutionen og er
endog tilhænger af
nødvendigheden af
"vedvarende revolution" i et
socialistisk land ("De 1000 Blomsters Kampagne";
Kulturrevolutionen).
Brydningerne inden for
marxismen afspejledes i
Danmark: DKP, SF, VS, KAP,
SAP, Marxistisk-Leninistisk
Parti med flere partier.
Sovjetblokkens sammenbrud
1990 svækkede marxismens
politiske og militære magt,
men ideologien består.