Schlüter-regeringen +renten

I forlængelse til det ovenstående spørgsmål vil jeg høre, om der er nogen der ved hvilke forskelle der var på Schlüter-regeringens valuta og pengepolitik og Nyrup regerings valuta og pengepolitik, hvis der altså var nogen? Fastkurspolitikken satte jo til dels valuta- og pengepolitikken ud af spil.

Fastkurspolitikken såvel som dyrtidsregulring etc. betød at inflationen faldt. Ofte vil man se at renten falder når inflationen falder, da det er realrenten (renten, korrigeret for inflation) som er betynde for kreditors gevinst ved at udlåne.
Derudover er det jo ikke regeringen der fører pengepolitik. Det er nationalbanken... Regeringen fører finanspolitik, hvilket ikke har noget at gøre med renten...

Fastkurspolitik sætter valutapolitikken ud af spil, fordi vi så ikke længere kan devaluere og revaluere. Det kan vi heller ikke i dag, og det er sådan set meget fornuftigt for den internationale økonomi, da det giver markant mere stabilitet.

#2 Korrekt, at regeringen ikke har noget med pengepolitikken at gøre, når nationalbanken er uafhængig. Nationalbanken kan "sætte" rente, hvis de kender nok til de økonomiske variable og således kan ramme en pengemængde, der giver en ligevægt på markedet svarende til den ønskede rente - en ofte noget kompliceret manøvre. Derudover kan de sætte diskontoen. Men diskontoen er ikke en lov om at renten skal være på et bestemt niveau, dog er det et meget kraftigt signal fra en autoritet, der som oftest bliver fulgt af bankerne.

Dog forkert, at staten og finanspolitik ikke har noget med renten at gøre. Renteændringer er nemlig en konsekvens af finanspolitik. Hvis staten fx fører ekspansiv finanspolitik, så øges den samlede efterspørgsel. Det får efterspørgslen efter penge til at stige, hvilket får renten til at stige. At renten stiger mindsker fordelene ved ekspansiv finanspolitik.

Så buttom line er, at renten ikke sættes af staten, men at den i høj grad påvirkes af og påvirker forholdene omkring finanspolitikken.


#1 En stram finanspolitik vil netop mindske det offentlige forbrug, med en faldende rente som følge. Det mindsker BNP, men var nødvendigt i 80'erne, fordi det var meget lav tiltro til den danske økonomi. Den kontraktive (eller stramme) finanspolitik i 80'erne gav således ikke vækst, men banede sansynligvis vejen for de høje vækstrater, som Danmark oplevede i 90'erne med Nyrup bag roret. Jeg ved ikke konkret hvilken finanspolitik, der blev ført, men jeg gætter, at det var ekspansiv finanspolitik. Dog er det værd at huske, at 90'erne var præget af en meget markant international højkonjunktur, der virkelig hjalp med til at sætte gang i den danske økonomi.

Puha, det blev meget økonomisk ;-)

/Chichu

Meget af det du siger er rigtigt nok, men man skal nok passe på med at give den indenlandske finanspolitik for meget indflydelse på renten, da vi netop fører fastkurspolitik ift. euroen. Dvs. at det ofte er sådan at nationalbanken hæver renten når den europæiske centralbank gør det, jf. for nylig.

#4 Ja, en pointe, som jeg helt havde overset at få med. Så man skal helt bestemt ikke undervurdere ECB's indflydelse på renten...
Det handler selvfølgelig om fastkurspolitikken, men også om at vi er et åbent samfund, og kapitalmobiliteten mellem EU-landene er næsten perfekt - hvorved et større rentespænd blot vil føre kapitalind- og udstrømninger.

Så ja, du har ret :-)