Fysik

V_fælles

31. januar 2006 af Miyagi (Slettet)
Hej,

En træklods med massen 850g ligger stille på et underlag, hvor friktionskoefficienten er μ=0,25.
Et projektil med massen 5g skydes ind i træklodsen, hvor det sætter sig fast. Træklodsen bevæger sig herefter 2,0m, før den går i stå igen.
Hvor stor var klodsens hastighed, lige efter projektilet har boret sig fast?
Bestem projektilets hastighed umiddelbart før det rammer træklodsen.
Bestem taber i mekanisk energi i %.

Hvordan skal jeg bestemme v_fælles?
Da jeg ikke har projektilets hastighed kan jeg ikke bruge: m_p*v_p=(m_p+m_k)*v_fælles.

Hvordan skal jeg bruge my?
Håber I kan hjælpe :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. januar 2006 af Mani4 (Slettet)

friktionskoefficienten er ?

Svar #2
31. januar 2006 af Miyagi (Slettet)

0,25.. Altså my=0,25 den gad åbenbart ik skrive det my tegn jeg havde fra openoffice :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. januar 2006 af fixer (Slettet)

"Hvor stor var klodsens hastighed, lige efter projektilet har boret sig fast?"

Friktionen, F_gnid, er konstant under bevægelsen og giver derfor anledning til en bevægelse med konstant acceleration a. Strækningen s (oplyst til 2 m) er derfor givet ved

(v_fælles)² = 2as

hvor v_fælles er hastigheden af klods + projektil efter stødet.

Accelerationen findes af

F_gnid = mu(m_projektil+m_klods)g = (m_projektil+m_klods)a

"Bestem projektilets hastighed umiddelbart før det rammer træklodsen."

Impulsbevarelse under antagelse af "tilstrækkeligt" kort stødtid.

"Bestem taber i mekanisk energi i %."

Den klarer du selv.

Svar #4
31. januar 2006 af Miyagi (Slettet)

er mu=(m_projektil+m_klods)*g?
Eller hva er det du skriver med m og u :)

"Impulsbevarelse under antagelse af "tilstrækkeligt" kort stødtid."
Er det noget der kan slås op i min fysikbog?

Brugbart svar (0)

Svar #5
31. januar 2006 af fixer (Slettet)

Jeg har blot stavet my forkert: mu = my. Gnidningskraften er i dette tilfælde my*N, hvor N er normalkraften fra underlaget på klods + projektil.

Mht impulsbevarelse så kan systemet klods + projektil anses for isoleret hvis stødtiden er så kort, at gnidningskraften intet arbejde udfører under stødet.

Svar #6
31. januar 2006 af Miyagi (Slettet)

Normalkraften, hvor finder jeg så den henne? :/

Der skal jeg vel bare bruge F_t=m_total*g?
Da normalkraften er modsat rettet tyngdekraften?
Og da den ikke bevæger sig op og ned må de ophæve hinanden? :)

Brugbart svar (0)

Svar #7
31. januar 2006 af fixer (Slettet)

Korrekt, og det er derfor man ledes til udtrykket jeg angav i #3.

N = (m_klods+m_projektil)g

F_gnid = my*N

hvoraf

F_gnid = my*(m_klods+m_projektil)g

Svar #8
31. januar 2006 af Miyagi (Slettet)

Jeg skal vel lige huske at N skal have modsat fortegn af hvad tyngdekraften har? :)

Mange tak for hjælpen :)

Skriv et svar til: V_fælles

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.