Fysik

Kosmologi

12. februar 2006 af Anna18 (Slettet)
En amerikansk gruppe kosmologer har arbejdet med en model for Universets udvikling, hvor skalafaktoren er givet ved:

R(t)=0.513*(e^(t/b)-e^(-t/b))^(2/3)

Konstanten b har værdien 12,0 milliarder år. Modellen anvender lidt anderledes værdier for Hubblekonstanten for Universets nuværende alder end den oftest benyttede model.

Jordens alder er 4.6 milliarder år. Hvis man vil undersøge forholdene i Universet til det tidspunkt, hvor Jorden blev dannet, kan man studere de galakser, hvorfra den stråling, som vi nu modtager, blev udsendt for 4,6 milliarder år siden.

b) Beregn rødforskydningen z for en sådan galakse ifølge modellen.

Jeg tænkte at jeg blot kunne bruge formlen:

R(t_uds)=1/(1+z)

og så isolere z.
Så er problemet bare. Hvad skal jeg indsætte som t_uds?
4.6 eller 13.4-4.6, eller noget helt 3.?

Mvh. Anna

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. februar 2006 af QaZZaQ

Du skal bruge 13.4-4.6= 8.8 mia. år.
Hvor 13.4 mia. år er universets alder, som du sikkert har fået den opgivet i din bog.
(Nyeste resultater giver dog en værdig på omkring 13.7 mia. år.)

Svar #2
12. februar 2006 af Anna18 (Slettet)

Ok.. Mange tak... Vil du forklare mig hvorfor det er sådan..?

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. februar 2006 af QaZZaQ

Universets skabelse sker ved t=0.
Efter 13,7 (13,7) mia. vil vi gerne kigge 4.6 mia.år tilbage.
Altså 4.6 mia år før 13.4 =13.4-4.6.
Hvis det var det du spurgte om.

Derudover kan du også se på funktionen, at for t->0 går z mod uendeligt og for t-> 13.4 går z mod 0. (Dette er kun tilfældet når du netop bruger t_universskabelse=0, og t_nu=13.4)

Så det ene bud på 4.6 mia år, der har du så at sige sat t_nu=0. Men hvis du så skulle kigge tilbage til universets fødsel, altså for 13.4 mia år siden, så ville din rødforskydning være 0. Altså givet forkert.

Det bliver lidt kringlet at forklare, men håber du kan se pointen i det, ellers så skriv endelig igen, så skal jeg prøve at gøre mig bedre forståelig.

Svar #4
20. februar 2006 af Anna18 (Slettet)

Hm.. okay.. vi fastsætter altså tiden udfra universets dannelse..?

Altså universet blev dannet til t=0.
og så fastsætter vi tiderne efter udfra dette...?

Brugbart svar (0)

Svar #5
22. februar 2006 af QaZZaQ

Ja, det er den normale måde at gøre det på, og det er også sådan denne model er opbygget.

Skriv et svar til: Kosmologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.