Dansk
dansk stil
21. februar 2006 af
Fassos (Slettet)
Børn i voksnes konflikter
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget, og har mange konflikter, det påvirker meget deres børn. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre. Og nå de er lidt voksen, så påvirker det slet ikke dem så meget. Og efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og nå de er 18 år, så flytter de væk. Det er derfor så mange gamle damer der er skilt, de bor alene, og der er ingen der besøger dem. Udover der kommer en fra plejehjem, og hjælper dem.
Men dem der holder meget af deres forældre, konflikter påvirker dem meget. De kommer altid til at tænke på deres forældre, selv om de er glæde eller sur. De kommer altid til, at være ked af det. For eksempel nå de er til en fest i skolen eller andre steder, så er de helt stille, i forhold til andre børn. For det har påvirket dem meget.
Men nogen af unge børn som deres forældre har konflikter da hjemme, og er ligeglad med dem, de begynder på at ryge og tager stoffer. For de har ikke andre muligheder, og de tror det hjælper dem at tager stoffer. Til sidst bliver de måske til nogen narkomander. Og de lærer det samme af deres forældre, nå de bliver voksen, får de også mange konflikter med sin kone og børn.
Når forældrene skændes, og derefter bliver de skilt. Det går igen ud over deres børn, for de kommer til at mangle sin far eller mor, det kommer an på hvem de skal bo sammen med. Og når de ser, at forældrene måske skilles 2-3 gange, så tror de det er normalt, og de gøre det samme når de er blevet ældre.
Det er derfor meget vigtigt, at forældrene ikke skændes foran deres børn. For det påvirker meget hurtigt på børn end voksne. Og de kan forældrene ikke forstå, men det bliver meget hårdt for børnene.
For eksempel i afghansk kultur, skændes man måske lige så meget som her i Danmark. Men i afghansk kultur er det ikke normalt, at blive skilt 2-3 gange. Selvfølgelige bliver man skilt, hvis man vil, men måske kun en gang. Og de har en mand/kone hele sit liv. Det er de, der giver princip til børnene, at de også skal beholde en kone/mænd, og ikke skændes så meget. For hvis man skændes, giver det meget dårlige udtryk til børnene. Og når man ser, en der skændes med en anden en ude på gaden, er det fordi, de tror det hjælper at skændes, for de har lærte det fra sine forældre.
Jeg tror, det er på grund af skænderi man mister alt. For eksempel her i Danmark mister man familiens kærlighed, for efterhånden bliver man træt af skænderi. Og nå forældrene er gamle, så har den ingen.
Men i Afghanistan beholder man sin familie hele sit liv. For vi har den princip, at vi aldrig skal lade dem blive alene, selvom de bliver gamle.
Jeg mener fx ikke, at dansk befolkning er dårlig, og ingen principper har de. Men det er bare noget med kultur at gøre, for der er stort del forskel på afghansk og dansk kultur.
Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, der kommer fred i verden og intet skænderi og konflikter. For det er konflikter og skænderi der henter krige i verden, og det gør meget ondt på børnene. Og de lærer det samme af deres forældre. Så få vi aldrig fred i verden, hvis det skal fortsatte.
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget, og har mange konflikter, det påvirker meget deres børn. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre. Og nå de er lidt voksen, så påvirker det slet ikke dem så meget. Og efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og nå de er 18 år, så flytter de væk. Det er derfor så mange gamle damer der er skilt, de bor alene, og der er ingen der besøger dem. Udover der kommer en fra plejehjem, og hjælper dem.
Men dem der holder meget af deres forældre, konflikter påvirker dem meget. De kommer altid til at tænke på deres forældre, selv om de er glæde eller sur. De kommer altid til, at være ked af det. For eksempel nå de er til en fest i skolen eller andre steder, så er de helt stille, i forhold til andre børn. For det har påvirket dem meget.
Men nogen af unge børn som deres forældre har konflikter da hjemme, og er ligeglad med dem, de begynder på at ryge og tager stoffer. For de har ikke andre muligheder, og de tror det hjælper dem at tager stoffer. Til sidst bliver de måske til nogen narkomander. Og de lærer det samme af deres forældre, nå de bliver voksen, får de også mange konflikter med sin kone og børn.
Når forældrene skændes, og derefter bliver de skilt. Det går igen ud over deres børn, for de kommer til at mangle sin far eller mor, det kommer an på hvem de skal bo sammen med. Og når de ser, at forældrene måske skilles 2-3 gange, så tror de det er normalt, og de gøre det samme når de er blevet ældre.
Det er derfor meget vigtigt, at forældrene ikke skændes foran deres børn. For det påvirker meget hurtigt på børn end voksne. Og de kan forældrene ikke forstå, men det bliver meget hårdt for børnene.
For eksempel i afghansk kultur, skændes man måske lige så meget som her i Danmark. Men i afghansk kultur er det ikke normalt, at blive skilt 2-3 gange. Selvfølgelige bliver man skilt, hvis man vil, men måske kun en gang. Og de har en mand/kone hele sit liv. Det er de, der giver princip til børnene, at de også skal beholde en kone/mænd, og ikke skændes så meget. For hvis man skændes, giver det meget dårlige udtryk til børnene. Og når man ser, en der skændes med en anden en ude på gaden, er det fordi, de tror det hjælper at skændes, for de har lærte det fra sine forældre.
Jeg tror, det er på grund af skænderi man mister alt. For eksempel her i Danmark mister man familiens kærlighed, for efterhånden bliver man træt af skænderi. Og nå forældrene er gamle, så har den ingen.
Men i Afghanistan beholder man sin familie hele sit liv. For vi har den princip, at vi aldrig skal lade dem blive alene, selvom de bliver gamle.
Jeg mener fx ikke, at dansk befolkning er dårlig, og ingen principper har de. Men det er bare noget med kultur at gøre, for der er stort del forskel på afghansk og dansk kultur.
Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, der kommer fred i verden og intet skænderi og konflikter. For det er konflikter og skænderi der henter krige i verden, og det gør meget ondt på børnene. Og de lærer det samme af deres forældre. Så få vi aldrig fred i verden, hvis det skal fortsatte.
Svar #5
21. februar 2006 af Stinnie (Slettet)
en hjælp til dig - brug at lade være med at sætte så mange kommaer, og så få dine sætninger til at hænge mere sammen.
Mit forslag til første afsnit;
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget og de har mange konflikter vil det påvirke deres børn meget. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre, for når de bliver ældre påvirker det dem ikke så meget, som da de var mindre. Efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og når de så er 18 år flytter de hjemmefra. (Det er derfor så mange gamle damer, der er skilt, bor alene, og der er ingen der besøger dem, udover dem der kommer fra plejehjemmet og hjælper dem.)
Det jeg har sat i parentes - er det noget du antager eller ved du det fra en tekst?
Mit forslag til første afsnit;
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget og de har mange konflikter vil det påvirke deres børn meget. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre, for når de bliver ældre påvirker det dem ikke så meget, som da de var mindre. Efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og når de så er 18 år flytter de hjemmefra. (Det er derfor så mange gamle damer, der er skilt, bor alene, og der er ingen der besøger dem, udover dem der kommer fra plejehjemmet og hjælper dem.)
Det jeg har sat i parentes - er det noget du antager eller ved du det fra en tekst?
Svar #7
21. februar 2006 af jammal (Slettet)
Som #5 er der for mange kommaer!
Desuden har jeg meget overfladisk set, at du staver forkert til "Når"..du skriver "nå"...der er flere af slagsen i opgaven. til sidst synes jeg at du skal læse din stil højt..så du kan høre de små fejl!
Desuden har jeg meget overfladisk set, at du staver forkert til "Når"..du skriver "nå"...der er flere af slagsen i opgaven. til sidst synes jeg at du skal læse din stil højt..så du kan høre de små fejl!
Svar #8
23. februar 2006 af Mela (Slettet)
Jeg har rettet de felj, jeg lige kan finde. det er de´ord der er sat i /xxx/ der er blevet rettet. hvis der står //, betyder det at ordet skal viskes ud.
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget, og har mange konflikter, det påvirker meget deres børn. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre. Og /når/ de er lidt voksen, så påvirker det slet ikke dem så meget. Og efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og /når/ de er 18 år, så flytter de væk. Det er derfor så mange gamle damer der er skilt, de bor alene, og der er ingen der besøger dem. Udover der kommer en fra /plejehjemmet/, og hjælper dem.
Men dem der holder meget af deres forældre, konflikter påvirker dem meget. De kommer altid til at tænke på deres forældre, /selvom/ de er /glade/ eller /sure/. De kommer altid til, at være /kede/ af det. For eksempel /når/ de er til en fest i skolen eller andre steder, så er de helt stille, i forhold til andre børn. For det har påvirket dem meget.
Men /nogle/ af unge børn som deres forældre har konflikter /der/ hjemme, og er ligeglad med dem, de begynder /med/ at ryge og tager stoffer. For de har ikke andre muligheder, og de tror det hjælper/,/ at /tage/ stoffer. Til sidst bliver de måske til nogen narkomander. Og de lærer det samme af deres forældre, /når/ de bliver /voksne/, får de også mange konflikter med /deres/ kone og børn.
Når forældrene skændes, og derefter bliver de skilt. Det går igen ud over deres børn, for de kommer til at mangle /en/ far eller /en/ mor, det kommer an på hvem de skal bo sammen med. Og når de ser, at forældrene måske skilles 2-3 gange, så tror de det er normalt, og de gøre det samme når de er blevet ældre.
Det er derfor meget vigtigt, at forældrene ikke skændes foran deres børn. For det påvirker meget hurtigt på børn end voksne. Og /det/ kan forældrene ikke forstå, men det bliver meget hårdt for børnene.
For eksempel i afghansk kultur, skændes man måske lige så meget som her i Danmark. Men i afghansk kultur er det ikke normalt, at blive skilt 2-3 gange. Selvfølgelige bliver man skilt, hvis man vil, men måske kun en gang. Og de har en mand/kone hele sit liv. Det er /dem/, der giver princip til børnene, at de også skal beholde en /kone/mand/, og ikke skændes så meget. For hvis man skændes, giver det /et/ meget /dårligt/ udtryk til børnene. Og når man ser, en der skændes med en anden // ude på gaden, er det fordi, de tror det hjælper at skændes, for de har lærte det fra sine forældre.
Jeg tror, det er på grund af skænderi man mister alt. For eksempel her i Danmark mister man familiens kærlighed, for efterhånden bliver man træt af skænderi. Og /når/ forældrene er gamle, så har /de/ ingen.
Men i Afghanistan beholder man sin familie hele sit liv. For vi har den princip, at vi aldrig skal lade dem blive alene, selvom de bliver gamle.
Jeg mener fx ikke, at dansk befolkning er dårlig, og ingen principper har //. Men det er bare noget med kultur at gøre, for der er stort del forskel på afghansk og dansk kultur.
Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, der kommer fred i verden og /ingen/ skænderi og konflikter. For det er konflikter og skænderi der henter krige i verden, og det gør meget ondt på børnene. Og de lærer det samme af deres forældre. Så /får/ vi aldrig fred i verden, hvis det skal /fortsætte/.
Jeg synes, børn bliver meget hurtigt påvirket af konflikter mellem voksne.
For eksempel, hvis forældrene skændes meget, og har mange konflikter, det påvirker meget deres børn. Men nogle børn er også ligeglad med deres forældre. Og /når/ de er lidt voksen, så påvirker det slet ikke dem så meget. Og efterhånden tænker de slet ikke på deres forældre, og /når/ de er 18 år, så flytter de væk. Det er derfor så mange gamle damer der er skilt, de bor alene, og der er ingen der besøger dem. Udover der kommer en fra /plejehjemmet/, og hjælper dem.
Men dem der holder meget af deres forældre, konflikter påvirker dem meget. De kommer altid til at tænke på deres forældre, /selvom/ de er /glade/ eller /sure/. De kommer altid til, at være /kede/ af det. For eksempel /når/ de er til en fest i skolen eller andre steder, så er de helt stille, i forhold til andre børn. For det har påvirket dem meget.
Men /nogle/ af unge børn som deres forældre har konflikter /der/ hjemme, og er ligeglad med dem, de begynder /med/ at ryge og tager stoffer. For de har ikke andre muligheder, og de tror det hjælper/,/ at /tage/ stoffer. Til sidst bliver de måske til nogen narkomander. Og de lærer det samme af deres forældre, /når/ de bliver /voksne/, får de også mange konflikter med /deres/ kone og børn.
Når forældrene skændes, og derefter bliver de skilt. Det går igen ud over deres børn, for de kommer til at mangle /en/ far eller /en/ mor, det kommer an på hvem de skal bo sammen med. Og når de ser, at forældrene måske skilles 2-3 gange, så tror de det er normalt, og de gøre det samme når de er blevet ældre.
Det er derfor meget vigtigt, at forældrene ikke skændes foran deres børn. For det påvirker meget hurtigt på børn end voksne. Og /det/ kan forældrene ikke forstå, men det bliver meget hårdt for børnene.
For eksempel i afghansk kultur, skændes man måske lige så meget som her i Danmark. Men i afghansk kultur er det ikke normalt, at blive skilt 2-3 gange. Selvfølgelige bliver man skilt, hvis man vil, men måske kun en gang. Og de har en mand/kone hele sit liv. Det er /dem/, der giver princip til børnene, at de også skal beholde en /kone/mand/, og ikke skændes så meget. For hvis man skændes, giver det /et/ meget /dårligt/ udtryk til børnene. Og når man ser, en der skændes med en anden // ude på gaden, er det fordi, de tror det hjælper at skændes, for de har lærte det fra sine forældre.
Jeg tror, det er på grund af skænderi man mister alt. For eksempel her i Danmark mister man familiens kærlighed, for efterhånden bliver man træt af skænderi. Og /når/ forældrene er gamle, så har /de/ ingen.
Men i Afghanistan beholder man sin familie hele sit liv. For vi har den princip, at vi aldrig skal lade dem blive alene, selvom de bliver gamle.
Jeg mener fx ikke, at dansk befolkning er dårlig, og ingen principper har //. Men det er bare noget med kultur at gøre, for der er stort del forskel på afghansk og dansk kultur.
Til sidst vil jeg sige, at jeg håber, der kommer fred i verden og /ingen/ skænderi og konflikter. For det er konflikter og skænderi der henter krige i verden, og det gør meget ondt på børnene. Og de lærer det samme af deres forældre. Så /får/ vi aldrig fred i verden, hvis det skal /fortsætte/.
Skriv et svar til: dansk stil
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.