Dansk

Analyse

15. marts 2006 af Fassos (Slettet)
En der vil rette min analyse !

Svar #1
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

Skabt for hinanden

Handlingen foregår i et ikke nærmere tidsfastsat fremtidsscenarie. Hovedpersonen, en yngre mand ligesom stort set alle andre i novellen er, udstyret med forskellige typer antenner, der gør det muligt for dem at søge og se et stort udvalg af tv-programmer via (inter)nethinden. Programmerne kan følges, uanset hvilken situation person befinder sig i.
Hovedpersonen følger særligt intenst med i programmet ”Livsduellen”, som er en slags reality tv, hvor et par deltager som henholdsvis frelser og offer. Lykkes det at frelse offeret, vinde parret en formue. I det konkrete program lykkes det ikke for manden at redde sin kone fra druknedøden.
Programmerne har stort set overtaget og erstattet enhver form for social kontakt og kan tilsyneladende tilfredsstille ethvert følelsesmæssigt behov hos personerne i novellen.
I slutningen af novellen fatter hovedpersonen sig dog et kort øjeblik interesse for et kvindeligt menneske, men et tv-program tager alligevel hans opmærksomhed og der sker ingen menneskelig kontakt, pigen er væk!

I novellen ”Skabt for hinanden” beskriver forfatteren et fremtidssamfund. Hovedtemaet er en beskrivelse af et fremtidssamfund, hvor det enkelte menneske næsten er totalt passivt og fremmedgøres ved direkte påvirkning fra forskellige tv-programmer, som formentlig er styret af ukendt magthavere. Selve livet er tv. Fremmedgørelsen er så kraftig, at det enkelte menneske ikke engang kender sit eget udseende. Med dette tema ønsker forfatteren formentlig, at protestere mod den igangværende udvikling i retning af flere og flere tv-programmer, udfra et synspunkt om at medier og teknologi passiviserer mennesker.
Et andet væsentligt tema er forholdet mellem begreberne livsfarlig udfordring og tillid, og mellem lykke og undergang, som tydeligt kommer til udtryk i tv-programmet Livsduel. Dette kan tolkes som forfatterens afstandtagen fra de mere og mere kunstige tv-programmer, de såkaldte reality tv-programmer. Desuden er det udtryk for, at vi lever i en verden, hvor mennesker er villige til at gøre mere og mere for at opnå en økonomisk gevinst.
Titlen ”Skabt for hinanden” er også titlen på et tv-program, hvor et par forenes i en slags guddommelig lykkestemning og befrier sig for deres antenner, som symbolisere afhængigheden af tv-programmer. Forfatteren mener her, at kontakten mellem mennesker og kærlighed er det, der kan dæmme op for den ødelæggelse af mennesket, tv-programmer repræsentere. Med andre ord: Kærlighed befrier mennesket.


Svar #2
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

Er Skabt for hinanden en science fiction eller en novelle?

Svar #3
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

nogen der lige vil se på dette

Svar #4
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

?

Brugbart svar (0)

Svar #5
15. marts 2006 af Tissi (Slettet)

Hvad er det, vi skal? Skal vi rette stave- og kommafejl eller kommentere indholdet?

Svar #6
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

rette og bedømme hvis det er ok?

Svar #7
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

help mee

Svar #8
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

ingen?

Svar #9
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

det er nøvendigt med noget hjælp

Brugbart svar (0)

Svar #10
15. marts 2006 af danielruhmann

Hvorfor er det dog nødvendigt?

Altså generelt er det et rigtig pænt sprog, du har. Sikke du dog har udviklet dig på 3 ugers tid........

Det har dog ikke meget med en analyse at gøre. Men man skal jo lære at kravle, førend man kan gå.

Synes, det er et fint stykke arbejde, du har gjort, så du kan sagtens aflevere det.

Svar #11
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

men min lærer gav mig sådan en tekstgennemgang! Men dér har jeg ikke svare på alle spørgsmål men er det nødvendigt at gøre det? Er den analyse ikke fint nok til 9 ?

Svar #12
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

+t

Svar #13
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

Så er der også den her! Jeg har arbejdet med!

Søvngænger:

En novelle er en kort tekst der strækker sig over en begrænset tid. I en novelle er der få personer. Der er kun et handlingsforløb i en novelle. Bent, hvilket er navnet på hovedpersonen i ”Søvngænger”, er i en tilstand udenfor sig selv. Han har ved tabet af en tidligere højtelsket kæreste ved navn Susan, mistet kontakten til sit følelsesliv, og bærer rundt på et ”mentalt slør” (Det kan ske at der menes at ens øjne er slørede og man derfor ikke kan handle frit, fordi man ikke har muligheden for at se klart), der forhindrer ham i at handle frit.

Denne brist (Brist er når noget går i stykker. "Kærligheden brister" eller "boblen brister snart") kommer til udtryk i nogle situationer, hvor Bents handlekraft er transformeret til hans egen voyeurrolle (en lurer): ”Han bliver ført ind, og øjnene kigger ned over den lille by, og de får øje på et apotek.” (side 1, linje 30).

Han har ingen fri vilje! Hans legeme (Legeme er en genstand for det meste brugt om kroppen. "Dette er Jesu Kristi legeme" alternativt "Et himmelegeme" om en stjerne) følger bare strømmen, mens sjælen befinder sig et andet sted. ”Han bliver ført ud på Rådhuspladsen, og de stiller ham i et læskur, ved siden af de andre figurer. Og der går måske ti minutter, eller tyve, hvor han ikke registrerer noget, men kun venter på, at man finder ud af hvad man skal stille op med ham” (side 2, linje 39). Dette såkaldte ”man”, i det ovenstående citat, er handlekraften i form af voyeurrollen. Ikke nok med at han ser sig selv som en simpel figur, andre mennesker er ligeså blottet for menneskelighed som ham selv. ”Det er ikke mennesker. Det er robotter” (side 1, linje 9).

For en kort bemærkning ændrer Bents virkelighedsopfattelse (Virkelighedopfattelse. Hvordan forstås virkeligheden, altså hvordan forstås verden omkring en) sig til det mere positive. Han befinder sig i et tog da ”der dukker et rigtigt menneske op” (side 1, linje 49). Dette menneske viser sig at være Susans mor, men ligeså snart Bent har fået løftet sløret, bliver der lukket ned igen. Han er for bange for at åbne op for de ting, der har relation til Susan. Sproget bliver i denne sammenhæng også meget upersonligt: ”Hvis han kender den, må den være mor til en han kendte dengang” (side 1, linje 53).
I det meste af handlingsforløbet følger man Bents færden rundt omkring i byen, og indimellem opstår nogle mærkelige flashbacks i hans bevidsthed: ”Først fimrer det med lange grå tråde der filtres ind og ud af hinanden. Så standser det, og der bliver gråt og stille, og billedet fryser fast, som når computeren går ned, og der opstår konturer af noget han ikke kan genkende. (Side 1, linje 1).

Her ses det for første gang at noget i hans liv der er gået i stå. Han kan ikke finde nogen glæde i hans erindringer, De har ingen farver, ingen struktur. Da han møder Susans mor i toget, opstår der ligefrem ”Noget der minder om glæde” (Side 2, linje 2) indeni ham, men han er ude af stand til at kommunikere med hende, for ”noget lægger beslag på hans opmærksomhed, og det er ikke som normalt. Det er anderledes. Det har farver” (Side 2 linje 16). Dette flash har altså en positiv effekt på ham. Der er endelig noget i hans bevidsthed, der ikke er gråt. Han er kommet i kontakt med noget, der har bragt ham glæde engang.

Jan Sonnergaard beskæftiger sig med et emne i ”Søvngænger”, som vi alle kender til i en eller anden grad det synes jeg er meget godt. At fortrænge uønskede følelser, gemme smerten væk og alligevel finde meningen med livet, er en kunst at være sig selv som et menneske. Han virker meget socialrealistisk. Sonnergaards behandling af emnet er lagt ind i en handling og med et persongalleri, der er ekstremt og dramatisk på alle måder. Bents følelsesmæssige udvikling gennem novellen, som i øvrigt ender med hans fysiske undergang, kan ses udfra en religiøs synsvinkel. Hans overgivelse til kærligheden, eller i hvert fald mindet om kærligheden, bliver hans farvel til den materielle verden. Sonnergaards brug af ord som ”syndefald”, ”djævle” og ”det onde”, leder ligeledes tanken hen på religiøse temaer, og Bents ”tak” til allersidst må ses som en tak for at blive befriet fra et fastlåst liv, hvor intet føltes virkeligt og nærværende, og hvor ”man må lade som om”, for overhovedet at kunne overleve. Bent har ved novellens slutning mulighed for et nyt liv.





Svar #14
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

hvad kan jeg få for de 2 analyser ?? og kan I ikke rette de 2?

Svar #15
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

Det er nødvendigt fordi så ved hvad jeg har gjort galt!

Brugbart svar (0)

Svar #16
15. marts 2006 af IMB (Slettet)

Jeg mener altså, at jeg har set den nøjagtig samme tekst på studi.dk før.

Brugbart svar (0)

Svar #17
15. marts 2006 af IMB (Slettet)

Helt ærlig!

Det kan du gøre bedre.

Tyvstjålet fra:
https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=184388&h=Handlingen%20foregår%20i%20et%20ikke%20nærmere%20tidsfastsat

Eller måske mere nærliggende: Fassos = villmus?

I har i hvert fald den samme skrive stil.

Svar #18
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

ok? men det er ikke mit problem..! Jeg vil bare havde Dem rettet!

Svar #19
15. marts 2006 af Fassos (Slettet)

LOL?? Det forstår jeg ikke? Det er den anden analyse jeg mener ikke den første

Brugbart svar (0)

Svar #20
15. marts 2006 af IMB (Slettet)

Du har jo allerede postet det i en tråd. Hvorfor lave en ny?
Hvis folk har lyst til at hjælpe, så skal de nok se på det.
Ellers "må du forholde dig i ro", dvs. lade være med at bumpe tråden med beskeder hele tiden.


Jeg har ikke lyst til at hjælpe dig nu!

Forrige 1 2 Næste

Der er 29 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.