Debat
Ekstroverte slår mig ihjel... Hjælp!
28. april 2006 af
Roar2k6 (Slettet)
Nu er jeg jo bare endnu en dum gymnasie elev. Jeg overlevede folkeskolen med nød og næppe, et år på efterskole, uden at lære noget, også røg jeg på gymnasiet. Jeg er blevet chokeret!! Jeg er igen blevet konfronteret med hvordan de ekstroverte elever dominerer timerne, og kører slavisk diktatur på alle andre. Det er ganske simpelt umuligt at få tilkendegjort sin mening, fordi lærerne konstant favoriserer de elever som ikke tænker specielt meget, før de åbner munden. Det er _meget_ frusterende. Da jeg er matematisk, og matematiker, plejer jeg ikke at lægge mærke til denne plapren i de humanistiske fag. Men! Nu har "de" også overtaget matematik og fysik timerne. Man kan sidde nok så dejligt for sig selv, og regne integraler, imens resten af klassen lærer om dist formler etc etc, også pludselig tænke "Hvad er det jeg hører". Så kigger man op fra sin plads nede bagi, og der på forreste række sidder lille benthe ingrid, nok så nydelig. Hun rækker hånden op, og siger "Jeg vil gerne spørge om det du lige har forklaret"(selvfølgelig bare med andre ord... u get it). Egentlig gør det mig ikke så meget at nogen sidder og gentager hinanden, i søgen efter lærens respekt, eller komme med dumme spørgsmål, men det er mere det, at det er jo rent tidsspilde. Det hjælper ingen, og man lærer jo absolut ingenting.
Frustrerende!!!
Hvad gør man for at komme dette "problem" til livs. Jeg har overvejer at spørge min dansk lærer(som jeg ikke er på vild god talefod med) om det er nødvendigt at "lukke lort ud" for at få mere end 7 i dansk. Dette tør jeg af simple grunde ikke. Overvejede også at kalde vores humanist lærere sammen til et møde, for at konfrontere dem med problemmet. Dette overbeviste jeg mig selv om var for drastisk et skridt.
Det skal lige siges, før folk tænker at jeg er en egocentreret idiot, som ikke giver plads til andre, at flere(vi snakker 7-8 stykker, alle drenge, fra min klasse) mener det samme.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at komme af med problemet, uden at blive set som en idiot eller "pigehader" og uden at komme i fedtefadet hos lærene.
/Roar2k6
P.S Ikke ment som en mudderkastning, men medmindre jeg vil ende på afdelingen for psykisk syge personer, så må jeg finde en måde at overleve på.
Frustrerende!!!
Hvad gør man for at komme dette "problem" til livs. Jeg har overvejer at spørge min dansk lærer(som jeg ikke er på vild god talefod med) om det er nødvendigt at "lukke lort ud" for at få mere end 7 i dansk. Dette tør jeg af simple grunde ikke. Overvejede også at kalde vores humanist lærere sammen til et møde, for at konfrontere dem med problemmet. Dette overbeviste jeg mig selv om var for drastisk et skridt.
Det skal lige siges, før folk tænker at jeg er en egocentreret idiot, som ikke giver plads til andre, at flere(vi snakker 7-8 stykker, alle drenge, fra min klasse) mener det samme.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at komme af med problemet, uden at blive set som en idiot eller "pigehader" og uden at komme i fedtefadet hos lærene.
/Roar2k6
P.S Ikke ment som en mudderkastning, men medmindre jeg vil ende på afdelingen for psykisk syge personer, så må jeg finde en måde at overleve på.
Svar #1
28. april 2006 af cacci (Slettet)
Ville bare lige sige, at jeg godt selv kender til problemet. Dog vil jeg som pige ikke give dig ret i, at det er et problem udelukkende forbeholdt os medlemmer af det kvindelige køn.
Jeg tror ikke, at der er så meget du kan gøre ved 'problemet', men istedet glæde dig over at du i det mindste ikke har problemer med forståelsen. Hvis du VIRKELIG brænder for at lære, må du jo evt. læse forud :)
Jeg tror ikke, at der er så meget du kan gøre ved 'problemet', men istedet glæde dig over at du i det mindste ikke har problemer med forståelsen. Hvis du VIRKELIG brænder for at lære, må du jo evt. læse forud :)
Svar #3
28. april 2006 af Waterhouse (Slettet)
Nu er det engang sådan, at det ikke er nok at være god til et fag - hvis man vil have en høj standpunktskarakter, bliver man også nødt til at sørge for at læreren ved hvad man kan. Og når man sidder i en gymnasieklasse med 28 elever, giver det desværre af og til nogle billige point konsekvent at række hånden op hvert femte minut, selvom det langtfra altid er noget fornuftigt man lukker ud. Heldigvis er det så ikke den mest effektive metode - de fleste lærere lurer efterhånden (selvom det måske kan tage nogle måneder), at nogle af dem der konstant snakker ikke altid siger noget der kan bruges til noget. Vi nar nogle af de samme typer i vores klasse, og det er ikke dem der har et supersnit.
Tricket er så, at lade være med at sidde nede bagi og hygge sig med sine integraler. Ræk hånden op af og til, og sørg for det oftest er guldkorn du kommer med - på en gang får du vist læreren at du ved noget, og får samtidig hævet niveauet i undervisningen, ved at komme med kommentarer der er mere indsigtsfulde end meget andet. Og få dem der er enige med dig til at gøre det samme, i stedet for bare at sidde på bagerste række og være sure.
Tricket er så, at lade være med at sidde nede bagi og hygge sig med sine integraler. Ræk hånden op af og til, og sørg for det oftest er guldkorn du kommer med - på en gang får du vist læreren at du ved noget, og får samtidig hævet niveauet i undervisningen, ved at komme med kommentarer der er mere indsigtsfulde end meget andet. Og få dem der er enige med dig til at gøre det samme, i stedet for bare at sidde på bagerste række og være sure.
Svar #4
29. april 2006 af 150972 (Slettet)
Læs ud over pensum og spørg så videre til de emner du har sat dig ind i. Det imponerer din lærere og får "spørgsmålene = Pigerne) til at tænke sig om. De bliver i hvert fald nød til at tænke over hvad de spørg om.
Du bliver nu ham den irriterende (for pigerne) samtidig med at læreren husker dig som den ambitiøse (=højere karaktere).
Du bliver nu ham den irriterende (for pigerne) samtidig med at læreren husker dig som den ambitiøse (=højere karaktere).
Svar #5
29. april 2006 af TheKo (Slettet)
Jeg må indrømme at jeg i høj grad har samme problem som dig #0. Jeg er sproglig i en klasse med i alt fire drenge hvor det naturligvis er pigerne der styrer. Det har jeg det sådan set fint med - jeg er lidt ligeglad med hvem der tager kage med næste gang el.lign.
Problemet er dog at størstedelen af pigerne (fra både min stamklasse og i valgfagsklasserne) mere eller mindre altid rækker hånden op for at genfortælle hvad læreren eller en anden lige har sagt. Personligt synes jeg at de er utrolig kedeligt og langt fra udfordrende så jeg har ikke fulgt med i timerne de sidste par år; det gælder især dansk (hvor problemet er størst), engelsk og matematik.
For at svare på #0, så har jeg ikke fundet nogen løsning. Det eneste du kan gøre er at sidde og stene indtil læreren eventuelt stiller et svært spørgsmål der kræver andet end at læse op fra notaterne...
Problemet er dog at størstedelen af pigerne (fra både min stamklasse og i valgfagsklasserne) mere eller mindre altid rækker hånden op for at genfortælle hvad læreren eller en anden lige har sagt. Personligt synes jeg at de er utrolig kedeligt og langt fra udfordrende så jeg har ikke fulgt med i timerne de sidste par år; det gælder især dansk (hvor problemet er størst), engelsk og matematik.
For at svare på #0, så har jeg ikke fundet nogen løsning. Det eneste du kan gøre er at sidde og stene indtil læreren eventuelt stiller et svært spørgsmål der kræver andet end at læse op fra notaterne...
Svar #6
10. maj 2006 af Mytte (Slettet)
Jeg kender også udemærket problemet. Men synes dog også at drenge er slemme til det, i hvert fald i min klasse.. Det er simpelthen ulideligt, og fatter ikke at nogle lærere ikke kan gennemskue de pågældende elever. Hader simpelthen også når nogle elever i mangel på bedre at sige, altså lige skal gøre læren opmærksom på at han/hun altså ville have sagt præcis det samme som eleven før sagde, det kan enhver idiot jo komme og sige.
I min klasse prøvede vi at tage det op til diskussion med det udfald, at der er en utrolig dårlig stemning i hele klassen.. Men diskussion førte dog også til at nogle af lærene blev opmærksom på problemet, så der kom i det mindste en lille forbedring.
I min klasse prøvede vi at tage det op til diskussion med det udfald, at der er en utrolig dårlig stemning i hele klassen.. Men diskussion førte dog også til at nogle af lærene blev opmærksom på problemet, så der kom i det mindste en lille forbedring.
Svar #7
30. maj 2006 af hydrogen (Slettet)
!!!
Jeg troede jeg var alene!
Ah, hvor er det dejligt at vide, at andre mennesker har oplevet og oplever det samme i hverdagen.
Jeg har selv overvejet "problemet." Min konklusion er nogenlunde: Der er ikke en skid, man kan gøre ved det... lige meget hvad vil de altid eksistere.
Det, som jeg gør, er at skrive nogle virkelig gode skriftlige opgaver, for det er det eneste tidspunkt, hvor man virkelig kan komme til orde. Til gengæld bruger jeg ikke så lang tid på hverdagslektierne. Kan give bagslag, hvis læreren spørger en, det sker dog ikke så ofte, da alle lemmingerne er villige til at kaste sig ned i dybet før en.
Jeg ved ikke hvor mange gange, vi efterhånden har gennemgået opgaver på tavlen efter prøver, fordi der var så mange, der havde fejl. Og så tænker man bare: "Åh nej, ikke igen." Men så er jeg jo blevet ekstrem god til at spille tetris på lommeregneren :)
Og læreren tror man sidder og laver beregninger, selvom man egentlig bare tester sine fingerfærdigheder.
I de første måneder af skoleåret var jeg skræmt fra vid og sans, da jeg oplevede gymnasiet, som et sted, hvor man talte meget. I dansk og engelsk og historie og samfundsfag og billedkunst taler man meget, og hvis man er god til at tale kan man let score gode karakterer. Men jeg opdagede jeg, at de alle bare gentog hinanden og ikke mindst læreren, og så er det jo ligegyldigt. Men til min store rædsel lagde jeg også mærke til, at disse sludrechatoller også sad og sludrede i matematik. ("Lad-os-bare-kalde-hende-Dorte" rækker fingeren op i fysik. Lærer: "Ja Dorte?" Dorte: "Æhh, skal resonanssvingninger ikke være i eet ord?" Andre Lad-os-bare-kalde-hende-Dorter istemmer... ARG!
Og nu har jeg så at sige fundet min egen rytme, og gymnasielivet er jo skønt og slet ikke så hårdt som forventet.
Nå, men det var opløftende at læse denne diskussion, ophæver næsten min historieårsprøve, som jeg stadigvæk ikke er begyndt at læse på (tre timers forberedelse - gruppeeksamen - "woho"... eller).
Jeg troede jeg var alene!
Ah, hvor er det dejligt at vide, at andre mennesker har oplevet og oplever det samme i hverdagen.
Jeg har selv overvejet "problemet." Min konklusion er nogenlunde: Der er ikke en skid, man kan gøre ved det... lige meget hvad vil de altid eksistere.
Det, som jeg gør, er at skrive nogle virkelig gode skriftlige opgaver, for det er det eneste tidspunkt, hvor man virkelig kan komme til orde. Til gengæld bruger jeg ikke så lang tid på hverdagslektierne. Kan give bagslag, hvis læreren spørger en, det sker dog ikke så ofte, da alle lemmingerne er villige til at kaste sig ned i dybet før en.
Jeg ved ikke hvor mange gange, vi efterhånden har gennemgået opgaver på tavlen efter prøver, fordi der var så mange, der havde fejl. Og så tænker man bare: "Åh nej, ikke igen." Men så er jeg jo blevet ekstrem god til at spille tetris på lommeregneren :)
Og læreren tror man sidder og laver beregninger, selvom man egentlig bare tester sine fingerfærdigheder.
I de første måneder af skoleåret var jeg skræmt fra vid og sans, da jeg oplevede gymnasiet, som et sted, hvor man talte meget. I dansk og engelsk og historie og samfundsfag og billedkunst taler man meget, og hvis man er god til at tale kan man let score gode karakterer. Men jeg opdagede jeg, at de alle bare gentog hinanden og ikke mindst læreren, og så er det jo ligegyldigt. Men til min store rædsel lagde jeg også mærke til, at disse sludrechatoller også sad og sludrede i matematik. ("Lad-os-bare-kalde-hende-Dorte" rækker fingeren op i fysik. Lærer: "Ja Dorte?" Dorte: "Æhh, skal resonanssvingninger ikke være i eet ord?" Andre Lad-os-bare-kalde-hende-Dorter istemmer... ARG!
Og nu har jeg så at sige fundet min egen rytme, og gymnasielivet er jo skønt og slet ikke så hårdt som forventet.
Nå, men det var opløftende at læse denne diskussion, ophæver næsten min historieårsprøve, som jeg stadigvæk ikke er begyndt at læse på (tre timers forberedelse - gruppeeksamen - "woho"... eller).
Svar #8
30. maj 2006 af Deschain (Slettet)
Det er da klart, at fagniveauet er lavt, hvis alle de dygtige sidder og hygger sig med integraleløsning og tetris. Få fingeren ud af måsen og ræk den istedet op, så i kan få hævet niveauet! Desuden synes jeg, det er helt fair, hvis dem der har svært ved faget stiller spørgsmål, selvom læreren lige har forklaret det. Ja, jeg er da enig i, at det er dybt frustrerende, men folk kan jo ikke gøre for, at de ikke forstår det. I stedet kan i glæde jer over, at i ikke har ligeså svært ved det!
Svar #9
30. maj 2006 af Aubrey (Slettet)
Er lidt enig med #8 men når læreren for 17. gang forklarer hvordan man løser 2. gradsligninger, der jo ikke er ultra svært, fordi lad-os-kalde-hende-Mette ikke forstår det, fordi hun de sidste 16 gange det blev gennemgået, sad og snakkede med veninden om hvor fed en weekend hun har haft, så får man en umættelig trang til at slå hende hårdt med et eller andet solidt og råbe "hvor svært kan det være, trunte?!"
(det blev en meget lang sætning... ups)
(det blev en meget lang sætning... ups)
Svar #10
30. maj 2006 af Deschain (Slettet)
Som sagt er jeg enig i, at det kan være yderst frustrerende. Det irriterer mig, da også af hvis folk skal have forklaret det flere gange pga, de ikke har fulgt med, da læreren gennemgik det første gang. Til gengæld er der altså mange, der kan have svært ved at forstå stoffet, og dem må man også tage lidt hensyn til. Jeg ved godt at undervisningen ikke bør styres af de svageste i klassen, men omvendt skal den heller ikke styres af de bedste med den følge, at alle andre opgiver fuldstændig.
Svar #11
30. maj 2006 af Liquidizer (Slettet)
0#
Jeg har fortrudt, at jeg de første 2½ år af gymnasiet tænkte, som du gjorde. Jeg valgte simpelthen også at sidde og surmule i et hjørne og evt. grine lidt af de ekstroverte, som du betegner det. Begrundelsen for det var, at jeg ikke gik i skole for at fedte mig til en god karakter, men for at lære noget, hvilket jeg dog ikke gjorde i så høj grad, som hvis jeg havde sagt noget!
Min stædighed har i højere grad bestemt mit gennemsnit end mine evner i skolen.
Det er surt! Meget surt. Især når man først begynder at opfatte tingenes sammenhæng et halvt år inden, man får huen på.
Men jeg har da nået at kunne gøre lidt ved det.
Jeg har fortrudt, at jeg de første 2½ år af gymnasiet tænkte, som du gjorde. Jeg valgte simpelthen også at sidde og surmule i et hjørne og evt. grine lidt af de ekstroverte, som du betegner det. Begrundelsen for det var, at jeg ikke gik i skole for at fedte mig til en god karakter, men for at lære noget, hvilket jeg dog ikke gjorde i så høj grad, som hvis jeg havde sagt noget!
Min stædighed har i højere grad bestemt mit gennemsnit end mine evner i skolen.
Det er surt! Meget surt. Især når man først begynder at opfatte tingenes sammenhæng et halvt år inden, man får huen på.
Men jeg har da nået at kunne gøre lidt ved det.
Svar #12
30. maj 2006 af Niko32 (Slettet)
11#
Jeg har ligesom dig også for nyligt (går i 3g) begyndt at føle huen trykke og derved begyndt at tænke i de baner som du gør. Burde jeg måske ikke havde "fedtet" lidt mere, for det er jo hvad det er. Og det er da også fedt hvis man, ved at gøre dette, kan komme gennem gymnasiet med en god karakter, men jeg syntes bare det er skide ærgerligt at det er måden hvorpå man for bestemt sine karakterer (mener dog ikke at det er sådan med alle lærere). Jeg synes det er LÆRERENS ANSVAR at eleverne siger noget som er relevant og at han/hun burde have nosser nok til at slå ned (ikke sådan hårdt ment) på de elever som gør dette for meget. For det er skide forstyrrende for ikke at sige irriterende.
Jeg har ligesom dig også for nyligt (går i 3g) begyndt at føle huen trykke og derved begyndt at tænke i de baner som du gør. Burde jeg måske ikke havde "fedtet" lidt mere, for det er jo hvad det er. Og det er da også fedt hvis man, ved at gøre dette, kan komme gennem gymnasiet med en god karakter, men jeg syntes bare det er skide ærgerligt at det er måden hvorpå man for bestemt sine karakterer (mener dog ikke at det er sådan med alle lærere). Jeg synes det er LÆRERENS ANSVAR at eleverne siger noget som er relevant og at han/hun burde have nosser nok til at slå ned (ikke sådan hårdt ment) på de elever som gør dette for meget. For det er skide forstyrrende for ikke at sige irriterende.
Svar #13
30. maj 2006 af Niko32 (Slettet)
lærerens job er jo som sagt at undervise eleverne i det pågældende fag, og når elever bruger for meget af tiden på at genfortælle hvad der allerede er blevet sagt eller bare snakke for at snakke (derved vise at man "følger med") så kan læreren da ikke forvente at få lært eleverne specielt meget.
Svar #14
30. maj 2006 af Liquidizer (Slettet)
#12
Lærerens ansvar.. hmm
Måske skulle man give folkeskolelærerne ret i, at det er en barsk verden der venter efter folkeskolen. At der ikke er nogen lærer til at hive fat i én.
Lærerens ansvar.. hmm
Måske skulle man give folkeskolelærerne ret i, at det er en barsk verden der venter efter folkeskolen. At der ikke er nogen lærer til at hive fat i én.
Svar #15
30. maj 2006 af Liquidizer (Slettet)
#13
Og måske skulle man tro på gymnasielærerne, når de siger det samme, om verdenen efter gymnasiet.
Og måske skulle man tro på gymnasielærerne, når de siger det samme, om verdenen efter gymnasiet.
Svar #17
30. maj 2006 af Niko32 (Slettet)
jojo det vil jeg slet ikke modsige, men siger bare at i gymnasiet eller i folkeskolen (taler ikke om ude i det rigtige liv) burde det være lærer der sørger for at dette ikke sker for meget. Derved fungerer de jo også som rollemodeller hvorved de viser hvordan man kan takle sådanne situationer i "det rigtige liv".
Svar #19
30. maj 2006 af Deschain (Slettet)
#12
"Jeg synes det er LÆRERENS ANSVAR at eleverne siger noget som er relevant"
Måske i folkeren, men da ikke i gymnasiet!! Det må da være folks eget ansvar at sige noget (fornuftigt). Det kan ikke være rigtig, at læreren skal agere støttepædagog, fordi eleverne ikke tager ansvar for egen indlæring.
"Jeg synes det er LÆRERENS ANSVAR at eleverne siger noget som er relevant"
Måske i folkeren, men da ikke i gymnasiet!! Det må da være folks eget ansvar at sige noget (fornuftigt). Det kan ikke være rigtig, at læreren skal agere støttepædagog, fordi eleverne ikke tager ansvar for egen indlæring.