Historie

mellemkrigstid - hurtigt spørgsmål

25. maj 2006 af Alima (Slettet)

Af weimar-forfatnings paragraf 48 fremgår det, at " hvis den offentlige sikkerhed og orden bliver truet eller forstyrret, kan rigspræsidenten træffe de nødvendige forholdsregler til at genoprette sikkerhed og orden, om fornødent med anvendelse af væbnet magt. Til dette formål er det ham tilladt forbigående at sætte borgerrettighederne i § 114,115,118,123,124 og 153 helt eller delvis ud af kraft"

og det omtalte § omhandler, personlig frihed, boligens ukrænkelighed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.

Denne forordning brugte Hitler til at tilegne sig uindskrænket magt, hvilket jo på sin vis var ganske lovligt ifølge forfatningen..
men hvad kaldes den form for tilstand, som hermed indføres?

Brugbart svar (0)

Svar #1
25. maj 2006 af FredeW (Slettet)

En form for undtagelsestilstand måske?

Svar #2
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

ja, det var også et første der faldt mig ind, men det kunne godt være, at der en bestemt betegnelse for lige netop dette?

Brugbart svar (0)

Svar #3
25. maj 2006 af vag (Slettet)

Jeg skal 3.års-opgave i december med titlen "Weimar-republikkens fald - Hitlers vej til magten".

Jeg kan måske sende den til dig - eller også kan jeg atter kigge den igennem først og se om jeg kan komme med et svar.

Jeg mener den blev kaldt "nødforordningen".

Brugbart svar (0)

Svar #4
25. maj 2006 af vag (Slettet)

Jeg skrev nemlig et helt afsnit omhandlende §48.

Svar #5
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

du må meget gerne sende det til mig, det ville jeg sætte pris på.

Brugbart svar (0)

Svar #6
25. maj 2006 af vag (Slettet)

Paragraffen blev kaldt "Die Notverordnung" eller "Die Notmaßnahme".

Svar #7
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

Jeg siger mange tak.. Kunne jeg venligst læse din opgave igennem?

Brugbart svar (0)

Svar #8
25. maj 2006 af vag (Slettet)

Jeg skal bruge din mail i så fald.

Opgaven indeholder også originalteksten til Weimar-forfatningen.

Svar #9
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

det lyder godt, email er :

[email protected]

Svar #10
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

jeg siger mange tak :D

Brugbart svar (0)

Svar #11
25. maj 2006 af ibibib (Slettet)

paragraffen bliver kaldt nødforordningsparagraffen, men tilstanden bliver ofte kaldt for kabinetstyre. Kabinettet (regeringen) kunne regere jo uden om rigsdagen.

Bemærk at det var præsidenten der havde denne beføjelse og Hitler var ikke præsident, men kansler. Men Hitler havde fik tilladelsen af præsident Hindenburg, da Hitler blev udnævnt til kansler i jauar 1933.

Svar #12
25. maj 2006 af Alima (Slettet)

hvordan udvalgte man præsidenten? gennem afstemningen i rigsdagen?

Brugbart svar (0)

Svar #13
25. maj 2006 af ibibib (Slettet)

Der var valg hver 7. år.
Hindenburg vandt over Hitler i 1932.

Svar #14
26. maj 2006 af Alima (Slettet)

Hvornår siges det at Hitler får den endelige magt? Det er vel ikke i 1933, da han bliver udråbt som rigskansler?

Brugbart svar (0)

Svar #15
26. maj 2006 af vag (Slettet)

Hitler får den reele magt efter at han som rigskansler bruger nødforordningen til at sætte demokratiet ud af kraft.

Svar #16
26. maj 2006 af Alima (Slettet)

og bemyndigelsesloven bruger han til at modarbejde de resterende partier i rigsdagen, således der kan vedtages en lov uden rigsdagens samtykke, og Hitler har nu frit spil?

Brugbart svar (0)

Svar #17
26. maj 2006 af ibibib (Slettet)

Hitler udskriver valg dagen efter at han udnævnes til kansler (efter aftale med Hindenburg). Derfor kunne han benytte nødforordningsparagraffen.

Efter Rigsdagsbranden i februar 1933 blev de borgerlige rettigheder afskaffet (mødefrihed, ytringsfrihed osv). Det hjalp nazisterne i valgkampen.

Da nazisterne (incl. deres konservative regeringspartnere) ikke fik flertal ved valget, får de vedtaget bemyndigelsesloven. Det kan lade sig gøre at skaffe det nødvendige flertal i Rigsdagen da kommunisterne er på flugt eller i koncentrationslejr og alle partier bortset fra socialdemokratiet stemmer for loven.
Bemyndigelsesloven giver regeringen ret til at vedtage love uden om rigsdagen som nævnt i #16.

Hitler har nu frit spil, men Hindenburg er stadig præsident (men gammel). Han har stadig teoretisk mulighed for at afsætte Hitler med hjælp fra hæren.

Da Hindenburg dør i august 1934 bliver Hitler udnævnt til Fører (dvs. præsident og kansler).

Inden da havde Hitler allieret sig med hæren i opgøret med SA. "De lange knives nat" i juni 1934.

Svar #18
26. maj 2006 af Alima (Slettet)

og udnævnelse af Hitler som Føreren sker ved at regeringen i august 1934 vedtager en lov, der forenede rigskanslerens og rigspræsidents beføjelser.
Men vi er enige om at Hitler fik elimineret det kommunistiske parti ved at beskylde dem for rigsdagsbranden og derved påstå at KDP var en trussel for staten?
Og reelt set så fratog Hitler magten fra hans oppostion vha bemyndigelsesloven, og da denne kunne se at de ikke kunne gøre noget, trak Socialdemokratiet sig ud og de små partier fulgte efter. Herefter opstod et-partistaten med NSDAP som det eneste parti

Brugbart svar (0)

Svar #19
26. maj 2006 af ibibib (Slettet)

Ja.
Ja.
Socialdemokratiet trak sig ikke ud (fra hvad?), det blev forbudt i sommeren 1933.
e borgerlige partier opløste sig selv - en naturlig konsekvens af at de havde stemt for bemyndigelsesloven.
Derefter bliver andre partier end nazistpartiet forbudt.

Svar #20
26. maj 2006 af Alima (Slettet)

Efter bemyndigelsesloven var indført, så var der vel stadig forudsætninger for hvordan en lov blev vedtaget?
Hvis man ser på lovvedtagelsen i rigsdagen før bemyndigelseslovens indtræden, var det da ikke muligt at vedtage en lov, sålænge man havde et flertal bag sig?

På hvilket grundlag forbød man Socialdemokratiet?

Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.