Andre fag

Side 2 - Skal det væk??

Brugbart svar (0)

Svar #21
15. juli 2006 af 150972 (Slettet)

PS. Demokrati er ikke noget man bare vælger fra eller til, efter hvordan ens situation er. Demokrati koster og det koster mere end man måske får igen.




Brugbart svar (0)

Svar #22
15. juli 2006 af Samuel (Slettet)

#17: Den gæve jurastuderende vil opfange, at jeg ikke taler for, at love, der ikke overholdes, skal fjernes.

Blot at narkotikalovgivning er et indgreb og formentlig ikke til gavn for narkomanerne, der qua kriminalisering af narkotika i høj grad begår kriminelle handlinger m.h.p. at sikre sig det næste fix.

Brugbart svar (0)

Svar #23
15. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#20
150972 skrev:
”Det er blevet "cool" at kæmpe mod magthaverne.”

Det har altid været ”cool” at kæmpe mod magthaverne. VU og KU var jo også på barrikaderne, da socialdemokraternes afgifts-helvede kørte på fuld kraft. Derfor ser jeg overhovedet ikke noget problem i, at folk vælger at markere deres utilfredshed med magthavernes planer om at rydde Christiania. Man ser også 13-15 årige, som går med t-shirts, hvor der står ”ryd Christiania”. Denne protest mod magthavernes passivitet, ser jeg heller ikke som et problem.

150972 skrev ydermere:
”Sælg grundene på Chritiania, med forbehold.”

Dette kan udgøre et problem. Christianitterne har boet på Christiania så lang tid, at de enkelte beboere måske har vundet hævd over stedet. Det vil sige, at man muligvis ikke blot kan sælge det. Det er naturligvis en juridisk diskussion, som formentlig kun kan løses ved domstolene, men man kan ikke sige, at de uden videre kan sælge grundene.

#22
Det du skrev var tvetydigt. Jeg beklager, at jeg ikke kan se dine intentioner bag dit indlæg, men som nævnt fremgår det ikke tydeligt, hvad du egentlig mener.

Du har ret i, at lovgivningen ikke hjælper de personer, der allerede er narkomaner, da de jo altid vil søge det næste fix, uanset om de så bryder loven. Derfor har man også en række projekter i gang, som skal hjælpe narkomaner ud af deres afhængighed. Naturligvis kan der altid gøres mere, men hvad der konkret kan, bør og skal gøres ved jeg ikke. Dog vil jeg give dig ret i, at man ikke finder løsningen på problemet i narkotikalovgivningen.

Brugbart svar (0)

Svar #24
16. juli 2006 af hjgirly (Slettet)

Vi kunne på ingen måde have et velfungerende samfund hvis hele Danmark var ET Christinia! Der er nødt til at være regler for at samfundet kan fungere. Og hvad er der at beklage sig over; vi har det så godt i Danmark og har store friheder. Så selvom
Christinia bestemt er en interessant seværdighed, så mener jeg den skal fjernes.

Brugbart svar (0)

Svar #25
16. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#24
Hjgirly skrev:
"Vi kunne på ingen måde have et velfungerende samfund hvis hele Danmark var ET Christinia! Der er nødt til at være regler for at samfundet kan fungere."

Heldigvis er hele samfundet ikke indrettet som Christiania.
Jeg vil give dig ret i, at der skal være regler, før et samfund kan fungere, og regler er der jo også masser af i Danmark. Danmark fungerer egentlig fint som samfund og demokrati.
Christiania er ikke en trussel mod dette demokrati eller samfundet som vi kender det, og det bliver det heller ikke i fremtiden.
Jeg synes der er flere, som under denne tråd tillægger Christiania alt for stor indflydelse. At kalde Christiania ødelæggende for demokratiet, som 150972 gør det, er ude af proportioner og har ingen hold i virkeligheden.

Brugbart svar (0)

Svar #26
16. juli 2006 af 150972 (Slettet)

#25 Læs lige #15 igen! Jeg skriver INTET om at Christiania ødelægger demokratiet. Jeg skriver, at når en del af København bliver styret af kriminelle og der ikke bliver gjort noget, medføre det en holdningsændring i det omkringliggende samfund. Unge bliver eksempelvis ligeglade med autoriteterne, regler og andet der skal være med til at skabe rammer omkring et velfungerende samfund. Det bliver legitimt at "skide" på systemet for at høste egen vinding! Det er et skred som sammen med andre fatorer(reklamer, popstjerner, osv) er med til at flytte grænserne for moral og etik.


Brugbart svar (0)

Svar #27
16. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#26
150792 skrev:
”Jeg skriver, at når en del af København bliver styret af kriminelle og der ikke bliver gjort noget, medføre det en holdningsændring i det omkringliggende samfund. Unge bliver eksempelvis ligeglade med autoriteterne, regler og andet der skal være med til at skabe rammer omkring et velfungerende samfund.”

Du mener altså, at det truer demokratiet, at der er en del af København er styret af kriminelle? Eftersom du mener, at Christiania er styret af kriminelle, som du har tilkendegivet i tidligere indlæg, så mener du vel også, at Christiania truer demokratiet?

Ydermere skrev du:
”Det er direkte ødelæggende for demokratiet at man har ladet en flok kriminelle styre hvem der kan få "gratis" adgang til et fantastisk naturområde midt i København, samtidig med at alm. mennesker skal betale flere millioner for en nabobolig.”

Du skriver altså, at et sted som Christiania er direkte ødelæggende for demokratiet. Så kan det vel heller ikke være helt forkert, når jeg skriver: ” At kalde Christiania ødelæggende for demokratiet, som 150972 gør det,……”

Endvidere har du jo tilkendegivet, at du anser Christiania for en trussel mod demokratiet. Du har jo skrevet: ” Når jeg skriver at det er en trussel mod demokratiet”

Jeg har skam læst dine indlæg, måske skulle du også læse dine indlæg en gang til. Når du skriver i dit seneste indlæg ”Jeg skriver INTET om at Christiania ødelægger demokratiet” harmonerer det overhovedet ikke med dine tidligere indlæg.

Brugbart svar (0)

Svar #28
16. juli 2006 af 150972 (Slettet)

Jeg MENER, at når en del af København=Christiania bliver styret af kriminelle og der ikke bliver gjort noget, medføre det en holdningsændring i det omkringliggende samfund. Unge bliver eksempelvis ligeglade med autoriteterne, regler og andet der skal være med til at skabe rammer omkring et velfungerende samfund.

Du kan sammenligende det med at hvis politiet ikke gjorde noget ved fx trafiksyndere vil grænsen for hvordan man skal køre i trafikken blive flyttet.

Ud over det, bliver vi jo nok ikke enige. Diskussionen er mere blevet et - jeg har mere ret end du har - og - hvis jeg ikke kan få dig til at forstå eller mene det samme som mig, kan vi da i det mindste diskutere hvad du eller andre har sagt.

Hyg dig!


Brugbart svar (0)

Svar #29
16. juli 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#28
Nej, jeg prøver bare at få dig til at læse dine egne indlæg.

Af disse indlæg fremgår det tydeligt, at du anser Christiania for værende en trussel mod demokratiet.
Men så skriver du lige pludselig, at du ikke har skrevet noget om Christiania som værende en trussel mod demokratiet.

Jeg prøver ikke at omvende dig til min holdning, da den ikke er helt afklaret vedrørende Christiania. Jeg prøver blot at få dig til at læse dine egne indlæg, så du kan se, at din beskyldning om at jeg ikke har læst dine indlæg er fuldstændig forfejlet.

Brugbart svar (0)

Svar #30
02. august 2006 af dalia.negra (Slettet)

it is incredible how one of the most rich countries of the world, destroys part of its own culture only for MONEY. And they are going to destroy a zone that is historical and they are going to destroy beautiful pieces of architectonic art which were constructed without no support of the state ... Because MONEY. Denmark have money enough. Christiania is an historical monument, it is illogical its destruction, it is like turning the National Museum in a hospital. It would be comprehensible during a war or crisis, but now?
It is comprehensible that farmers and people without education does not understand the importance of art and history and they can not see the proportions of the disaster. Remember Alexandria's library. Art and culture as well as diversity are important for the development of humanity.
Christiania is going to be closed and people in Denmark will continue consuming hash.
The great narcs-traffickers are not in Christiania, one must be very ignorant politician to not to know it.
What is going to happen with all those thousands of people who use Christiania like a refuge?
Why the rich wants always more, and they do not want to leave free space for they witch are not like them?. Destroying its own country . Poor rich people.

Brugbart svar (0)

Svar #31
02. august 2006 af Peden (Slettet)

#30: Dobbeltpostering, se https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=106796

Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Skal det væk??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.