SSO.fysik - hjælp til perspektivering

Stive legemers mekanik i det hele taget?

I så fald er en traditionel motor vel oplagt? Med dens krumtappe og stempler etc.

Ellers er der jo bornholmerure, selvom det nok ikke er så tidstypisk ;)

mange ting kan tilnærmes med et fysik pendul.. f.eks. har man ved at studere fossiler fundet ud af, at tyrannosaurus rex havde en benlængde på 3.1 m og en skridtlængde på 4.0 m.. ethvert fysisk pendul har en naturlig frekvens (antal svingninger pr sekund) som er bestemt af pendulets egenskaber (her: benets længde).. ud fra benlængden kan du altså bestemme frekvensen og endvidere tyrannosaurus'ens naturlige gåhastighed udfra skridtlængden.. du kan selvfølgelig også estimere hastigheden for mennesker og dyr på samme måde

#1 vil du uddybe med den bolholmerur?:D?

#2 ok tak.. bare fortsæt...:)

den naturlige frekvens for benet er givet ved T = 2*pi*sqrt(2L/3g), hvor L er benets længde og g er tyngdeaccelerationen (benet antages at være en "stang" med inertimoment 1/3*M*L^2 og med tyngdepunkt i afstanden d/2 fra omndrejningspunktet (hoften) - detaljerne kan du evt. selv udlede).. den naturlige gåhastighed er så bare (skridtlængde)/T...

Ure skulle være en oplagt mulighed, men jeg har desværre ikke kunnet finde noget rigtigt godt på nettet. Ure er dog et historisk emne, da man jo sidenhen har fundet på meget mere præcise tidsangivere en penduler.

Et af de væsentligste problemer ved pendulure, som skulle gå præcist, f.eks. til brug ved astronomiske observationer, var at pendulstangen udvidede sig eller trak sig sammen ved temperatursvingninger, hvorved masse midtpunktet flyttede sig med temperaturen.

Jeg har set tre løsninger på problemet:

1. "Ristpendulet", hvor loddet er indrettet således: For enden af pendulstangen er en kort smal plade; på denne står lodret nogle stave, som har en højere udvidelseskoefficient end pendulstangen; disse stave bærer så resten af loddets vægt. Når temperaturen stiger, vil pendulstangen forlænges, men de førnævnte stave vil forlænges relativt mere, og derved løfte en del af loddets masse tilbage i retning af ophængningspunktet. Dette kan kalibreres, så pendulet bliver næsten uafhængigt af temperaturen. Men det kræver nok nogle udregninger.

2. Kviksølvpendulet. Loddet består af en flaske med kviksølv. Kviksølv har en meget høj massefylde; da flaskens bund er fast, sker der ved en temperatur stigning det, at stangen forlænges - men kviksølvet udvider sig også, d.v.s. kviksølvets massemidtpunkt flytter sig tilbage mod ophængningspunktet. Da kviksølv er så tungt, kn dette opveje hele stangens udvidelse, og derfor skulle dette også kunne kalibreres, så loddet bliver stort set temperaturuafhængigt.

Jeg søger faktisk hjælp til nøjagtig det samme spørgsmål. Har beskrevet et metronom, men ønsker også at perspektivere til noget mere "nutdigt" (svingninger til benyttelse ved måling ect.)