Platons hule

Det du kalder "Platons Hule" er med al sandsynlighed en lignelse i Platons Staten, der ofte refereres som "Hulelignelsen".

I denne lignelse fremstiller Platon sin teori om de forskellige former for erkendelse.

Jeg skal med glæde give en hjælpende hånd hvis der er noget du gerne vil have forklaret om denne lignelse.

Mads

Hmm..
Er igang med at lave et oplæg hvor jeg ville bruge lignelsen i forbindelse med Erasmus Montanus og oplysningsfilosoffer..

Men kan ikke rigtig få forenet de to. Så har valgt først at bruge det til hensigten...

Kender du noget til Descartes kendte konklusion: Jeg tænker, altså er jeg?

Hvorfor sagde han det?

Jeg bringer her et citat fra en opgave jeg skrev sammen med en ven i 2.g 2004/2005 på Hjørring Gymnasium i dansk netop om Erasmus Montanus. Det kan du måske bruge til noget.



"Det andet, instrumentale fag der har været under Erasmus' kærlige behandling, er metafysikken. Den græske filosof, Platon, var grundlægger af teorierne om metafysikken. I korte træk handler metafysikken i Erasmus Montanus-sammenhæng om virkelighedens beskaffenhed; for der er nemlig ikke kun én virkelighed. Der er den sanselige virkelighed; den virkelighed hvor vi kan se og føle tingen. Og så er der ideernes virkelighed; der er f.eks. mange køer, men de er alle blot afbildninger af den bagvedliggende idé om den fuldendte ko. Platon kalder den sanselige udgave af koen for fænomenet, og den tilgrundliggende udgave for ideen. Metafysikken er en gren inden for filosofien der på visse punkter minder om dualismen. Begreber som det himmelske over for det jordiske, det sjælelige over for det legemlige, og det åndelige over for det materielle. Et lignende modsætningsforhold ses mellem platonikere og sofister: Mens platonikerne anskuer både ideerne og fænomenerne, betragter sofisterne kun fænomenerne. Dette ses tydeligt i modsætningsforholdet mellem Jacob og Erasmus; for Jacob er en hest en hest, men Erasmus siger at man skal skelne mellem tingen og tingens måde at træde frem på - lidt den samme konflikt som mellem platonikerne og sofisterne. Men det er netop det som Erasmus fældes på. Som det anføres i den blå udgave af Erasmus Montanus, er det forfejlede sproghandlinger hvis man lister en ring på en sovende mand og derefter erklærer ham for rette ægtemand at være. Men det er også en forfejlet sproghandling hvis man bruger en falsk mønt til at hverve soldater med; forskellen mellem en mønt i al almindelighed og mønten med den hensigt at hverve soldater, og Erasmus påpeger det også ganske rigtigt: (MONTANUS) Distingvendvm est inter tò simpliciter & relative accipere.(Der må skelnes mellem at modtage penge i almindelighed og i en bestemt hensigt) (EM, blå udgave, p. 62, ll. 26f). Men hvis der ikke skelnes mellem ide og fremtrædelsesform, kan man bare sige at den mønt som Erasmus har fået, er en rigtig hvervemønt, og derved er Erasmus fanget: Han fanges fordi han er i rådvildhed, og derfor tyer han til metafysikken; løjtnanten gør ikke som Erasmus siger, men som han gør. Erasmus opfører sig som om der ikke er forskel på ideen og fænomenet f.eks. da han gjorde morlille til en sten: Hun var ikke indforstået med den talehandling som Erasmus foretog sig, og hun begynder at græde da hun tror at ordet skaber; at hun virkelig er blevet til en sten hvad hun jo ikke er."



Jeg må venligst bede dig om ikke at bruge teksten ubearbejdet, men brug den eventuelt som inspiration.

til #3

Descartes nåed frem til sit berømte citat "Cogito ergo sum" eller "jeg tænker, altså er jeg til" da han var i gang med at finde sikker viden. Han var en rationalist og efter sekulariseringen blev det vigtigt for dem at opnå sikker viden da der ikke længere var nogen dogmer, dette forsøgte de sammen med emperisterne, skønt disse to grene er vidt forskellige.

Rationalisterne brugte som det fremgår af navnet den rationelle fornuft. Descartes tog udgangspunkt i skepticismen og sagde da at "der bør tvilves om alt" "de omnibus dubitandum est" herefter kan han fjerne sanser da disse til tiden kan bedrage (en otttekant kan ligen en cirkel på afstad).
Descartes der havde en stor kærlighed for matematik, må også fjerne matematikken, da folk kan tage fjel i deres slutninger og den simpleste goemetiske sætning (f.eks vi´nkelsummen i en trekant = 220(den er lig 180;) ))
men efter dette kom han til at tænke på at han ikke kunne tvilve på at han tvilvede. det ville være selvmodsigende, så længe han tvilvede var der ingen tvilv om hans tvilv. og man må jo tænke for at tvilve. derfor var det den første sandhed han nåed frem til. Altså at "Jeg tænker alstå, jeg er"

#0

Erkendelsesteori eller epistemologi er ganske passende.

Platons hule kaldes "Hulelignelse" og forkusrer på at dem inde i hulen er "uplyste". Descartes er også god at have med, for ham kan du evt. blande lidt ind. Han siger "jeg tænker, derfor er jeg til". Det har lidt med platon at gøre da det begge handler om at komme frem til "oplysningen"

Hej er der en af jer som vil læse min opgave om Platons idélære og give mig feedback. Tak på forhånd..