Fysik

Oceanbølger

09. oktober 2006 af blackduck (Slettet)
Jeg sidder fast i følgende opgave:

-------------
Oceanbølger bevæger sig med farten

v=kvadratrod((g*lambda)/(8*pi))

Hvor lambda er bølgelængden og g er tyngdeaccelerationen. En storm han dannet bølger med alle mulige bølgelængder. På en fiskekutter observerer man efter et stykke tid, at fiskekutteren gynger med perioden T=16,0s. Ti timer senere gynger fiskekutteren med perioden T'=7,2s

Hvor langt væk fra stormvejret befinder fiskekutteren sig?
-------------

Nogen der kan give et hint? Jeg kan beregne lambda og v for både T og T'. Men hvordan skal jeg kunne finde afstanden? Er det noget med dopplereffekten?

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. oktober 2006 af fixer (Slettet)

Stormvejret genererer bølger med alle mulige bølgelængder og dermed fart. Specielt har den dannet en bølge med farten v som har en bølgelængde der giver skibets duvning perioden T. Hvis afstande fra stormcenteret er S har denne bølge altså været S/v undervejs.

Samtidigt med bølgen med farten v er der dannet en anden bølge med den lavere fart v'. Når den når frem til skibet efter tiden S/v' giver den en duvning med perioden T'.

Du ved at bølgen med farten v' har været 10h længere om at udbrede sig fra stormcenteret end bølgen med farten v. Altså skal differencen mellem S/v' og S/v være 10h. Og da du kender både v og v' kan S derfor beregnes.

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. februar 2014 af ostepopsen12 (Slettet)

#1

Tror nogenlunde jeg har fanget den, men er du ikke sød at lave udregningnen, så jeg kan se om jeg er helt lost, eller om jeg rent faktisk godt kan forstå det? 

Brugbart svar (0)

Svar #3
05. februar 2014 af ostepopsen12 (Slettet)

Tror nogenlunde jeg har fanget det, men er ikke helt sikker... kan du ikke prøve at lave udregningerne, så jeg kan se om jeg har fattet det eller om jeg stadig er helt lost? 

Skriv et svar til: Oceanbølger

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.