Fysik

Numerisk lige store???

12. oktober 2006 af Falkesgård (Slettet)
Hej...
Håber der er en der kan hjælpe.

Hvad betyder det når noget er numerisk lige store?

Fx er F(snor) og F(gnid) numerisk lige store...

Tak på forhånd :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. oktober 2006 af -Zeta- (Slettet)

De er lige store, men har forskelligt fortegn.

-x = |x| <=> x = |x|

Svar #2
12. oktober 2006 af Falkesgård (Slettet)

vil det sige at hvis jeg har en snorkraft på 2N så er men gnidningskræft -2N eller er den også 2N???

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. oktober 2006 af fixer (Slettet)

At to størrelser er numerisk lige store indebærer ikke at de har modsat fortegn. En anden betegnelse for numerisk værdi er absolut værdi. Den absolutte værdi af reelt tal er dets afstand fra nul på en tallinie. Tallet 5 er derfor den absolutte værdi af både -5 og 5. Den absolutte værdi af et reelt tal er altid størren end eller lig med 0. Hvis x er et negativt reelt tal er dets absolutte værdi -x. Hvis x er et positivt reelt tal er dets absolutte værdi x. Absolut værdi er også defineret for komplekse tal som modulen, men det springer vi over her.

Såvidt det rent definitionsmæssige.

I dit eksempel oplyser du at du har to kræfter hvis numeriske værdi er ens. Formelt set er det meningsløst at sige sådan, da den numeriske værdi er knyttet til reelle tal, ikke vektorer. Men i din opgave er der formodentligt sket det, at snor- og gnindningskræfter er projiceret på een og samme retning. Da vektorerne så er parallelle tillader man sig at angive dem som deres længde (et reelt tal) forsynet med et fortegn (+ eller -) for at indikere i hvilken retning kraften peger i forhold til den valgte positive retning. Først da giver det mening at tale om den numeriske værdi.

Uden at have set den situation, du regner på, kan man ikke sige at snor- og gnidningskræfterne er modsat rettede, men mon ikke det er tilfældet. I så fald er din snorkraft ligeså stor men modsat rettet din gnindningskraft. D.v.s.

F_snor = -F_gnid


Skriv et svar til: Numerisk lige store???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.