Fysik

Hjælp - Aflevering er imorgen

23. november 2006 af Montavr (Slettet)
Der gælder:

P = U*I

og ifølge Joules lov er der noget af energien der tabes i ledningerne ved følgende formel:

P(tab) = R*I^2

(Vi ved at R = U/I)

Hvis nu vi tager et eksempel ved at sætte nogle tal :

R = U/I = 100/5 = 20 ohm

P = U*I = 100*5 = 500 W

Hvis vi nu vil finde den elektriske effekt der tabes, så bruger vi den ovenstående formel :
P(tab) = R*I^2 = 20*(5^2) = 500W

Men det passer jo overhoved ikke, fordi så betyder det jo at hele energien tabes, og det er jo umuligt. Nogen som kan hjælpe med en forklaring eller noget?

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2006 af fixer (Slettet)

Det er der såmænd ikke noget mærkeligt i; der står blot at læse, at al den effekt, der afsættes i kredsen, afsættes i modstanden R. Og det er jo rigtigt, hvis ellers ledningerne antages tabsfrie og kredsen rent resistiv.

Udtrykket P=UI er netop fremkommet ved at kombinere Joules lov med Ohms lov.

Joules lov siget, at den varme, Q, der genereres af den konstante strøm I der gennemløber en leder med resistansen R i tiden t, er

Q = R(I^2)t

Effekten, der afsættes, findes som den tidsafledede

P = dQ/dt = RI^2

og ved Ohms lov R=U/I fås P = UI. De to udtryk er derfor ækvivalente og udtrykker derfor begge effekten afsat i en resistans R gennemløbet af strømmen I.

Brugbart svar (0)

Svar #2
24. november 2006 af mathon

...det skulle vel aldrig være, fordi du erindrer noget om TRANSFORMATION, hvor P(tab) = R*I^2 ...

index _tab i P_tab indikerer her noget uønsket eller uhensigtsmæssigt - at varme fødder på gråspurvene - når el-energien transporteres over store afstande fra produktionslokalitet til en fjern forbruger, hvorfor man i energibesparelsesøjemed transformerer strømstyrken ned - og dermed spændingen op - til gavn for de betalende el-forbrugere.

Som fixer i #1 har forklaret det afsættes en ØNSKET effekt P=R*I^2 i en hvilken som helst spændingstilsluttet elektrisk brugsenhed og vi har selv ønsket, det skulle ske - ellers havde vi slukket igen.

Man kunne i denne forbindelse have skrevet

P_ønsket=R*I^2 - men gør det naturligvis ikke.

Energiomsætningen er selvfølgelig den samme men anskuet ud fra to forskellige menneskelige synsvinkler, som
i det ene tilfælde
udløser betegnelser som:

uønsket, må nedbringes, tab, for dyrt

og i det andet tilfælde
udløser betegnelser som:

fedt, bekvemt, tiltalende, pengene givet godt ud

og sprogligt transformeret husker du måske P_tab fra en bestemt sammenhæng, hvor fysiklæreren med eftertryk lærte jer denne truende sammenhæng, som så ubevidst er blevet overført til tab i ALLE andre - i øvrigt levefodshøjnende sammenhænge, hvor

uskyldige P=R*I^2 ellers kommer på tale.




Skriv et svar til: Hjælp - Aflevering er imorgen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.