Matematik

Lipschitz betingelse

04. december 2006 af Sabrina (Slettet)
Hej alle!

Jeg er ved at skrive et projekt om differentialligninger, og i den forbindelse er jeg ved at bevise sætningen om eksistens og entydighed af en løsning. Jeg har givet følgende (hvis nogle hellere vil læse nedenstående i Latex, så har jeg skrevet det nederst i indlægget - dog skal det kompiles):

f: [t_0-a,t_0+a] X [x_1-b_1,x_1+b_1] X [x_2-b_2,x_2+b_2] -> R^2

Alle disse størrelser er i de reelle tal.

Med X menes det kartesiske produkt.

En af betingelserne er, at en funktion f opfylder en lokal lipschitz betinglse, dvs.:

Der eksisterer K > 0: ||f(t,x)-f(t,y)|| =< K ||x-y||
for alle t i [t_0-a,t_0+a],
og for alle x,y i [x_1-b_1,x_1+b_1] X [x_2-b_2,x_2+b_2]


Mit spørgsmål går på, hvor t'erne forsvinder hen på højresiden af ulighedstegnet i ||f(t,x)-f(t,y)|| =< K ||x-y||

Jeg har kun været i stand til at finde en definition på en lipschitz betingelse mellem to metriske rum eller af en funktion, som gik fra de reelle tal til de reelle tal. Ingen af dem har jeg kunnet få til at passe med ovenstående.



Latex-koden:
Lad $\mathbf{x}:[t_0-h,t_0+h]ightarrow \mathbb{R}^2$ være en funktion, hvor $h\in\mathbb{R}_+$, og $t_0\in\mathbb{R}$.\Lad $a\in\mathbb{R}, \mathbf{b}=\left[\begin{smallmatrix}b_1\\b_2\end{smallmatrix}ight], \tilde{\mathbf{x}}=\left[\begin{smallmatrix}\tilde{x}_1\\\tilde{x}_2\end{smallmatrix}ight]\in\mathbb{R}^2$.\Sæt
\begin{align*}
\mathcal{T}&=[t_0-a,t_0+a]\\mathcal{M}&=[\tilde{x}_1-b_1,\tilde{x}_1+b_1] \times [\tilde{x}_2-b_2,\tilde{x}_2+b_2]
\end{align*}

Lad $f:\mathcal{T}\times\mathcal{M}ightarrow \mathbb{R}^2$ være en funktion, som er kontinuert på $\mathcal{T}\times\mathcal{M}$ og opfylder en lokal lipschitz betingelse. Sidstnævnte betyder, at
\begin{align*}
&\exists k_{\mathcal{T}\times\mathcal{M}}>0:\bigl|\bigl|\mathbf{f}(t,\mathbf{x}_1)-\mathbf{f}(t,\mathbf{x}_2)\bigr|\bigr|\leq k_{\mathcal{T}\times\mathcal{M}}||\mathbf{x}_1-\mathbf{x}_2||,\&\forall t\in \mathcal{T}, \ \mathbf{x}_1,\mathbf{x}_2\in\mathcal{M}
\end{align*}
Da eksisterer $h\in\mathbb{R}_+$, så der findes en entydig, lokal løsning til begyndelsesværdiproblemet
\begin{equation}
\frac{d\mathbf{x}}{dt}=\mathbf{f}\bigl(t,\mathbf{x}(t)\bigr), \quad \mathbf{x}(t_0)=\tilde{\mathbf{x}}
\label{eq:beg_problem_eoge}
\end{equation}

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. december 2006 af fixer (Slettet)

Hej Sabrina,

Det er fordi t forbliver det samme for begge punkter (t,x) og (t,y) og derfor dropper ud af normen.

Er det svar nok? Ellers skriv igen.

/fixer

Svar #2
04. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Hej Martin

Mange tak for svaret. Du er som altid på pletten :)

Hvordan ville det se ud, hvis t ikke var den samme i begge punkter?


Jeg har forresten to andre spørgsmål - kun hvis du har tid og overskud!
Kan du kompile Latex? Det vil nok gøre det lidt lettere for dig at læse. Ellers skal jeg nok skrive det pænere ud.

1) Jeg har givet funktionen f defineret i min sætning (indlæg #0). Jeg mangler så et argument for, at f(t,u(t)) er integrabel. Jeg skal nemlig argumentere for, at

\tilde{\mathbf{x}}+\int^t_{t_0}\mathbf{f}\bigl(v,\mathbf{u}(v)\bigr)dv

er integrabel?


2) Jeg mangler også et argument for, at

\int^t_{t_0}\mathbf{f}\bigl(v,\mathbf{u}(v)\bigr)dv

eksisterer, dvs. at f er integrabel.


I den lærebog, jeg har kigget i, bruges meget nogle omhandlende Jordan i kapitlet om integration af funktioner af flere variable. Men vi har ikke haft om Jordan, så jeg ville være meget ked af at skulle blande det ind i det.


De bedste hilsner
Sabrina

Brugbart svar (0)

Svar #3
04. december 2006 af fixer (Slettet)

Det er lokal Lipschitz-kontinuitet i den anden variabel vi er interesserede i. Du har ikke skrevet det, men jeg formoder f er kontinuert. Normalt kan man ikke håbe på at finde en løsning til

du/dt = f(t,u) , u(t_0) = x_0 (*)

for alle t. Til eksempel kan vi i det endimensionale tilfælde tage f(t,u) = 1+u², t_0 = 0 og x_0 = 0. Løsningen er som bekendt u(t) = tan(t), som divergerer +/- π/2. Men under de rette betingelser findes der <i>lokalt</i> en løsning, og det er netop hvad lokal Lipschitz-kontinuitet er med til at sikre.

Prøv at sammenligne definitionen på Lipschitzkontinuitet og differenskvotienter. (Lokal) Lipschitzkontinuitet garanterer at hældningen af en linie mellem to punkter maksimalt er Lipschitzkonstanten. Man kan derfor tolke det således, at den lokale Lipschitzkontinuitet sikrer at de partielle aflede (her i anden variabel) er begrænsede, og dermed (lokalt) udelukker patologiske tilfælde som eksemplet ovenfor.

1) +2)

Antag at u er en differentiabel funktion, der tilfredsstiller differentialligningen (*). Så er u'(t) = f(t,u(t)) og da f er kontinuert er u'(t) ligeså. Ergo gælder

t
S[u'(s)]ds = u(t)-u(t_0) = u(t) - x_0 =
t_0

t
S[f(s,u(s))]ds
t_0

u er differentiabel og dermed kontinuert, dermed fås af de to sidste lighedstegn det ønskede resultat i spm 1). Kan du selv tage den videre herfra?

Svar #4
05. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Mange tak for svaret, Martin!

Du har forresten ganske ret i, at f er kontinuert.

Jeg tror, du glemte at svare på, hvordan det ville se ud, hvis t ikke var den samme i begge punkter i lipschitz betingelsen?
Eller hvordan vi får t til at droppe ud af normen.

Du skriver, at vi kan antage, at u er en differentiabel funktion. Men jeg tror måske, at vi er gået lidt skævt af hinanden. Jeg har vist ikke fået formuleret mig klart nok.

Jeg sender en pdf til dig med beviset. Hvis du gider, må du meget gerne se på det. Det vil nok gøre det lidt lettere for dig at svare :)

Brugbart svar (0)

Svar #5
05. december 2006 af fixer (Slettet)

Jo, det svarede jeg nu på, men måske nok indirekte ved at gøre opmærksom på, at det ikke er interessant. Hvad ville det betyde? Det ville betyde, at man i en omegn af t_0 skulle kunne vælge to arbitrære punkter t1 og t2 og et L>0 således at det for to vilkårlige x,y i et passende domæne gælder, at

|| f(t1,x(t1))-f(t2,y(t2))|| ≤ ||x(t1)-y(t2)||

og det vil være et helt vildt krav at stille. Der står jo at hældningen af linien mellem to punkter på (grafen for) to forskellige løsninger er begrænset.

Nå jeg siger dropper ud mener jeg notationsmæssigt. Egentligt står der jo

|| f(t,x(t))-f(t,y(t))|| ≤ ||x(t)-y(t)||

man da t er det samme kan vi vælge ikke at lade det droppe ud af funktionerne x,y.

Jeg tror ikke vi går skævt af hinanden; men tænkeligt er det da. Du skriver ikke hvad u er, men den eneste interessante tolkning for mig, er at u er en løsning. Dermed er den differentiabel og dermed kontinuert og så kører toget som ovenfor anført.

Brugbart svar (0)

Svar #6
05. december 2006 af fixer (Slettet)

Rettelse:

Glemte Lipschitzkonstanten:

|| f(t,x(t))-f(t,y(t))|| ≤ L||x(t)-y(t)||

Svar #7
06. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Mange tak for svaret! Nu fik jeg det på plads med Lipschitz-betingelsen.

u(t) er faktisk ikke en løsning, men derimod en funktion, som er indeholdt i mængden af kontinuerte funktioner defineret på [t_0-h,t_0+h] -> R^2, og hvor der for alle t i definitionsmængden gælder, at ||u(t)-\tilde{x}|| =< ||b||

\tilde{x} er begyndelsesbetingelsen til differentialligningssystemet, mens b er vektoren, som bestemmer, i hvilket interval x(t) er defineret.

Så vi ved, at u(t) er kontinuert, men dermed vides vel ikke, at u'(t) er kontinuert - og det er dét, du bruger i #3.

Svar #8
06. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Jeg kom forresten til at undre mig over kædereglen for funktioner af flere variable:

D(f bolle g)(a)=Df(g(a)*Dg(a)

Men den hjælper vel ikke med at udregne D(f bolle g)(a), for den samme størrelse optræder jo også på højresiden - bare skrevet på formen Df(g(a).


Svar #9
06. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Hej Martin

Nu har vi fået lidt hjælp af vores vejleder til spørgsmålene i #7, så dem er der styr på nu :)

Brugbart svar (0)

Svar #10
06. december 2006 af fixer (Slettet)

#7
Måske foregreb jeg begivenhedernes gang, men jeg kan umiddelbart ikke se det er interessant at betragte funktioner, der ikke er løsninger. Min plan var først at vise, at en funktion u: [t_0-h,t_0+h}->R² er differentiabel og tilfredsstiller differentialligningen hviss u er kontinuert og tilfredsstiller Volterraligningen

u(t) = x_0 + \int_{t_0}^t(f(v,u(v))\,dv

Jeg skitserede kort den ene implikation ovenfor. Med det på plads ville jeg enten konstruere en kontraktiv afbildning og benytte fixpunktsteoremet; eller alternativt skabe en Cauchyfølge af kontinuerte funktioner og udnytte at den konvergerer i ethvert Banachrum.

Jeg er da nysgerrig efter at høre hvordan i skal gøre / har gjort. Vil du skitsere det ?

#8
Nej, det er ikke samme sag på højresiden. Jeg forsøger mig lige med noget boldface til at angive vektorer hhv afbildningsmatricer:

Hvis f er en differentiabel funktion i punktet x_0 i en eller anden mængde, og hvis g er differentiabel i det tilsvarende punkt y</>_0 = f(x_0) i en passende mængde, så er gof differentiabel med

D(gof) = D(g(y_0)D(f(x_0)

Så den lineære afbildning for differentialet af g skal altså <i>evalueres</i> i y_0.

Brugbart svar (0)

Svar #11
06. december 2006 af fixer (Slettet)

Det gik der fuldstændigt kage i, men det er vist læsbart med lidt god vilje.

Svar #12
07. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Hehe - du fik vist gjort lidt for meget boldface ;)

Jeg har været den eneste, som har beskæftiget mig med eksistens og entydighed. Jeg har gjort det, som du nævner først. Nemlig at konstruere en kontraktion fra det fuldstændige metriske rum (F,d_uendelig), hvor F er mængden af kontinuerte funktioner defineret på [t_0-h,t_0+h] og som samtidig opfylder, at normen af differensen mellem funktionen og begyndelsesbetingelsen af mindre end normen af b, hvor b er den vektor, som "afgrænser" definitionsmængden for f (sammen med intervallet [t_0-a,t_0+a]).

Jeg beviser, at det er en kontraktion og benytter derefter fikspunktssætningen.
Jeg har lavet det, men manglede bare de små argumenter, som vi har diskuteret :)


Lige nu er jeg ved at skrive om stabilitet. Beviset for Lyapunovs sætning er godt nok en anelse langhåret - hehe.


Angående kædereglen: Mange tak - det hjalp gevaldigt. Så på venstresiden står der egentlig Jakobi-matricen for g bolle f evalueret i x_0.



Brugbart svar (0)

Svar #13
07. december 2006 af fixer (Slettet)

"Så på venstresiden står der egentlig Jakobi-matricen for g bolle f evalueret i x_0. "

Jep.

"Beviset for Lyapunovs sætning"

Hvilken en af dem?

Svar #14
08. december 2006 af Sabrina (Slettet)

Hehe - jeg vidste ikke, at der var flere.

Den sætning, som siger, at hvis L er en positiv definit, og L-prik er en negativ semidefinit, så er ligevægtspunktet stabilt. Tilsvarende er ligevægtspunktet asymptotisk stabilt, såfremt L er en positiv definit og L-prik er en negativ definit.


Beviset er rimelig kringlet med bl.a. en kugle og randen af den. Derudover skal der også blandes omega-grænsepunkter ind i den.
Men det ved du sikkert i forvejen :)

Skriv et svar til: Lipschitz betingelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.