Intelligens

Brugbart svar (0)

Svar #1
08. januar 2007 af Darwin (Slettet)

I disse henseender anbefales det, at du belyser den semantiske densitet forbundet med "skør". Tillades en vis elasticitet kan jeg anbefale http://www.prometheussociety.org/articles/Outsiders.html . Hvis vi antager, at mennesket i større eller mindre grad har behov for det sociale samspil - vel at mærke med individer til hvem der kan relateres - vurderer jeg, at genuine intelligensrelaterede problemer først kan intræde når vi befinder os ca. to sigmaer over normalen (givet at g er jævnt fordelt i samfundet).

Brugbart svar (0)

Svar #2
08. januar 2007 af Bumster (Slettet)

Skør er måske ikke det rigtige ord. Der ses jo ofte ved folk med en høj IQ, at deres viden er begrænset til et specielt område. Eks Einstein, matematik, fysik, det naturvidenskabelige.
Hvor manden så hverken kunne lave mad eller binde sit eget snørebånd.

Der findes jo også mange forskellige former for IQ, den mest omtalte, eller rettere den "alm" er jo hvor man skal tænke logisk, finde den næste brik i det manglende felt.

Men hva med at ku lave mad, man kan da sagtens være et geni til dette, uden at folk egentlig regner en for at være det, men rettere tager det som en selvfølge.

Mennekser med ekstreme høje IQ'er er ofte fuldstændigt bidt af et specielt emne, som de studerer dag og nat, og dette virker vel skørt eller unormalt for "normale" mennekser.
Så jeg kan godt forstå hvorfor nogle ser dem som skåre mennekser.

Men som Sir arthur connan doyle sagde:

- Den middelmådige kender intet højere end sig selv, mens geniet genkender talentet.

Så kan det så diskuteres om den kære Sherlock holmes forfatter er middelmådig eller et geni...

Brugbart svar (0)

Svar #3
08. januar 2007 af Benjamin. (Slettet)

Jeg vil også mene, det afhænger af definitionen af ordet "skør". Hvordan har du det med ordet?

#1 Vil du være venlig at forklare din brug af benævnelserne "sigma" og "g" i denne sammenhæng?

Brugbart svar (0)

Svar #4
08. januar 2007 af Dr. MolBio (Slettet)

#3: sigma i en Gaussisk standardnormalfordeling...

Svar #5
08. januar 2007 af DanielPetersen (Slettet)

IQ betyder intelligneskvotient. Derfor kan man ikke være et geni i at lave mad. #2.
Når jeg siger skør, mener jeg sindssyg. Georg Cantor er en af de største matematikere, og han døde på et sindssyghospital i St. Petersborg 1918. Gödel døde på et sindssygshospital i New Jerset 1978. Nietzsche blev også tosset.

Svar #6
08. januar 2007 af DanielPetersen (Slettet)

hov... lavede en stavefejl.. skriver for hurtigt... (:

Brugbart svar (0)

Svar #7
08. januar 2007 af -Zeta- (Slettet)

#6.
Det var godt. Så steg din IQ fra 80 til 81. :)

Brugbart svar (0)

Svar #8
08. januar 2007 af Benjamin. (Slettet)

#4 Altså standardafvigelse?

#5 Hvis det er den måde du definerer skør; altså som sindsyge (virkelighedsfjern), så kan man vel også nævne John Nash, om hvem der er udformet en film "A beautiful mind" og som du selv nævner, er der adskillige andre; og ikke kun inden for matematikken, men det er især indenfor matematik og kunst, at konsekvensen af at blive sindsyg bliver beskrevet, så vidt jeg aner. Jeg tror ikke, der er lavet undersøgelser over det, du nævner, ud over dem, der bliver nævnt i linket i #1, men jeg synes da, det kunne være interessant at lave sådanne.
Personligt tror jeg ikke, det er IQ det kommer an på, så det i den forstand er måleligt, men graden af abstrakthed, de forskellige arbejder med, intensiteten af deres arbejde, andre ydre påvirkninger og lignende, der kan have forsaget sindsygen.

Brugbart svar (0)

Svar #9
08. januar 2007 af jgthb (Slettet)

#5
"IQ betyder intelligneskvotient. Derfor kan man ikke være et geni i at lave mad."

Genialitet er da ikke defineret ud fra IQ. Så man kan vel godt være genial til at lave mad.

Brugbart svar (1)

Svar #10
08. januar 2007 af McMaster (Slettet)

#0 Jeg hører også til tider rodehoveder sige, at "kun tåber rydder op - ægte genier behersker kaos!"

Uholdbar påstand, som du har hørt - på trods af enkelte eksempler på en sammenhæng med IQ og sindssyge, så er det vel næppe mere end rene tilfælde!

Genialitet og IQ hænger da heller ikke nødvendigvis sammen! Genialitet er vel nærmere et udtryk for kreativitet, nyskabelse og originalitet end et udtryk for et højt g-niveau!

Brugbart svar (0)

Svar #11
17. januar 2007 af T83 (Slettet)

#9
Alt i alt er intelligensen menneskets faerdighed at adaptere til vekslede krav. Intelligensen er ikke bare en faktor. Intelligensen er sammensat af forskellige faerdigheder, som f.ex. de pratiske, soziale, emotionale (her er videnskab ikke helt sikker om den eksisterer), operationale, og almen intelligensdele. Derfor er en faerdighed, som at godt lave mad, en del af intelligensen, selvom det ikke er saa vigtigt som den almen viden, eller 'problem-solving'.

Vedr. sindsygen og genier synes jeg, at det er som man altid siger: geni og sindssygen ligger taet paa hinanden. Hvis man er for intelligent, ser man for mange stimuli, og har problemer med at kategorisere stimuli. Som foelge er det for haardt at klare sit liv, fordi man ikke kan skelne mellem vigtige og uvigtige stimuli. Og det er ogsaa autisternes problem.

Brugbart svar (0)

Svar #12
27. januar 2007 af eksamenshaj (Slettet)

#0
Hvorfor lyver du om at være medlem af Mensa?

Brugbart svar (0)

Svar #13
29. januar 2007 af mackie (Slettet)

Okay... nu blev Nietzsche da vist sindsyg af en sygdom han blev smittet med (syfilis), så det tæller vist ikke helt ;)

Brugbart svar (0)

Svar #14
09. februar 2007 af Kidd (Slettet)

Intelligens kommer i mange former, men det citat du kommer med mener jeg ikke er sandt. Da man kan være social intelligent, og så er man jo ikke skør vel?

Men mange folk der er intelligente på områder som matematik osv. Kan have sociale problemer viser flere undersøgelser.

Brugbart svar (0)

Svar #15
17. januar 2014 af CC12345 (Slettet)

Jeg kan informere dig om, at rigtig mange højt intelligente mennesker fejldiagnosticeres - de får en diagnose, fordi kendskabet til høj begavelse og de medfølgende "dårlige" ting er ikkeeksisterende blandt læger, psykologer, lærere og andre fagpersoner.

De er ikke sindssyge, men mange medicineres fejlagtigt.

Hvis man så er blevet tacklet forkert gennem hele sin barndom, øges risikoen for en diagnose, fordi man mistrives og aldrig finder ligesindede. Det svarer til, at man putter en normaltbegavet person ind i en klasse med femogtyve retarderede mennesker. Held og lykke.

Brugbart svar (0)

Svar #16
17. januar 2014 af Stats

Kan godt lide at du svare på en debat fra 2007. Jeg giver dig ret i det du siger. Jeg har også diskuteret med mange, om hvorvidt man burde have en skole for begavede børn og unge. Men min stedmoders datter er virkelig interesseret i biologiens verden. Såfremt at efter julefrokosten, ville hun lige fortælle mig, hvordan liv kom til. Hun er 9 år, og fortalte hvordan alt er blevet skabt vha. mitokondrier, encellede organismer og bla bla bla.. Kender de fleste forhistoriske dinosaurer, dyr, og hvad/hvordan de lever.. Her burde man udnytte, hendes begavethed. Etisk korrekt?

Ja! Personen kan i de fleste tilfælde selv godt lide det, da det er deres lidenskab. Man burde hjælpe hende med at få sine behov opfyldt, giv hende mere undervisning.

Det med at man placere disse personer blandt andre normalt fungerende børn er efter min mening fuldstændig ukorrekt, da disse lærer/lærerinder holder barnet nede. "Det skal du nok lære", "Det vil jeg ikke fortælle". Hvorfor er der ikke nogen der reagere!? De holder vidensdelen fra hende, og hvem skal hjælpe hende?

Man gjorde det selv samme for Einstein. "Du er ikke klog nok til at gennemfører en gymnasiel udd."
Men åbenbart klog nok til at undervise på et universitet, såfremt kom han med raletivitetsteorien.

- - -

Mvh Dennis Svensson

Debat

Skriv et svar til: Intelligens