HJælp til analyse

Da jeg ikke har den store erfaring med historiske analyser, ville jeg høre om den var nogen der lige ville kigge min analyse del af min 2.g's opgave igennem og give lidt kritik. Jeg arbejder udfra spørgsmålet:

Identificer kort de faktorer der efter historikeres mening havde en virkning på romerrigets erosion.

Her kommer den så, ved godt det er en lang smøre, men håber der er nogen der lige vil læse den igennem. Ud over det der står her har jeg også lavet en tabel der forklarer de forskellige faktorers betydning for romerrigets fald.

Der findes flere enkeltstående forklaringer på romerrigets fald, men jeg vil i den kommende analyse identificere de faktorer som historikere udpeger som de væsentligste, samt argumentere for at en række væsentlige faktorer til sammen bevirkede den erosion af magten, som fandt sted igennem 200 år fra ca. år 250 til 476 e.Kr. faktorerne var både af religiøs, politisk, sundhedsmæssig, økonomisk og militær art.

Rekrutterings problemer – Den kristne pacifisme
Romerrigets stærke økonomi byggede på dets store ekspansioner. Romernes arbejdskraft bestod primært af slaver , og i takt med at ekspansionerne ebbede ud, mistede romerne også en vigtig indtægtskilde og vigtig arbejdskraft. Romerrigets store grænse krævede mange soldater at holde. Militæret havde imidlertid svært ved at rekruttere soldater. Denne manglende rekrutteringslyst hos det romerske folk kan skyldes mange ting. Mange historikere tillægger dog kristendommen skylden. I 380 e.Kr. blev kristendommen den eneste lovlige religion i romerriget, og den havde en række klare holdninger om krig, som Paulinus af Nola (o. 353 –431) også gjorde klart udtryk for:

Hold op med at elske denne verden og dens militærtjeneste. Den, der er soldat med et sværd, er dødens tjener .

Jeg tror dog ikke at det var kristendommen der fik rommerne til at lægge sværdene, men romernes lyst til en fredelig tilværelse efter et årtusind med krig der fik dem til at søge mod kristendommen.

Økonomien svækkedes:
På den anden side er den meget materialistiske forklaring, nemlig den økonomiske faktor. Romernes soldater var fastlønnet og de store udgifter til lønninger af soldater, fik en række kejsere til at mindske værdien af sølv af i mønterne samt sætte flere mindre værdifulde penge i omløb . Denne kombination af forøgelse af møntmængde og forringelsen af møntens værdi førte til tårnhøje priser, og soldaternes købekraft faldt drastisk. De romerske soldater blev korrupte, og den økonomiske krise var med til at gøre det endnu mere attraktivt at blive soldat. Tilliden til den romerske økonomi faldt og i 270 e.Kr. kollapsede den romerske møntfod. Samtidig ændrede man også i skattesystemet så man ikke længere skulle betale skat efter landareal, men efter produktion. Dette resulterede i at mange bønder nøjedes med at producere til eget for brug for på denne måde slippe for at betale skat . Selvom romerriget havde mange store byer, var det stadig primært et landbrugs samfund, og den nye skattepolitik var en katastrofe for den romerske økonomi.



Manglende arbejdskraft
Manglen på slaver, der var en konsekvens af romernes mindre aggressive livsstil, sammen med pestens hærgen i 165-180 og 251-266 , ledte det romerske folk ud i en alvorlig mangel på arbejdskraft. Få at imødegå problemet tillod Marcus Aurelius krigsfanger at slå sig i ned inden for romerrigets grænser. I 376 e.Kr. tvang en flok visigoter sig afgang til romerriget. Derefter ændredes synet på indvandrerne og de blev chikaneret. To år efter gjorde goterne oprør og besejrede romerne i stort slag ved Hadrianopolis. Dette var startskuddet til de store folkevandringer der senere skulle medvirke til at riget blev delt i øst og vest. Romerne havde tidligere været udsat for angreb fra germanerne, men på grund af de interne kriser kunne romerne ikke modstå presset udefra.