Historie

SSO - Analyse model? (Theodore Sorensen om den amerikanske regerings planlægning....)

02. februar 2007 af hazey (Slettet)
Hej!

Jeg skal skrive en analyse af teksten Theodore Sorensen om den amerikanske regerings planlægning af modforanstaltninger mod raketopbygningen på Cuba.

Teksten handler om når USA finder ud af at Cuba har fået raketter, og til at de finder en løsning til problem, netop at lave en blokade, istedet for at bombe o.s.v.

Mit problem ligger så i, at jeg ikke kan finde en analyse model, og har prøvet at søge på nettet, men der findes kun analysemodeller til sagprosa/artikler/digte o.s.v. Men ikke historiske tekster.

Spørgsmålet kommer så her.

Er der nogle af jer der har en Analysemodel liggende? Eller er forslag til hvordan man griber sådan en tekst an? (Teksten er på 20 sider, og omhandler JFKs beslutning, sammen med CIA, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeret og et par stykker andre)

Venlig Hilsen
Hazey

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. februar 2007 af FredeW (Slettet)

Har du kun fået at vide, at du skal analysere den, eller er det som led i specifik problemstilling?

Brugbart svar (1)

Svar #2
02. februar 2007 af Jakobmp (Slettet)

Du kan fx sætet fokus på:
Hvad er tekstens budskab?
Er der en tendens i teksten?
Er kilden troværdig?

Ovenstående er jeg stensikker på skal med.

Svar #3
04. februar 2007 af hazey (Slettet)

Jeg har fået af vide at jeg skal lave en redegørelse af Cuba krisen, og lave en analyse af den tekst.
Teksten skulle være ret svær at analysere, men søger bare et redskab jeg kan gøre det i.

Jakobmp, jo det er sandt at det skal med, men en lidt mere specifik beskrivelse kunne være glimrende, eftersom opgaven er SSO.

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. februar 2007 af FredeW (Slettet)

Jeg ville normalt opfordre dig til at bryde ud af "kassetænkningen" og forsøge dig lidt mere frit. Det er her, problemformuleringen fungerer som en slags vejleder. Din analyse kommer jo netop til at afhænge af, hvad du skal have frem, men:

Udover #2 er der i hvert fald en ting, du ellers kan tage fat i: Kildens tilblivelsessituation.

Dog vil jeg mene, at en "generel" kildeanalyse i historie egentlig mest består af en undersøgelse af budskabet og en kildekritik

Brugbart svar (0)

Svar #5
20. december 2009 af Anarkus (Slettet)

ibibib  <<<<<< Han har lavet den!


MODEL FOR BEHANDLING AF SKRIFTLIGT MATERIALE


1. Tekstens oprindelse
? Hvem har skrevet teksten?
? Hvornår er den skrevet?
? Hvilken slags tekst er det? Brev, dagbog, officielt dokument osv.
? Er det den fulde tekst eller et uddrag? Hvis det er et uddrag, hvem har lavet det?
? Er teksten på originalsproget, er det en oversættelse eller er teksten oversat til nyere dansk?


2. Tekstens indhold
? Hvad står der i teksten? Få et overblik over den måde, den er bygget op på. Lav overskrifter til forskellige afsnit. Understreg vigtige ord, vigtige personer, vigtige begivenheder. Hvis der er ord, personer osv., du ikke kender: slå dem op eller spørg læreren. Du skal huske, at der er i mange bøger er både indholdsfortegnelse og indeks, som kan bruges.


3. Kan man stole på oplysningerne i teksten?
? Er det første- eller andenhåndstekst? Hvis personen, der udtaler sig, selv har været til stede, er det en førstehåndstekst.
? Er det en primær eller sekundær tekst? En primær tekst er den første, der i dag er bevaret, en sekundær har sine oplysninger fra en primær eller en anden sekundær tekst. En primær tekst kan godt være andenhånds. I mange tilfælde kan den endda være skrevet ned lang tid senere.
? Er teksten samtidig/ikke-samtidig med begivenhederne?
En model for behandlingen af mange tekster, især moderne, kan være denne, som er lavet af en norsk historiker, Ottar Dahl:

personlig institutionel
offentlig
hemmelig


4. Tekstens tendens
? Alle tekster har en eller anden form for tendens. Forfatteren ser begivenhederne på den baggrund, som han selv har. Derfor er tekster til den samme problemstilling ofte forskellige. Forskellen kan være bevidst: Forfatteren gør sig ikke sin baggrund klar. Men mange tekster kan være skrevet med et specielt formål for øje. Det kan spænde fra helt primitiv propaganda til udspekulerede forsøg på at sætte sig selv i et bedre lys.

Spørgsmål man kan stille, kunne være:
? Angiver forfatteren en speciel hensigt?
? Kan du ud af teksten se, at forfatteren har en bestemt hensigt?
? Undersøg sprogbrugen, f.eks. forfatterens brug af tillægsord.
? Viser han sympati eller antipati mod bestemte personer?
? Er han en kvalificeret betragter?
? Er han repræsentativ for en gruppe, eller tegner han kan sig selv?
? Er den foreliggende tekst den eneste til den problemstilling, den behandler? Hvis der er flere: Er der overensstemmelse mellem dem eller modsætninger? I givet fald: Hvor? Hvorfor?


5. Tekster, som viser menneskers måde at tænke på (mentalitet)
Selvom en tekst er fuld af fordomme, ja direkte løgnagtig, så kan den bruges til noget. Selve det, at den er blevet skrevet, er vigtigt. Hvis f.eks. en person beskriver en anden person på en bestemt negativ eller positiv måde, eller beskriver en begivenhed, som må forekomme direkte forkert, er det jo en oplysning om, at forfatteren har ønsket at give samtiden eller eftertiden et bestemt indtryk. Teksten bliver altså en kilde til den persons ønsker, og det kan i sig selv være meget interessant eller sigende.


6. Fremstillinger ? senere fortolkninger
Historikere fortolker tekster, og de bruger andre historikeres arbejde som grundlag for deres eget. De skriver ikke objektivt - de er hele tiden underkastet det forhold, at de skriver ud fra en fortolkning af deres samtid og ønsker for/håb for/forventninger til fremtiden. De kan have en bestemt hensigt med at skrive, som de gør.

Spørgsmål kunne være:
? Hvem har skrevet bogen? Hvornår og hvor?
? Er det originalsprog eller en oversættelse?
? Hvilket materiale bygger forfatteren sin fremstilling på?
? Hvilke kvalifikationer har forfatteren?
? Hvilken slags bog er det? Videnskabeligt værk? Populærvidenskabeligt? En skolebog? Til folkeskole eller gymnasium?
? Har forfatteren haft en bestemt hensigt med bogen?
? Hvilken historieopfattelse har forfatteren? (Hvad er det, der ,,driver historiens hjul”?)
? Præsenterer forfatteren andre synspunkter og andre tolkninger end sine egne?


 


Skriv et svar til: SSO - Analyse model? (Theodore Sorensen om den amerikanske regerings planlægning....)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.