Matematik

Matematik-gåde!

02. februar 2007 af 220986 (Slettet)
Hermed en gåde, som man kan hygge sig med i denne kolde tid.. hehe..

Minearbejdere.

Fire minearbejdere er strandet i en mine og skal ud. Desværre kan der kun komme to ud ad gangen. Det er nødvendigt med en lygte for at finde vejen. De har kun een lygte. Batteriet i lygten har en levetid på præcis en time.

De ved også at ikke alle er lige hurtige om turen. A kan klare turen på 5 minutter, B tager 10 minutter, C tager 20 minutter og D kræver 25 minutter for at tilbagelægge turen. Når de følges ad er det den langsommeste der bestemmer farten.

Hvorledes skal turen tilrettelægges?

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. februar 2007 af allan_sim

#0.
Med en kombination så det tager 50 minutter...

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. februar 2007 af allan_sim

#1.
60 minutter naturligvis...

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. februar 2007 af allan_sim

#0.
Start med at lade A og B gå ud - så kommer resten vist automatisk.

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. februar 2007 af Benjamin. (Slettet)

Jeg synes ikke opgaven giver mening rent praktisk set; skal lommelygten ikke også tilbage igen?

Hvis man lader A gå ud med D og derefter tilbage igen, er man oppe på 30 minutter. Går A derefter ud med C og tilbage igen, er man oppe på 55 minutter. Dvs. B kan ikke nå at komme ud på den måde. Man kommer op på 65 minutter. En alternativ ikke-matematisk, men moralsk løsning er: "Spar på energien".

Hvis man ikke skal tage hensyn til, at lommelygten skal tilbage igen, så virker den meget simpel og så vil jeg sige:
#1, #2 og #3 Hvis de går ud sammen, skal man vel ikke nødvendigvis lægge tiderne sammen men i stedet tage den største tid; så får jeg den mindste tid til 35 minutter. Det tager så højest 45 minutter, hvis de følges 2 og 2.

... Ellers har jeg misforstået gåden.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. februar 2007 af -Zeta- (Slettet)

Såfremt at lommelygten skal bringes frem og tilbage af én af minearbejderne (A), er det umuligt at alle når ud inden lommelygtens levetid på 60 min sluttes. Det kan ikke klares hurtigere end 65 min.

Brugbart svar (0)

Svar #6
02. februar 2007 af allan_sim

Lommelygten skal naturligvis tilbage - der står jo, at det er nødvendigt med lygte for at finde vejen. Og jo - man kan komme ud på 60 minutter:

A og B går ud: 10 minutter
B går tilbage: 10 minutter
C og D går ud: 25 minutter:
A går tilbage: 5 minutter
A og B går ud: 10 minutter

Samlet: 60 minutter

Brugbart svar (0)

Svar #7
02. februar 2007 af Benjamin. (Slettet)

#6 Selvfølgelig; jeg tænkte ikke på at eliminere de 20 minutter med de 25. Ret pinligt.

Skriv et svar til: Matematik-gåde!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.