Andre fag
Højste løn?
Jeg går i gymnasiet, og er sproglig. Sidder og funderer over, hvad jeg vil efter gymnasiet, jeg vil meget gerne have et respekteret arbejde med en HØJ løn.
Og tænkte på, om der på nettet er en liste over, hvilket job man kan tjene flest penge med?
Og jeg tænker ikke på model, stripning og sådan noget.
Jeg vil have en karriere. Tjener en advokat godt?
Svar #1
10. februar 2007 af Roman Garcia (Slettet)
http://www.bny.dk/images/bny/elementer/downloadfiler/2006_14_uddannelse_tabel.pdf
Advokater tjener generelt godt.
Dog vil jeg fastholde en påstand: Hvis man KUN er ude efter penge, så er det bedste man kan gøre at blive håndværker. I oversigter over livsløn er håndværkere forholdsvist højt placeret, men hvis man tagere pengene fra deres sorte arbejde med, så er jeg ikke i tvivl om, at håndværkere ville toppe listen over livsløn i Danmark.
Svar #2
10. februar 2007 af Spiritgirl (Slettet)
Svar #4
11. februar 2007 af Roman Garcia (Slettet)
Man uddanner sig ikke til højesteretsdommer, det er en stilling, som man kan søge, som ethvert andet job.
Det er naturligvis en forudsætning, at man har færdiggjort jura-studiet, men stillingen som højesteretsdommer er for mange højtbegavede jurister kulmanitionen på et succesfuldt karriereforløb.
Det er ikke påkrævet, at man har lavet specielle ting, før man bliver højesteretsdommer. Der er både tidligere advokater, landsretsdommere, professorer og andre, som er højesteretsdommere nu.
Når der mangler en højesteretsdommer, så opslås stillingen, og Dommerudnævnelsesrådet ser derefter på ansøgningerne. Hvis man finder en egnet kandidat, så skal denne kandidat til 4 prøvevotering. Det er en prøveperiode, hvor kandidaten sidder med ved højesteret (dog uden stemme ved voteringen). Hvis kandidaten klarer disse prøvevoteringer på tilfredsstillende vis, så kan han kalde sig højesteretsdommer. Det er en lidt forenklet fremstilling af, hvordan man bliver højesteretsdommer, men i hovedtræk sker det på ovennævnte måde.
Når man får stillingen som højesteretsdommer, så skifter man meget sjældent stilling, da det er det højeste, man kan nå inden for den juridiske verden. Det er simpelthen ikke muligt at kravle længere op på karriere-rangstien, så der er næsten ingen, som vælger at sige fra, når de først er blevet højesteretsdommere. Det skal dog understreges, at det KUN er særdeles begavede jurister, som bliver højesteretsdommere, så det svarer lidt til at komme på landsholdet i jura. Det er uhyggeligt svært.
Svar #5
11. februar 2007 af NuclearWarhead (Slettet)
Men derudover så vil jeg sige det sådan at der for ens jobvalg bør være andre parametre udover lønnen og prestigen som er værd at tage med i sine overvejelser:
# Interesse
# Geografi (i.e. hvor ligger arbejdspladsen)
# Medarbejderpleje og arbejdspladsens sociale liv
Jeg personligt tror ikke på at man vil få større interesse for et arbejde fordi det gør høj løn og prestige. Til gengæld tror jeg på at interessen er det vigtigste. Man skal have lyst til at stå op om morgenen og gå på arbejde. Det skal ikke blot være - ja, et arbejde. Jeg har selv valgt at studere latin/klassisk filologi fordi det er en brændende passion jeg har. Efter endt uddannelse ønsker jeg et arbejde hvor jeg kan beskæftige mig med den, dvs. enten tage en ph.d. eller komme i pædagogikum.
Min pointe er at jeg tror ikke at lønnen kan motivere en lang uddannelse, det kan kun interessen. Vil det ikke være sygt at skulle stå op og gå på arbejde hver dag til et job man ikke gider, og man glæder sig kun over lønnen og prestigen, men synes ellers ikke om det? Dét ville jeg mene er uholdbart.
Svar #7
14. februar 2007 af T83 (Slettet)
Skriv et svar til: Højste løn?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
