Rente

Jeg kunne virkelig godt bruge lidt hjælp :l

er det rente se ud fra en økonomiske vinkel eller?

Ja, det er det. Det er i international økonomi

Rente er det periodevise afkast ved udlån eller, set fra en låntagers side, den periodevise omkostning ved at få kredit stillet til rådighed. Ved ydelse af et lån afstår långiver fra en forbrugsmulighed i udlånsperioden mod til gengæld at få en forbrugsmulighed senere. Rente er en kompensation for denne udskydelse af forbrug og angives sædvanligvis som en procentsats pr. år (p.a.). Satsen kaldes også rentefoden.

Rentetilskrivning sker imidlertid ofte hyppigere end en gang årlig. For realkreditlåns og de fleste banklåns vedkommende hvert kvartal, for afbetalingskøb o.l. hver måned. I så fald opgives rentefoden også som en sats p.a., men rentebetalingen i hver periode udgør periodens forholdsmæssige andel af et helt års rentebetaling.

Det er sådan lidt generalt om rente ved ikke om du kan bruge det.

Mange tak :) Ved du hvad man bør komme ind under ellers, når man taler om rente?

Derudover; det lyder meget klogt ovenstående - og præcist. Rigtig godt. Har du nogen bud på sammenhængen mellem forbrug og rente? Noget tekst om det også?

Evt. kan jeg også bruge noget om konsekvenser (positive og negative) ved at danskerne har mange penge til rådighed, og ligeledes hvad der kan gøres for at mindske de dårlige konsekvenser?

:)

Hvad vil du vide mere præcist? En relativt omfattende redegørelse for begrebet rente og sammenhængen mellem forbrug og rente er ikke et lille indlæg her. Stil nogle konkrete spørgsmål, så vil jeg meget gerne svare.

Okay.

Hvad er sammenhængen mellem forbrug og rente?

Hvilke negative konsekvenser er der ved at forbrugerne har mange penge mellem hænderne pga. lav rente? Og findes der evt også positive konsekvenser?

Hvad kan man af økonomiske-politiske midler benytte for at mindste de negative konsekvenser?

Du kan også komme inde på det økonomiske kredsløb for at fortælle hvor det danske finasielle system er opbygget.
Herefter de samfundsøkonomiske mål
1, Økonomisk vækst
2, Fuld Beskæftligelse
3, Lige vægt på betalings balancen
4, Stabile priser
5, Socialligehed
6, Miljøhensyn

så måske snak lidt om den finasielle sektor. evt. hvad der sker hvis renten går fra 4 % til 2 &

man kan sige meget firkantet at hvis vores forbrug her i landet stiger så vi får høj inflation vil det medvirke til en dårligere eksport pga. dyrer vare.
Hvilket jo så vil påvirke Betalings balancen

har desværre ikke mere tid lige nu da jeg sidder midt i en case opgave. men held og lykke.

Tak for hjælpen! :)

Til sidst var jeg bare nysgerrig efter hvordan man kan argumentere for hvordan forbrug og rente "hører sammen" - hvordan sammenhængen er.

(i) Renten er det som man får for at opspare sine penge i en bank (for eksempel). Det er altså penge man får for at udskyde noget forbrug. Man siger derfor gerne at renten er alternativomkostningen ved forbrug. Hvis man vælger at bruge sine penge til at købe forbrugsgoder kan man ikke opspare dem og derved få et afkast i form af renten.
Det er den meget basale sammenhæng mellem forbrug og rente. At renten er alternativomkostningen ved at forbruge betyder også at når renten falder, så bliver det billigere at forbruge. Vice versa når renten stiger. Man kalder ofte denne effekt af rente på forbrug for substitutionseffekten. Man substituerer væk fra opsparing og over mod forbrug når renten falder. Der er dog også en anden effekt som man kalder indkomsteffekten. Den er lidt mere kringlet. Man kan tænke på det sådan at hvis man har et eller andet mål for sin opsparing når man skal pensioneres, så vil et rentefald betyde at man skal spare mere op nu for at opnå dette mål, hvis renten falder. Indkomsteffekten trækker altså i modsatte retning af substitutionseffekten. Der er altså ikke nogen entydig effekt af rente på forbrug. Empirisk viser det sig at renten har meget lidt effekt på forbrug og at de to effekter derfor er circa lige store.

(ii) En konsekvens af en lav rente er selvfølgelig at det bliver billigere at låne penge. Det betyder blandt andet at ydelsen (den periodiske betaling) på boliglån bliver lavere. Da det er ydelsen som er den relevante størrelse når man overvejer hvorvidt man kan købe (har råd til) en bolig, har den lave ydelse i de senere år betydet at efterspørgslen på bolig er steget, hvilket har bidraget til øge prisen på bolig. De store stigninger i boligpriserne har medbragt en stor ulighed i samfundet, da de som i forvejen var boligejere har fået store friværdier.
En lav rente betyder også at mindsteafkastet på investering i reale aktiver (maskiner, fabrikker o.l.) bliver lavere. Dette, da det kun kan betale sig at investere i reale aktiver hvis afkastet på disse er højere end renten. Ellers kunne man jo placere pengene i banken. En lav rente betyder derfor at investeringsomfanget i samfundet vil have tendens til at stige, alt andet lige. Dette bidrager til en højere efterspørgsel i samfundet, hvilket vil have tendens til at skabe økonomisk vækst.
Der er sikkert flere eksempler, men jeg kan ikke lige komme på noget godt lige nu.

(iii) Mht. boligpriserne så kan man beskatte boliger højere, da det vil øge ydelsen. Måske har du hørt om at man skal fjerne beskatningen af arbejde for at lægge den over på mursten. Det er Radikale Venstres mærkesag (så fik du også lidt reklame).

Håber det hjalp, ellers må du spørge igen.