Fysik

Haster

17. april 2007 af bobop (Slettet)
Er her nogen som kan skaffe info om metoder til at bestemme afstande i rummet?

Brugbart svar (0)

Svar #1
17. april 2007 af Lurch (Slettet)

Når du siger "i rummet" mener du det ydre rum ikke? ikke noget matematik halløj.
Her er et par korte forslag, som du kan se på.

Et par eksempler
Keplers 3. lov kan anvendes til afstandsbestemmelse i solsystemet hvis man kan måle objektet omløbstid.

Radarmålinger
Man kan bruge radar til korte afstande i solsystemet, da man kender radarbølgens udbredelseshastighed, kan måle måle den tid det tager for bølgen at komme til et objekt og tilbage igen, og derfra finde afstanden.

Parallakse
Idet jorden roterer om solen, vil stjerner tæt på skifte position på himlen alt efter hvornår på året man måler deres position. Denne ændring kan måles som en vinkelforskel, som igen kan omregnes til en afstand.

Hublle relationen
v = H * r
hastighedenhvormed noget bevæger sig væk fra os er propotionalt med dets afstand til os.
Hvis man kan måle et objekts hastighed væk fra os, hvilket man kan med dopplerforskydning, kan man derfra bestemme dets afstand.

Absolut og tilsyneladende størrelsesklasse
M = m + 5 - 5 log (r)
en stjernes absolutte størrelsesklasse, er den størrelseklasse en stjerne ville have hvis den var i en afstand 10pc (Parsec) fra jorden. Den tilsyneladende størrelsesklasse m er den man rent faktisk observerer stjernen til at have. Har man både m og M kan afstanden beregnes

Svar #2
17. april 2007 af bobop (Slettet)

Tusind tak for hjælpen det var lige det jeg manglede

Skriv et svar til: Haster

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.