Fysik
strålebehandling-opgave
29. april 2007 af
beer (Slettet)
Skal bruge lidt hjælp til en opgave.. strålebehandling (fra maj-2005)
Nogle iridiumpiller anbringes kortvarigt i en blodåre. Det omgivende væv, som ønskes bestrålet, har massen 0,35 g. Ved bestrålingen skal den absorberede dosis i dette væv være 25 Gy. For hvert Beta-minus-henfald absorberes der i gennemsnit energien 2,4 * 10^-15 J i det bestrålede væv. De benyttede iridum-piller indeholder ialt 0,022 mg Ir(192)
- Bestem hvor lang tid behandlingen skal være.
håber nogen kan hjælpe mig.. :)
Nogle iridiumpiller anbringes kortvarigt i en blodåre. Det omgivende væv, som ønskes bestrålet, har massen 0,35 g. Ved bestrålingen skal den absorberede dosis i dette væv være 25 Gy. For hvert Beta-minus-henfald absorberes der i gennemsnit energien 2,4 * 10^-15 J i det bestrålede væv. De benyttede iridum-piller indeholder ialt 0,022 mg Ir(192)
- Bestem hvor lang tid behandlingen skal være.
håber nogen kan hjælpe mig.. :)
Svar #1
29. april 2007 af mathon
Ved indvendig strålebehandling (brachyterapi) kommer strålingen fra små stykker radioaktivt stof (iridium) i tynde rør som placeres direkte i kræftknuden.
Sådan virker strålebehandling
Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft. Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne uden at skade sundt væv.
Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger. Ved at give behandlingen over mange gange (i mange fraktioner), får de normale celler tid til at reparere sig selv. Normale celler er mere robuste og bedre til at reparere skader end kræftcellerne, og derfor kommer de fleste normale celler sig efter bestrålingen.
Strålerne virker kun der, hvor de rammer, og virkningen øges med øget dosis. Man bliver ikke radioaktiv og kan ikke afgive stråling.
Om ioniserende stråling
Ioniserende stråling er energirige stråler, der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler de rammer, så der dannes ioner (iltede radikaler). Iltede radikaler er kemisk ustabile og vil derfor forsøge at reagere med andre stoffer. Når dette sker i molekyler i celler, kan det ændre cellens egenskaber ved, at påvirke cellernes arvemateriale (DNA-molekylerne), så cellerne enten dør eller deler sig langsommere. Ioniserende stråling kan dannes af f.eks. et røntgenapparat, en accelerator, en koboltkanon eller af radioaktive stoffer.
Stråledosis måles i Gray (Gy) og er udtryk for den energi, der afsættes i vævet. 1Gy = 1 joule/kg.
25 Gy = 25J/kg = 0,025J/g, hvilket for 0,35 g væv
giver
0,025J/g*0,35g = 0,00875J = 8,75mJ
antal henfald: 8,75*10^(-3)J/(2,4 * 10^(-15)J/henfald) =
3,65*10^12 henfald.
T½ for Ir-192 er 74 døgn
Ir(192) - beregning af antal atomer:
0,022 *10^(-3)g/192g*6,022*10^23 = 6,9*1016 atomer
No = 6,9*10^16 atomer
A(t) = k*No*e^(-k*t) og k = ln(2)/T½
A(t) = ln(2)/T½*No*e^(-ln(2)/T½*t)
A(t) = ln(2)/T½*No*(e^(ln(1/2)/T½))^t
A(t) = ln(2)/T½*No*[e^(ln(1/2))^(1/T½)]^t
A(t) = ln(2)/T½*No*[(1/2))^(1/T½)]^t
A(t) = ln(2)/74*6,9*10^16*[(1/2))^(1/74)]^t
A(t) = 6,46*10^14*0,990677^t
3,65*10^12 = 6,46*10^14*0,990677^t
3,65*10^12/6,46*10^14 = 0,990677^t
ln(3,65*10^12/6,46*10^14) = t*ln(0,990677)
t = ln(3,65*10^12/6,46*10^14)/ln(0,990677)
Sådan virker strålebehandling
Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig. På den måde er det muligt at helbrede eller begrænse spredningen af kræft. Målet er at give en stråledosis stor nok til at ramme kræftcellerne uden at skade sundt væv.
Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger. Ved at give behandlingen over mange gange (i mange fraktioner), får de normale celler tid til at reparere sig selv. Normale celler er mere robuste og bedre til at reparere skader end kræftcellerne, og derfor kommer de fleste normale celler sig efter bestrålingen.
Strålerne virker kun der, hvor de rammer, og virkningen øges med øget dosis. Man bliver ikke radioaktiv og kan ikke afgive stråling.
Om ioniserende stråling
Ioniserende stråling er energirige stråler, der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler de rammer, så der dannes ioner (iltede radikaler). Iltede radikaler er kemisk ustabile og vil derfor forsøge at reagere med andre stoffer. Når dette sker i molekyler i celler, kan det ændre cellens egenskaber ved, at påvirke cellernes arvemateriale (DNA-molekylerne), så cellerne enten dør eller deler sig langsommere. Ioniserende stråling kan dannes af f.eks. et røntgenapparat, en accelerator, en koboltkanon eller af radioaktive stoffer.
Stråledosis måles i Gray (Gy) og er udtryk for den energi, der afsættes i vævet. 1Gy = 1 joule/kg.
25 Gy = 25J/kg = 0,025J/g, hvilket for 0,35 g væv
giver
0,025J/g*0,35g = 0,00875J = 8,75mJ
antal henfald: 8,75*10^(-3)J/(2,4 * 10^(-15)J/henfald) =
3,65*10^12 henfald.
T½ for Ir-192 er 74 døgn
Ir(192) - beregning af antal atomer:
0,022 *10^(-3)g/192g*6,022*10^23 = 6,9*1016 atomer
No = 6,9*10^16 atomer
A(t) = k*No*e^(-k*t) og k = ln(2)/T½
A(t) = ln(2)/T½*No*e^(-ln(2)/T½*t)
A(t) = ln(2)/T½*No*(e^(ln(1/2)/T½))^t
A(t) = ln(2)/T½*No*[e^(ln(1/2))^(1/T½)]^t
A(t) = ln(2)/T½*No*[(1/2))^(1/T½)]^t
A(t) = ln(2)/74*6,9*10^16*[(1/2))^(1/74)]^t
A(t) = 6,46*10^14*0,990677^t
3,65*10^12 = 6,46*10^14*0,990677^t
3,65*10^12/6,46*10^14 = 0,990677^t
ln(3,65*10^12/6,46*10^14) = t*ln(0,990677)
t = ln(3,65*10^12/6,46*10^14)/ln(0,990677)
Svar #3
12. januar 2012 af Fnutte (Slettet)
omg, skal du ikke skrive lidt mere end "takker :)"?!?!?!?!?! PERSONEN HAR HJULPET DIG SINDSSYGT(!!!!!) MEGET, OMFG.
Skriv et svar til: strålebehandling-opgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.