Satellitter?

Afhængigt af hvad satelliternes formål er dækkes jorden ved at placere et passende antal i passende baner om Jorden.

Kommunikationssatelliter placeres i den geostationære bane hvilket er en bane beliggende over jordens ækvator ca. 36000 km over jordens overflade. Her har satelliten præcist samme vinkelhastighed som jorden og derfor "står" satelliten over det samme punkt på jorden hele tiden.

GPS satelliter dækker jorden i kraft af antal og placering.

Spionsatelliter kredser typisk i polære baner i lav højde. De dækker jorden ved at jorden drejer fra vest mod øst medens satelliterne kredser fra syd mod nord.

Al kommunikation er radiokommunikation.

#1
Du skriver om andre slags satellitter som ligger i andre højder, men de baner de ligger i hedder de noget bestemt, ligesom den geostationære?

og.. har lige et spørgsmål mere ..

Hvorfor er det at det er sværere at dække polerne? Fandt et sted hvor der stod at det var dyrt pga. brændstof? Men ikke hvorfor

Satellitters kredsløb vælges udfra satellitens formål. Den solsynkrone bane anvendes ofte af jordovervågningssatellitter, f.eks. meteorologiske satelliter (men ikke udelukkende). Det er en bane som danner en vinkel på omtrent 100 grader med ækvator, d.v.s. en næsten polær bane. Fordelen ved den er, at hver gang satellitten passerer hen over et landområde sker det altid til samme lokaltid. Det betyder, at den kan iagtage skydækker på bestemte lokaltider. Banen kaldes solsynkron fordi baneplanet ligger fast i forhold til retningen til Solen.

For at en satellit kan gå i kredsløb om Jorden skal den have en hastighed tilstrækkelig stor til at den konstant falder rundt om Jorden. Det lyder kikset men er faktisk netop hvad sker. Satelliter opsendes typisk fra steder tæt på ækvator fordi opsendelsesstedet der har den største medføringshastighed. Et vilkårligt punkt på ækvator bevæger sig østover med omtrent 465 m/s. Opsender man stik øst får man disse 465 m/s foræret gratis. En nordligere eller sydligere opsendelsretning vil reducere den del af medføringshastigheden, der peger i opsendelsesretningen. For polære baner er medføringshastigheden 0 i opsendelsesretningen fordi den er ortogonal på Jordens rotationsretning. Så der må man selv bekoste det ekstra brændstof der skal til for at "indhente" de 465 m/s man har mistet.