Skriftlige eksamen!!

Der findes allerede en tråd her: https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=346503

men ellers kan du lige få supleret med et par noter fra bogen "skriv i alle genre" som jeg selv burger som forberedelse. Det vil selvfølgelig være en klar fordel hvis du har bogen ved din hånd og selv læser det igennem.

Skrive processen
Principper
1. En aktivitet af gangen. Det går ikke at man er kreativ og kritisk på samme tid.
2. Frem og tilbage mellem aktiviteterne. Man behøver ikke at færdiggøre en aktivitet før man begynder på en ny.
3. Frem og tilbage i teksten. Man behøver ikke skrive afsnittende i en bestemt rækkefølge, oftest er det lettere mod slutningen at skrive indledningen.

Finde-metoder
Finde-metode 1: Notesbog
Bruges til at nedskrive: iagttagelser, tanker, ting man ikke forstår, avis overskrifter, citater. Behøver ikke at være hele sætninger eller sammenhængende tekster, men derimod kan det være løsrevne ord.

Finde-metode 2: Huskeseddel (eller brainstorming)
Lister af associationer i forbindelse med et bestemt emne. Man kan også lave et ”mind map” som kan bruges til at give et overblik over hvilke ”grene” af ideer der er mest fylde på.

Finde-metode 3: Hurtigskrivning
Er at skrive løs ud fra et opgivet emne, hæmningsløst og ukritisk. Fordi man skriver sammenhængende, kan hurtigskrivning have det fortrin frem for huskesedler at man borer sig mere ned i et punkt, dvs. fokusere bedre. Resultater af hurtigskrivning er ofte tekstpassager der kan bruges næsten uændret.

Finde-metode 4: Snak med nogen om emnet
Man forestiller sig en bestemt læser for sig, en man kender godt, og som man ved hvilke spørgsmål vedkommende ville stille til ens tekst. Svar derfor på spørgsmål man forventes der stilles, uddyb de passager du tror læseren ikke vil forstå; argumenter grundigt for det læseren har svært ved at acceptere.

Finde-metode 5: Hvem-hvad-hvor? (hvornår-hvordan-hvorfor?)
Journalistisk fremgangsmåde hvor man stiller spørgsmålene til sit emne.

Finde-metode 6: De retoriske ”topoi”
Definition. Definer emne. Sammenligning og kontrast. Sammenlign emnet med noget der ”ligner” det, men alligevel ikke er det samme. Årsag og virkning. Hvad er emnet årsag til, eller hvad er emnet selv en virkning af? Eksempler. Gennemgå eksempler på emnet, via eksempler får man belyst og afgrænset sit emnes begreb.

At fokusere
Det der gør en tekst interessant at læse – og det gælder både i sagprosa og fiktive tekster – er først og fremmest at den ikke er overfladisk, men går i dybden. Man udvælger noget som er værd at dække i detaljer. Via de forskellige finde-metoder kan man se hvilken del af emnet man fandt mest om, og hvad der gled lettest, hvad der interesserede, slå ned der – lad det andet ligge – og begynd at bore.

Nøgleord og nøddeskaller
Hvis man har et fokus på hvad man vil sige, har man også tit visse nøgleord. Nøddeskaller er korte sætninger der udtrykker det man har på hjertet på en måde der er kort og let at huske. Når man finder nøgleord og nøddeskaller kan det hjælpe med at klargøre fokus for en selv, ligesom det er en hjælp til læseren for nemmere at kunne huske og forstå

fokus.
Fokus og funktion
En tekst kan godt have flere funktioner samtidig. Som regel vil de fleste tekster ikke bare sige noget, de vil gøre noget. F.eks. i en situation hvor man skriver en stil til studentereksamen, har teksten flere funktioner; redegørelse, analyse, eller vurder og diskuter. Desuden har den selvfølgelig den funktion at censoren skal synes at forfatteren er dygtig. Hvis man gerne vil være klar over hvilken fokus ens tekst har, så skriv i en sætning hvad der er tekstens funktion, og denne sætning kan vise sig at være en hjælp i alle de aktiviteter der indgår i skriveprocessen.

Form
”Form følger funktion” Når man har fundet sit stof til teksten og indkredset fokus, skal man tænke på tekstens disposition. Man skal spørge sig selv om to vigtige ting.
1) Hvad vil man egentlig med teksten (hvad er dens funktion?)
2) Hvem er modtageren?
Modtageren er afgørende for hvordan man disponere sin plads til tekstens enkelte dele, hvad man starter og slutter med, og i hvilken rækkefølge man sætter delene i.

Formprincipper (perspektivering)
Et perspektiv til pensums korte reference til ”form”

Udvælgelse
Det er udvælgelsen der giver teksten et fokus. En vigtig del af tekst arbejde går ud på at beskære teksten står kun det nødvendige er med. Det giver et klarere billede af fokus, og er med til at gøre teksten mere interessant.

Vægtning
Udvælgelse går hånd i hånd med vægtning. De ting der udvælges til at komme med i teksten, er ikke lige vigtige. De vigtige må vægtes mere, dvs. de må tildeles mere plads i teksten end de mindre vigtige.

Rækkefølge
Man er nødt til at ordne de enkelte dele af en tekst i bestemt rækkefølge, men man kan gøre det efter forskellige principper. Nogle af de vigtigste principper man kan gå frem efter er: vigtighed, tidsfølge, logik.

Vigtighed
For en nyhedsartikel, skal alle vigtige data om muligt med i den første sætning; senere kommer baggrundsstof og detaljer. Tilsvarende form korrespondance anvendes fra f.eks. kommunen, som skriver det vigtigste i den første sætning og bagefter uddyber. Der findes dog også et modsat formprincip, der ligeså vigtigt, som består af at bringe det vigtigste til sidst. Et godt princip hvis man vil skabe underholdning eller spænding.

Tidsfølge
I en situation som en nyhedsartikel kan man bryde den ”normale” tidsfølge fordi man ønsker at bringe det vigtigste først. Derimod i den ”spændende” udgave fortælles tingene i en ”naturlig” rækkefølge.

Logik
I leksika artikler starter man oftest med en logisk rækkefølge; de går fra det overordnede til det underordnede. I lærebøger og pædagogiske tekster går rækkefølgen; fra det simple til det sammensatte. Logisk opbygning er ikke altid særlig levende eller spændende, og man kan derfor kombinere den med de andre principper. Det er også almindeligt at man bruger forskellige principper forskellige steder i teksten.

Først om funktion, tekstkvalitet, virkemidler

Tekster har en funktion – den skal noget overordnet:
Movere -
Docere
Delectare


Formål er mere specifikt end funktion



Funktionen bestemmer hvilke tekstkvaliteter, der er de vigtigste.

Arbejdet falder i tre dele: Først skal du bestemme tekstens funktion. Når du har gjort det, skal du bestemme dig for hvilken tekstkvalitet, der er den vigtigste i forhold til funktionen. Herefter skal du arbejde med de virkemidler, der kan manifestere tekstkvaliteten, så tekstens funktion bliver klar.

Øvelse
s. 39 i bogen


kl. 14.
Tekstkvaliteter
• Klar – om teksten er stringent og fokuseret
• Levende – om teksten er varieret og taler til flere sanser
• Læservenlig – om teksten er let at følge og rar at læse
• Overbevisende – om teksten er argumenteret godt



KLAR
• En tekst er klar, når den efter en gennemlæsning er forstået: Sørg for at have et fokus, og medtag kun stof, der er relevant.
• Vægt stoffet efter vigtighed; du skal lade det vigtigste fylde mest.
• Brug eksempler, sammenligninger og modsætninger så begreberne bliver tydelige for modtageren. Husk at jo mere abstrakt og ukendt noget er for dine modtagere, jo mere skal du hjælpe dem til at forstå.
• God orden er også vigtig. Sørg for, at det der har noget med hinanden at gøre står sammen. Du skal bruge afsnitsinddeling. Og hvis du skriver i en genre, hvor det er tilladt, så brug mellemrubrikker (små overskrifter inde i teksten) til at guide læseren.
• Vigtige ord kan sættes i kursiv eller understreges ved at være først eller sidst i en sætning. Husk også at bruge samme ord om samme indhold gennem en tekst.


Levende
• En tekst er levende, når man fornemmer, at der er et menneske bag teksten. Den levende tekst er varieret og gør brug af en række virkemidler, så den ikke bliver kedelig:
• konkret, så dine modtagere kan forholde sig til det, du skriver. Hvis en tekst er for abstrakt, bliver den kedelig for mange. Konkrete eksempler er interessante og giver billeder på nethinden. Konkrete detaljer der appellerer til vores sanser gør en tekst levende.
• mennesker i din tekst. Lad dem sige og gøre noget. Man kan ofte variere med direkte tale og citater.
• ord og sætningsniveau gælder det om at bruge tegnsætning, periodelængde og struktur dynamisk. Du kan fx ofte lave nogle sætninger om til retoriske spørgsmål eller dele lange sætninger op til korte sætninger og endda sætningsemner. Brug mange tegn – der er andre end komma og punktum! Kolon, semikolon, tankestreg, spørgsmålstegn, tre prikker…

Overbevisende
• fokuseret – det vil sige at du ikke skal bruge spredehagl når du vil overbevise, men snarere en elefantbøsse, hvor der er et stort skud til at nedlægge det store dyr. Dine påstande og belæg skal høre nogenlunde sammen og ikke tage udgangspunkt i helt forskellige værdier.
• brug eksempler som en del af dine belæg. Det virker overbevisende. Argumenter med sammenligninger og andre gode rygdækninger er også gode.

Læservenlig
Let at komme i gennem teksten. Få lange ord, korte sætninger, ikke for lange afsnit, dagligdagsord. Ikke det samme som klar. En artikel i EB kan sagtens være læservenlig, men uklar.





Virkemidler:
Evidentia – at virkeliggøre.
Alt det der får tekstkvaliteterne i spil.
Konkrete detaljer – tale til vores sanser
Mennesker – citater,
Billedsprog- lav nyt. Brug ikke slidte metaforer eller klicheer
Stilfigurer
Variation i sætningers længde
Økonomi
New journalism – scener, mennesker, inddragelse af afsenderen

OMG!!!! ^^