Matematik

Statistik - forvirring!

07. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)
Hej,

Jeg skal snart til statistik C eksame, men roder rundt i de forskellige begreber.

Jeg forstår selvfølgelig hvad middelværdien er - men der hvor jeg går sort, er når man ser forskel på normalfordeling og binomialfordeling. Jeg kan bare ikke finde hoved og hale i formlerne.

Beregner man middelværdien på samme måde, i både norm og binorm?

Norm er kontinuer, dvs. den antager ALLE tal - hele som decimale. Bliver brugt når man fx måler højde eller vægte. Og man får en klokkeformet funktion.

Binorm er hovedsageligt ved stikprøver.

Men formlerne til beregning af middelværdi, varians samt standardafvigelse må være den samme? - Eller hvad?

Håber nogen vil hjælpe mig lidt!.. Virkelig!

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. juni 2007 af peter lind

det er korrekt.

Svar #2
07. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Hmm.. Kan man godt regne middelværd ud fra en normalfordeling?.. Og er det den samme formel?

Er der mere jeg kan nævne til eksamen?..

Og hvordan, kan man tydeligt se hvornår der er tale om enten normalfordeling, eller binomialfordeling.
Det er et af de første spørgsmål vi skal svare på til eksamen, som er UDEN forberedelsestid af nogen art.
Jeg skal med det samme kunne skelne.

Undskyld min vildrede =/.

Brugbart svar (0)

Svar #3
07. juni 2007 af Madsst (Slettet)

Du kan se forskel på fordelinger ved at se på fordelingsfunktioner. Det er overhovedet ikke ens.
Og ja, man kan godt regne middelværdien ud i en normalfordeling. Det er sådan set ret heldigt, for en normalfordeling er fuldstændigt beskrevet hvis man kender den middelværdi og varians. Men det er ikke helt lige til at regne middelværdien ud.

Svar #4
08. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Hvordan ser fordelingsfunktionen ud på en binomial da?..

Jeg ved, at på en normalfordeling, er den klokkeformet - og regner man desuden med pnorm - dvs. N(X<x) (eller sådan noget), kan man få fordelingfunktionen til at blive S-formet, og dermed er det nemmere at aflæse sandsynligheden.

Svar #5
08. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Hvordan ser fordelingsfunktionen ud på en binomial da?..

Jeg ved, at på en normalfordeling, er den klokkeformet - og regner man desuden med pnorm - dvs. N(X<x) (eller sådan noget), kan man få fordelingfunktionen til at blive S-formet, og dermed er det nemmere at aflæse sandsynligheden

Brugbart svar (0)

Svar #6
08. juni 2007 af sprit (Slettet)

Sorry for OT, men...
Findes Statistik som et fag på htx?
Har I så ikke om statistik i matematikundervisningen?

Svar #7
08. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

Ja, Statistik findes som fag på HTX.. Havde det på mit nu snart afsluttede 2. år - på C-niveau.

Brugbart svar (0)

Svar #8
08. juni 2007 af sprit (Slettet)

#7 Er det obligatorisk?

Svar #9
09. juni 2007 af Eagle-Eye (Slettet)

#8
Det er ikke et valgfag, på den linje jeg er på. Mat/fys-linjen.

Derfor, er det obligatorisk.

Brugbart svar (0)

Svar #10
09. juni 2007 af Madsst (Slettet)

Du forveksler funktion med graf. Det er rigtigt at grafen af normalfordelingens tæthedsfunktion ligner en klokke. Selve funktionen er vist her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Normal_density_function
Grafen for binomialfordelingens tæthedsfunktion kan beskrives ved at være: generelt asymmetrisk, er centreret omkring np og har variansen np(1-p). Tæthedsfunktionen vises i et histogram. Den funktionelle form kan du se her:
https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=360876 #1.
Om fordelingsfunktionerne for begge fordelinger gælder at de er 'S-formede' som du siger. Men da normalfordelingen er kontinuer mens binomialfordelingen er diskret, vil normalfordelingens fordelingsfunktion være glat mens binomialfordelingens fordelingsfunktion være trappeformet.
Når antallet af observationer går mod uendeligt konvergerer binomialfordelingen mod normalfordeling i sandsynlighed.
Prøv at google lidt for at se på grafer evt...

Brugbart svar (0)

Svar #11
09. juni 2007 af Madsst (Slettet)

#10 'er centreret omkring': har middelværdi.

Brugbart svar (0)

Svar #12
09. juni 2007 af -Zeta- (Slettet)

#8.
Det er ikke obligatorisk, men som et valgfag (eller linjefag).

Skriv et svar til: Statistik - forvirring!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.