Advices

Ved vekselstrøm smider du et oscilloskop på, og fortæller hvad der sker. Hertil kan du fortælle om:

-Frekvens
-Periodetid
-Effektiv spænding
-Maksimalspænding

Ved atom og kerne fysikken er det mest tegn og fortæl, kan ikke lige på stående fod komme på relevante forsøg.

Hmm Kan du forklar det med vekselstrøm paa en lidt bedre måde ? : ) tak

ja da :)

Et oscilloskop består af en skærm, hvorpå en lille lysplet kan bevæge sig i vandret og lodret retning
Oscilloskopet er bedre end et instrument med viser, fordi lyspletten (der er forårsaget af en elektronstråle) kan flytte sig meget hurtigt – og det skyldes, at elektronerne har så lille en masse.
Lyspletten flytter sig faktisk så hurtigt hen over skærmen, at vi ikke opfatter bevægelsen, men blot ser en kurve.

Håber da, at i har sådan et bæst i jeres fys-lab.
Uden det kan du dog bruge et galvanomenter.

Periodetid:

Periodetiden(T) angiver hvor mange sekunder en periode varer.

T=1/f(frekvensen, 50 i Europa) = 1/50 = 0,02 sekund

Frekvens:

Frekvensen er antal perioder pr. sekund og måles i Hertz(Hz)

Det vil sige at strømmen skifter retning 100 gange i sekundet i Europa, fordi en periode har en bølgetop og en bølgedal, hvilket er 2 skiftninger pr. periode.

F=1/T(periodetiden 0,02 i Europa)

Effektiv spænding (Ueff) og Maksimal spænding (Umax)

Når vi på et oscilloskop ser en vekselspændingskurve, ser vi, at spændingen kun i meget kort tid antager sin maksimale værdi – dvs. Største værdi.

Forsøg med oscilloskopet:
Nedenstående tilsluttes oscilloskopet.
Et galvanometer tilsluttes en spole med en jernkerne – og en stangmagnet drejes. Vi ser, at udslagene på galvanometeret hele tiden skifter retning.
Strømretningen er jo bestemt af, hvilken pol der nærmes eller fjernest fra spolen (Lenz’ regel).
Vi vil nu se, at lyspletten på skærmen bevæger sig op og ned i samme takt, som magneten drejer.

I modsætning til galvanometerets viser kan lyspletten nå at følge med, selv om magneten drejes hurtigt rundt.

Ved at indstille på knappen time/cm, kan vi få lyspletten til også at bevæge sig i vandret retning – med den hastighed vi ønsker.

Når stangmagneten begynder at dreje, vil spændingen i spolen vokse – og det når sin største værdi, når magneten er drejet en kvart omgang (90 grader)

Herefter aftager spændingen – og den bliver nul, når magneten er drejet en halv omgang (180 grader)

Når magneten er drejet trekvart omgang (270 grader) vil spændingen igen nå sin største værdi, men nu har den modsat retning i spolen.

Herefter aftager spændingen igen – og den bliver nul, når magneten er drejet en hel omgang (360 grader)

Nu er der på oscilloskopet gået 1 periode.

Dvs. at en periode består af en bølgetop og en bølgedal

Den tid spændingen er om at gennemløbe en periode, kaldes periodetiden (T), og måles i sekunder.

Det blev måske lidt rodet heh, men det gik lidt stærkt :)