Religion

Side 2 - 11 eller 13 i religion?

Brugbart svar (2)

Svar #21
08. juni 2008 af danishgirl18 (Slettet)

nogle der ved hvad de forventer i 9. klasse ?

Brugbart svar (2)

Svar #22
08. juni 2008 af blackduck (Slettet)

#21

Ikke for noget, men du har genoplivet en 12 måneder gammel tråd om en gut der skal have 11 eller 13 i religion på gymnasiet. Opret en selvstændig tråd, så kan det være du får svar. Sakset fra loven fås:

" Centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) for kristendomskundskab efter 9. og 10. klassetrin

§ 6. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i livsfilosofi og etik , der sætter dem i stand til at

1) reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse,

2) forstå og forholde sig til religiøst sprog,

3) vurdere etiske principper og moralsk praksis,

4) udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen,

5) håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner og

6) reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.

Stk. 2. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i bibelske fortællinger , der sætter dem i stand til at

1) udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente,

2) diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen og

3) gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen.

Stk. 3. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng , der sætter dem i stand til at

1) forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendom er,

2) gengive hovedtrækkene i kristendommens historie,

3) vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark,

4) forholde sig til kirkelige retninger i vor tid,

5) formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer og

6) tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform.

Stk. 4. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser , der sætter dem i stand til at

1) gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner, herunder ligheder og forskelle,

2) beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser,

3) reflektere over relationer mellem forskellige religioner og samfund,

4) diskutere og forholde sig til udvalgte temaer inden for forskellige religioner og

5) forstå brug og betydning af symboler og ritualer i forskellige religioner. "

Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: 11 eller 13 i religion?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.