Matematik
Integralregning HASTER!
Gør rede for begrebet stamfunktion, og for de regneregler der sætter os i stand til at bestemme stamfunktion til polynominer.
Det eneste jeg har indtil videre er at vise stamfunktionerne til nogle differentierede funktioner. Men det er det fyldestgørende i besvarelsen vdr. at vise regneregler der sætter os i stand til at bestemme polynominer?
Svar #1
26. juni 2007 af mathon
hvis F'(x) = f(x)
defineres stamfunktionerne til f(x)
som
S f(x)dx = F(x) + k
(x^(n+1))' = (n+1)*x^n,
hvoraf
1/(n+1)*(x^(n+1))' = x^n ... eller
(1/(n+1)*x^(n+1))' = x^n, hvoraf
S x^n*dx = 1/(n+1)*x^(n+1) + k
Svar #2
26. juni 2007 af piper (Slettet)
Når du integrerer pol. Bruger du integrationsregnereglerne omkring ledvis integration forstået sådan at S(f(x)+g(x))dx = Sf(x)dx + Sg(x)dx samt at S(kf(x))dx = kS(f(x))dx, hvis k er en arbitrær konstant. Det vil altså sige, at en konstant kan "trækkes" ud af integralet. Desuden benytter du regnereglerne S(x^n)dx = 1/(n+1)*x^(n+1)+c og at S(k)dx = k*x+c (sidstnævnet gælder hvis der optræder en konstant i pol.)
Eksempelvis er
S(2x^2 + x + 1)dx = S(2x^2)dx + S(x)dx + S(1)dx
= 2S(x^2)dx + Sxdx + S(x)dx + S(1)dx
= (2/3)x^3 + (1/2)x^2 + x + c
Svar #3
26. juni 2007 af una (Slettet)
f(x)' = 2x + 1
F(x) = x^2 +x + k
altså som eksempel til at vi kan løse polynominer?
Svar #5
26. juni 2007 af una (Slettet)
men jeg ska ik lave bevis, jeg ska bare vise de regneregler som sætter os i stand til at udregne polynominer. ska jeg så bruge:
S(f(x)+g(x))dx =
Sf(x)dx + Sg(x)dx samt at
S(kf(x))dx =
kS(f(x))dx
Desuden benyttes regnereglerne S(x^n)dx = 1/(n+1)*x^(n+1)+c og at S(k)dx = k*x+c
Svar #7
26. juni 2007 af piper (Slettet)
Nu er du ikke særlig præcis, men eksemplet går ud på, at jeg giver dig et eksempel, hvor alle regnereglerne bliver brugt trinvis. Lad os se lidt nærmere på eksemplet, men først lige "nummerere" de tidligere nævnte integrationsregneregler.
a) S(f(x)+g(x))dx = Sf(x)dx + Sg(x)dx
b) S(kf(x))dx = kS(f(x))dx
c) S(x^n)dx = 1/(n+1)*x^(n+1)+c
d) S(k)dx = k*x+c
Min idé er at tage udgangspunkt i et pol., hvor ALLE regnereglerne kommer i brug, så faldt valget på et andengrads pol., fordi det er et let og hurtigt eksempel, hvor pointen bliver fremhævet mindst lige så tydeligt som ved et hvert andet eksempel.
Eksemplet gengivet:
S(2x^2 + x + 1)dx = S(2x^2)dx + S(x)dx + S(1)dx
= 2S(x^2)dx + S(x)dx + S(1)dx
= (2/3)x^3 + (1/2)x^2 + x + c
Ved første lighedsten anvendes regel a), at vi med andre ord kan integrere ledvis og betragte hvert led som en funktion.
Ved næste lighedstegn benyttes regel b) på første led.
Ved 3. lighedstegn benyttes regel c) på de to første led, mens regel d) anvendes på det sidste.
Skriv et svar til: Integralregning HASTER!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
