Debat
Arbejdskrav for SU
Kunne man forestille sig en ordning, at lige som man skal have arbejdet 3 år i Danmark, før man er berittiget til SU, så blev SUen givet, men en klausul om, at hvis man ikke arbejdede minium 3 år i Danmark efter endt uddannelse (F.eks over en periode på 15 år), så skulle man betale dele, eller sin SU tilbage? -Det ville da holde folk lidt i Danmark, og så ville de over skatten hurtigt have "betalt" deres SU tilbage.
Er det noget i måske ville være villige til at skrive under på?
Svar #3
22. juli 2007 af McMaster (Slettet)
Fandeme nej, hvor er det småborgerligt at begrænse den enkeltes levefrihed på den måde. Hvor mange danskere ville ikke føle sig tvunget til at blive hjemme og masser af viden ville gå tabt.
Som et etisk princip mener jeg ikke at man kan begrænse et menneske på den måde. Man skal ikke tvinge danskere hjem - hvis der skal tages initiativer må det være med guleroden.
Svar #4
22. juli 2007 af McMaster (Slettet)
Desuden skal man tænke på at de fleste fortjener deres SU, fordi at netop disse menneskers forældre har betalt skat for at de selv og deres børn skal nyde godt af disse fordele.
Desuden skal man tænke på, at så længe man bor i udlandet og ikke betaler skat i Danmark nyder man jo heller ikke godt af de velfærdsydelser som skatten sikrer.
Svar #5
22. juli 2007 af Peden (Slettet)
Den tråd du henviser til at også baseret på "har jeg hørt" og "tror jeg nok", så jeg ville ikke lægge for meget i det. Hovedparten, af dem der er i udlandet vender altså klogere hjem igen, og bliver her. Der er andre ting der trækker end bare lønnen og mulighederne ved at være i udlandet. Eksempelvis familien, og hele dit netværk.
Svar #6
22. juli 2007 af iB (Slettet)
Tanken med arbejdepligten, var nu også bare, at hvis folk på et tidspunkt har et arbejde i Danmark, så er det større chancer for at de bliver, end hvis de aldrig havde.
I Norge har man en ordning, som minder lidt om dette. Her skal får man eftergivet en god sum penge fra sit studielån hvert år, hvis man vælger at bo i Nordnorge. Dette er gjort for at få de uddanede tilbage op nord. På samme måde, kunne det være, at vi i Danmark kunne en større chance for at holde på vores kloge hoveder.
Det er uanset godt at se, at der er fok både for og imod. #0 var bare en strøtanke fra mig, som jeg ville teste, og jeg er selv usikker på, at det er en god ide eller ej...
Svar #7
22. juli 2007 af Peden (Slettet)
Forstået, det er det debatten er til for :)
Jeg læser også tallene når de optræder i Ingeniøren, og generelt set ser jeg ikke noget problem, det er, ligemeget hvor meget en journalist fifler med tallene begrænset i hvor stort et omfang det finder sted.
Hvis folk vælger at bosætter sig i udlandet skulle man hellere se på hvad det er der gør at de vælger det. Der er mange muligheder, og jeg nægter at tro på at det altid bare er lønnen (som er det nemmeste at fokuserer på). At nogle fysikere eksempelvis tager ned og arbejder for CERN kan jeg altså ikke se noget problem i, selvom det kommer til at stå negativt i statistikken.
Svar #8
22. juli 2007 af iB (Slettet)
Ok, jeg er måske ikke altid lige god til at gå i dybden med tallene. Hvis det ikke er noget problem, er det jo sværet at begynde at diskutere løsninger...
Mit forslag er jo alligevel også bare en "pisk-metode". -Men hvad kan man så komme med af "gulerodsmetoder"?
Svar #9
22. juli 2007 af Peden (Slettet)
Det afhænger i høj grad af dataene. Altså hvem der flytter til udlandet, og hvorfor, det er svært at sige noget konkret når man ikke kender fordelingen :)
Hvis vi tager et andet eksempel der dog ikke har så meget at gøre med "flugten" til udlandet, så har mange danske sygehuse problemer med at læger siger op, og får ansættelse på privathospitaler. Disse begrunder det med flere ting, blandt andet lønnen, men også at de privathospitalerne ikke er underlagt den samme nidkære politiske detailstyring. De kan koncentrere sig om at deres fag istedet.
En gulerod kunne her være at give sygehusene mere selvstyre, og lade lægerne gøre deres arbejde som de finder bedst (selvfølgeligt under hensyn til patienterne, ingen tvivl derom), og lave store systemer der skal sørge for at ingen arbejder for meget etc.
Svar #10
22. juli 2007 af chrisjorg (Slettet)
Jeg forstår godt problematikken ved, at folk som mig selv tager SU'en med til udlandet, uden måske at vende tilbage til Danmark for at "betale" den tilbage i form af arbejdskræft.
Men på samme tid synes jeg at det er helt urimeligt at begrænse sådanne menneskers muligheder og frihed(!), da man efter 3-4-5 år i udlandet højst sandsynligt stifter familie eller har dannet et vigtigt socialt netværk. Husk nu, at alle vore forældre har betalt skyhøje mængder penge i skat over en lang periode, og derfor er SU'en i princippet ikke gratis.
Jeg ved selv, at jeg nok ikke vender tilbage efter en periode i udlandet, og derfor ville det være krænkende at "tvinge" mig tilbage. Måske burde debatten i stedet lyde som følgende: Hvordan undgår i "Brain drain" i Danmark??
Skriv et svar til: Arbejdskrav for SU
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
