Fysik

Jupiter

30. august 2007 af Anaa (Slettet)
er der nogen der ved hvordan man kan beregne sin egen vægt på jupiter ??? har den en bestemt formel el lignende til at man kan beregne den ?? ville sætte stor pris på hvis nogen gad og hjælpe . !

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

Vi kan starte med at slå fast at begreberne (inerti)masse og vægt er to forskellige ting. 1 masse (en egenskab ved stoffet) på 1 kilogram vil være det sammen på Jorden som på Jupiter. Vægten(weight) er deimod defineret som massen gange tyngdeaccelerationen, sådan at vægten på Jupiter af en person med massen 60 kg (i virkeligheden en ikke-defineret størrelse, da vi definere den ved hjælp af andre enheder) have en vægt på 60 kg * 23,12 m/s^2 = 1387 Newton. På jorden er denne værdi 60 kg * 9.82 m/s^2 = 589,2 Newton.

Brugbart svar (0)

Svar #2
31. august 2007 af Esbenps

#1
Jeg tror, at når man generelt snakker om "en persons vægt" på en anden planet, så kommer man tættere på svaret, der snakkes om, ved at gøre sådan her:

Vægt_planet = m*g_planet/g_jord.

Det vil sige, at hvis tyngdeaccelerationen på jupiter er 23,12m/s/s så får vi:

Vægt_jupiter = 60kg * 23,12/9,82 = 60kg * 2,35 = 141kg.

Mon ikke det er tættere på den "vægt" man ville føle på Jupiter?

Ja, det ville ikke være helt det samme, da ens masse stadig var 60kg, men hvis man stod stille på "overfladen" (givet at Jupiter havde en sådan), så ville det føles sådan...

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

#2
Jo, mit svar er forkert. Jupiter er 318 gange større end jorden, så skulle man altså veje 318 gange mere på Jupiter end på jorden, men da Jupiters radius er 11 gange så stor som jordens, er man altså noget længere væk fra centrum der, så det reducerer trækket med en faktor på 11^2. Alt i alt vejer en person 2,53 gange mere på Jupiter end på jorden, så din angivelse stemmer meget godt med de 152 kg jeg får det til.

Skriv et svar til: Jupiter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.