Dansk stil

slet ingen? fylder ellers kun en side.

Ja, send til mig :O)

Offerstrategi:

Der var engang en lille pige, som ikke følte sig elsket. Måske gav forældrene hende ikke kærlighed, måske var de i kronisk underskud og lænede sig op af hende emotionelt, da hun var for lille til den slags. Så fordi hun ikke følte sig elsket, følte hun sig utilstrækkelig. Hun voksede op med følelsen af, at hun skyldte verden noget, og begyndte således at gøre gode gerninger. Det er i virkeligheden sørgeligt, men det føltes trygt. Hun følte, at hun, ved at prostituere sig selv i forhold til livet, ville opnå accept og føle sig bedre tilpas. Hun havde ikke lyst til at skulle tage, og hun ønskede ikke at være synlig i mængden, og ej heller at blive til noget særligt i livet. I stedet hæftede hun sig på stærke mennesker og fulgte dem i hælene. Hun tjente dem, og de havde nytte af hende. Hver aften gik hun bedrøvet i seng, men følte dog, at der nu var brug for hende: ” Jeg har tjent alle i dag. Jeg har såmænd leveret en god præstation–nej, faktisk en legemliggørelse, af den ydmyge dørmåtte. At være dørmåtte er trygt. Gud elsker dørmåtter, og Han har gemt et særligt sted i Himlen til dem. Det står skrevet ét eller andet sted, ikke!?”

Henrik Jensen diskuterer i sin tekst om menneskenes trang til at flygte fra deres egne personlige ansvar ved at overtage rollen som ofre, og hermed give skylden på andre. Hvis vi udfra et psykologisk synspunkt tager fat i gestaltterapien, som har udviklet en række metoder og øvelser vi kan benytte os af, er den mest kendte den tomme stol. Metoden går kort ud på, at man skifter stol for at dramatisere og aktualisere ikke gennemlevede situationer, altså ufærdige gestalter. I den ene stol kunne vi f.eks. placere den lille pige, hvor hun er sig selv. Når man skifter til den tomme stol, er hun anden, eksempelvis en af forældrene, eller en anden side af sig selv. Med andre begreber placerer vi overhunden i den ene stol og underhunden i den anden. Overhunden kan bedst defineres som den drømmende, kontrollerende og kritiserende del af personligheden. Hvorimod underhunden er den undskyldende og beklagende del. Overhunden er den moraliserende; underhunden den opofrende og underkastende. Overhunden vil sige: ”Du skal, du bør kunne klare det, have check på, være dygtig, være perfekt. Du må ikke tage andres tid, svare forkert, blive forvirret og ude af den. ”Underhunden siger: ”Du kan ikke finde ud af det, gøre for det. Du er dum, svag foragtelig.” At overgive sig til underhunden vil også sige at overgive sig til offerrollen. Selvmedlidende, selvbebrejdende og klynkende fastholde: ”Jeg dur ikke, det er synd for mig.”
Denne modsætningsspar fører en konstant indre krig mod hinanden.

Vi får den mest forbløffende følelse af lettelse, når vi erkender og accepterer den realitet, at kernen til vores egen ulykke altid har eksisteret og fortsætter, med at gøre det. Den ligger dybt begravet i vores underbevidsthed. Fortrængt for at beskytte vores jeg for yderligere skader. Men man behøver nødvendigvis ikke at tilhøre nogen speciel tro for at bearbejde det. Hverken hvad angår den naturvidenskabelige eller den religiøse fløj. I en tid hvor folk er blevet mere og mere desillusionerede over for nogle af de organiserede religioner og institutter, kan kærligheden til et andet menneske som overskrider alle doktriners og dogmers grænser hjælpe os med at finde vores egen individuelle vej. Når vi begynder at arbejde med denne søgen, bemærker vi, at vores liv har mere retning og mål; vi lægger mærke til fremmede menneskers venlighed, vi opdager større dybder i os selv. Vores liv ændrer sig ikke altid pludseligt og dramatisk, men løsningerne på hverdagens problemer kan blive tydeligere, vi kan forbinde os med en dybere kilde til kærlighed og indre fred, og vi værdsætter vores plads i universet.

Er det denne her stil, jeg skal kigge på?

jep.

#4

DÅrlig undskyldning for at sætte hendes stil her inde!

Du kunne evt, bare rette og sende tilbage! Eller?

Jeg har fem stile jeg skal rette for andre, jeg kan da ikke huske hvorfor en det var...