Kemi

Sværtopløsligt salt

19. december 2007 af Rec (Slettet)
Hvordan ved man hvilke aggregations tegn disse 2 produkter skal have?

Ba(NO3)2 (aq) + Na2SO4 (aq) --> BaSO4 (?) + 2NaNO3 (?)

Som I kan se er det 2 vandløsninger, og hvordan ved jeg så hvad de 2 produkter skal have for aggregations tegn? Det er meningen at et af dem skal være sværtopløsligt salt.
Det må betyder at det giver bundfald... Men hvilken af de 2 er det?

På forhånd tak

Brugbart svar (1)

Svar #1
19. december 2007 af apandersen (Slettet)

BaSO4 er tungtopløselig, mens NaNO3 er letopløselig. Dvs. NaNO3 vil eksistere som Na+(aq) og NO3-(aq), mens BaSO4 vil eksistere som (s)

Svar #2
19. december 2007 af Rec (Slettet)

Men hvordan finder jeg selv ud af det?

Er det udenadslære eller er der en måde at se det på?

Brugbart svar (1)

Svar #3
19. december 2007 af apandersen (Slettet)

Der findes selvfølgelig nogle generelle huskeregler og lign., som kan give dig en ide om hvilken en der er tungtopløselig. F.eks. er de fleste sulfater tungtopløselig og de fleste nitrater letopløselige. Det er nogle af de ting man kan lære udenad hvis man vil det.

Men man kan da også slå det op, eller beregne det. Du kan slå det op i Databog fysik/kemi. Hvis du f.eks. slår BaSO4, så vil du se helt ude til højre at Ko (Opløselighedsprodukt) er lig med 1,1*10^-10 - dette er et meget lille tal og det betyder at det er tungtopløselig. Jo højere tallet er jo mere opløseligt er det. Men ofte er stofferne tungtopløselige hvis de har en Ko-værdi i databogen.

Slår du NaNO3 op finder du ikke et opløselighedsprodukt (Fordi den er letopløselig). Men du kan se i kollonnen med m(20 grader)(opl.) hvor mange g. der kan opløses i 100 g vand. Jo højere dette tal er jo mere letopløseligt er det. Denne værdi kan du vist også finde for BaSO4 og så kan du jo sammenligne.

Endelig kan man jo beregne opløselighedsproduktet ved hjælp af termodynamik - også for NaNO3.

Svar #4
19. december 2007 af Rec (Slettet)

Ok, mange tak :)

Det er rart at vide!

Skriv et svar til: Sværtopløsligt salt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.