Engelsk rettelse - 1/3 side

Hej..
Håber meget at der er en som vil kigge på min engelske oversættelse.. da engelsk bestemt ikke er min stærke side.. Kram


Den engelske oversættelse

Our son, who Kate and I call Google since he was introducing himself in that way when he started to talk, was ten years when I came home from the navy in 1946. How a ten year old boy does look? They are seldom seen. Either they hide somewhere behind a piece of furniture or they have been told that they must stay upstairs in their room because of something or else are they outside in the garden hanging with their heads upside down in a tree, if the branches might be strong enough.
Google was four feet high and weighted much the same as a sack of potatoes. He loved football and hated to lose, which he naturally only did when the others cheated.
When he undressed there was big rings around his ankles and remarkable shadows – not of dirt, he claimed! – Other places on his body. He obeyed when he must take a bath. But his understanding of a bath was to float lazy in the water, sing and play, until his mother, who complete has forgotten him, screamed of surprise.
Then he jumped up and rub the dirt on to a clean towel, which he afterwards chucked at the wet floor, on top of the soap.
Googles face expressed always some intense feeling – anger, laughter or excitement and his arms seemed to move wild around in the room like it was weightless. His room was filled with plastic horses and anything else and it smelled like a bird's nest.



Danske tekst som skal oversættes

Vores søn, som Kate og jeg kalder Goggle, fordi han præsenterede sig på den made, da han begyndte at tale, var han ti år, da jeg kom hjem fra flåden i 1946. Hvordan ser en tiårs dreng ud? Man ser dem sjældent. Enten gennem de sig et eller andet sted I huset bag et møbel, eller de har fået at vide, at de skal blive oppe på deres værelse på grund af et eller andet, eller de er ude i haven hængende med hovedet nedad i et træ, hvis grene måske er stærke nok.
Google var fire fod høj og vejede omtrent så meget som en sæk kartofter. Han elskede fodbold og hadede at tabe, hvad han naturligvis kun gjorde, når de andre snød.
Når han klædte sig af, var der store ringe rundt om anklerne og mærkelige skygger – ikke af snavs, påstod han! – andre steder på hans krop. Han adlød når han skulle tage et bad. Men hans opfattelse af et bad var at flyde dovent i vandet, synge og lege, indtil hans mor, der fuldstændigt havde glemt ham, skreg af overraskelse. Så sprang han op og gned snavset af i et rent håndklæde, som han bagefter smed på det våde gulv ovenpå sæben.
Googles ansigt udtrykte altid en eller anden voldsom følelse – vrede, latter eller ophidselse, og hans arme syntes at bevæge sig vildt omkring i rummet, so om han var vægtløs. Hans værelse var fyldt med plastiskheste og alt muligt andet og lugtede som en fuglerede.