Fysik

Energiudbytte af brint

16. januar 2008 af equinoxe (Slettet)
Davs :D

Hvis man brænder brint af reagerer luftens ilt med brinten, og danner energi, men da der kun er 20 % ilt i luften, ville man så skabe 5 gange så meget energi ved at brænde brint af, og lade det reagere med 100 % rent oxygen?

Brugbart svar (0)

Svar #1
16. januar 2008 af .:Tarzan:. (Slettet)

jep

Brugbart svar (0)

Svar #2
17. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Hvis man lader H2 brænde i luft eller en O2 giver ingen forskel i energiudviklingen, forudsat at der er luft/O2 nok tilstede.

Brugbart svar (0)

Svar #3
17. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

"...en O2" --> ".. ren O2"

Svar #4
17. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

jamen jeg ved da at NASA bruger brint i deres raketter, MEN der er ikke oxygen nok i luften til at give nok energi, så de "booster" med ren oxygen?

Og det passer, har været i USA, i Kennedy Space Center, hvor en guide fortalte det, og vi så de KÆMPE store tanke med ilt og brint..!
men ville høre om det er det samme med små motorer?

Brugbart svar (0)

Svar #5
18. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Det som jeg skrev er stadig rigtigt.

H2 kan ikke mærke forskel på om O2 er fortyndet med 4 dele N2 (dvs. luft). Det eneste hvor der ses en forskel er reaktionshastigheden. Men energien er den samme.

Når man skal fyre en raket af, så skal der produceres en masse fremdrift ved hurtig (og kontrolleret) afbrænding så man får en masse gasser trykket ud i den anden ende (Newtons 3 lov på spil her). Derfor bruger man LOX, men energien er stadig den samme som hvis den havde fået luft istedet, men så ville man bare ikke kunne producerer den samme fremdrift pr. tid.

Man kan ikke sammenblande termodynamik og kinetik. Det er det mest fundamentale i den fysiske kemi.

Svar #6
18. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

Så dvs man bruger helt ren ilt for at få reaktionshastigheden op?
Er der større tab ved at anvende ren ilt så?

Brugbart svar (0)

Svar #7
18. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Når man skal løfte en så tung genstand som rumfærgen med tilbehør ud i rummet, kræves det en hulens masse energi.


Raketfysikere taler ikke om energi men om "thrust", dvs. man benytter sig af Newtons 2 og specielt 3 lov.

Den drivkraft man skal have for at løfte raketten skal modsvare rakettens egenvægt. Man skal med andre ord have så mange gasmolekyler ud af bagenden som muligt på kortest mulig tid. Det skaber et modtryk som får raketten til at løfte sig.

Man benytter så flydende ilt (LOX) for at have den maksimale mængde oxidationsmiddel til rådighed. Her vil luft ikke kunne levere oxygenet hurtigt nok.

Men i selve forbrændingsprocessen, så er det den samme uanset om man anvender luft eller LOX som oxidationsmiddel. Det er den samme mængde energi der udvikles, men den tager bare længere tid hvis du forstår ?


Svar #8
18. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

Okay, ja det tror jeg godt..!

Men hvis man forestiller sig det princip i en motor, vil stemplet da bevæge sig hurtigere op og ned?

Og forstår ikke helt at reaktionen accelererer, for hvis man brænder brint af får man 1 del energi, og der er 20 procent ilt i luft, så må der vel være 5 gange så meget energi til stede ved afbrænding af brint, med 100 % rent oxygen?
For når den ene del brint er brændt af med 20 % ilt, så har man ikke fået ligeså meget energi ud af det?

Jeg har som 16 årig knægt rodet meget med min scooter motor, og der ved jeg da at hvis man stiller på luft indtaget, vil forbrændingen få mere eller mindre luft...
hvis motoren får for lidt luft kører den slet ikke ligeså godt som hvis man giver den præcis det luft den skal have?

Og en forbrænding af brint, ville da så give 1 del energi (100% brint, 20% ilt) og vil så give 5 dele energi hvis forholdne var 100% ilt og brint?


Brugbart svar (0)

Svar #9
18. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Raketten accelerer netop fordi den taber i masse/vægt pga forbruget af H2/O2. Men "thrusten" er den samme !!


Ang. din scooter, så har jeg selv rodet med knallert da jeg var knægt, og det du beskriver skyldes at luft/benzin blandingen ikke har været perfekt, og det resulterer i ufuldstændig forbrænding.

Tager man f.eks. en turbomotor med intercooler, så fungere intercooleren ved at den køler indblæsningsluften ned, og luft ved lavere temp. fylder mindre en varm luft. Med andre ord, der er flere O2 molekyler i 1 liter kold luft end i 1 liter varm luft. Turboen presser så luften ind i cylinderen, og det giver alt i alt mere O2 til forbrændingen + plus et større tryk når gasserne udvider sig i varmen. Husk på at N2 også bidrager til trykket.

Svar #10
18. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

jamen den energi man vinder ved dette, bruger stemplet da, når det skal presse de flere CO2 molekyler ud?

Brugbart svar (0)

Svar #11
18. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Jeg giver simpelthen op. Der er så mange fundamentale ting du ikke har styr på og derved blander du begreberne sammen i en stor pærevælling.

Du har ikke styr på selv den mest basale kemi, og her tænker jeg på forbrændingskemi og termodynamik/kemisk kinetik.

Du troede heller ikke på mig dengang du så skråsikkert skrev at man sagtens kunne lave en evighedsmaskine, til trods for jeg forsøgte ret så ihærdigt at forklare dig hvorfor man ikke kunne ifølge fysikkens love.

Hvordan går det så lige med det projekt ?

Sorry, men siden du ikke tror på hvad jeg skriver, så må du søge hjælp andetsteds.

Svar #12
18. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

Nånå, verden fungerede fint før UDEN de skod love..!

Og det går fint nok faktisk, jeg bygger løs...!
Skal nok holde dig opdateret ;)

Og jeg holder mig til Den med bien, ifølge matematikke og fysikken kan den ikke flyve?

MEEEEN det gør den jo alligevel?

Svar #13
18. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

Og det er forkert, jeg TROR på det du skriver, din uddannelse illustrerer hvor meget styr du har på stoffet..!
Men jeg kan bare ikke forestille mig at lovene bestemmer alt?
På mange måder er mennesket MEGET arrogant, og overbevist om deres egen interlektuelle måde at kringle ting ind i formler på, virker, men i sandhed er videnskab bare gætværk, som man desperat prøver at besvare med formler...

Der er INGEN der med sikkerhed ved hvordan universet virker, KUN teorier...!

Der er INGEN der til dags dato har fremstillet en evigheds maskine, det er ligeså sikkert som man ikke kan kigge ind i fremtiden, men:

Hvad Nu Hvis...?


Brugbart svar (0)

Svar #14
19. januar 2008 af Larsendrengen (Slettet)

Vi er ikke kommet så langt i vores (natur)videnskabelige udvikling på så få år (et par hundrede), hvis det ikke var fordi man opstillede modeller, teser etc. og så undersøgte eksperimentelt, for derefter at revurdere modellerne. Når modellen er blevet så finpudset og efterprøvet i praksis og hvor der ikke længere er nogen faldgruber, ja så kan man kalde det en lov.

Jeg ser ingen grund til at betvivle de fysisk/kemiske love vi har i dag, da de har vist sig at holde vand. Ingen normale mennekser betvivler f.eks. termodynamikken, til trods for at man ikke bevise den. Men man har bare aldrig set eksempler på hvor den ikke gælder. Og den har jo efterhånden flere hundrede år på bagen.

Det eksempel men brumbassen der ikke kan flyve, og det typiske eksempel der altid bliver trukket op af hatten. Hvis man nu holder sig opdateret, vil man faktisk indse at den påstand blev fremsat for rigtig mange år siden, og hvor de fysiske forhold omkring aerodynamik o.lign, endnu ikke var "modnet" til de love man har i dag på området. I dag hvor modellerne er så raffineret, så er der ingen problemer/paradokser vedrørende en brumbasses evne til at kunne flyve.

Det er sundt at interessere sig for naturen, men man er sandelig også nødt til at sætte sig ind i tingene (dvs. de gængse teorier/love) før man begynder at postulere en masse ting. Hvis du ikke kan efterprøve/bevise dine påstande, så bliver de andre andet end - påstande.

Det nytter ikke bare at sige "jeg tror ikke på den teori" o.lign. SÅ må man/du komme op med en forklaring på hvorfor man mener at teorien ikke holder vand.

Svar #15
19. januar 2008 af equinoxe (Slettet)

ja det er rigtigt nok, du har jo nok i sidste ende ret, men jeg må faktisk ærligt indrømme at jeg aldrig har haft om termodynamik, og jeg stoppede kemi på B niveau, men starter på ingeniørskolen her til sommer, og så må jeg jo lige ind i alt sammen, for tror at termodynamik er godt at kunne?

Skriv et svar til: Energiudbytte af brint

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.