Dannelse af magmatisk malm

Opgaven er at redegøre for dannelsen af magmatisk malm. Hvis nogle kunne vurdere, om jeg har gjort dette tilstrækkeligt - og korrekt - i nedenstående stykke, ville det være ekstremt behjælpeligt :D

"Kildeområdet for de magmatiske bjergarter er dybt inde i jordens skorpe eller den øverste del af kappen, hvor magma dannes af bjergarter igennem en delvis opsmeltning, hvorved bjergarternes lave koncentrationer af mineraler mobiliseres sammen med opløste gasser, hvorefter dette transporteres op til overfladen pga. magmaens mindre massefylde og lavere viskositet i forhold til omgivelserne. På dens vej op vil den trænge ind i dele af jordskorpen, der består af lag af kalksten, sandsten og lerskifer, hvor den så vil opholde sig i forskellige magmakamre. Den pågældende magma vil blive afkølet i et vist tempo – afhængig af dens viskositet – og efterhånden størkne, hvilket først bevirker en udkrystallisering/udfældning af mineralerne med høje smeltepunkter og efterhånden også dem med lavere smeltepunkter.
Udseendet af den magmatiske bjergart bestemmes både af den kemiske sammensætning og størkningsforløbet, idet en hurtig afkøling forårsager finkornede bjergarter (fx rhyolit, andesit eller basalt), hvorimod en langsom afkøling altså resulterer i grovkornede bjergarter (fx granit, diorit, gabbro eller peridotit). Der kan også dannes vulkansk glas, hvis magmaen afkøles meget hurtigt. Herudover inddeles de magmatiske bjergarter i tre kategorier; hvis en magma når op til jordoverfladen (og derved bliver til lava) og forårsager vulkanudbrud, kaldes den resulterende bjergart en dagbjergart. Hvis det størkner i dybet kaldes det en dybbjergart, mens det kaldes en gangbjergart, når det størkner på vejen op mod overfladen i sprækker.
De mineraler, der bliver udkrystalliseret fra magmaen under opholdet i de førnævnte magmakamre, vil enten falde til bunds og danne nogle lag, presse sig ud i årer eller fortsat trænge opad mod jordoverfladen i restsmelten, hvor man ved en hurtig afkøling af det resterende smelte vil få porfyriske mineralforekomster. Dette vil sige, at bjergartens mineralkorn er store og grove i modsætning til bjergartens ellers finkornede masse. Herved bliver det også en magmatisk malme, da bjergarten har en stor koncentration af mineraler pga. den langsomme størkning i dybet og desuden kan findes tæt ved jordoverfladen. Blandt malmforekomsterne, der udkrystalliseres direkte fra et magmakammer tilhører eksempelvis guld, sølv, jern, kobber, bly, zink og nikkel."