Andre fag
Studerende på 1. klasse
Det overrasker mig, at det ikke er 100 %, som har haft et arbejde på et tidspunkt under studietiden, da det er komplet umuligt at overleve på SU'en alene. Eksempelvis har næsten alle studerende arbejde i sommerferien, og mange tager små fritidsjob ved siden af studiet, så det er muligt, at få økonomien til at løbe rundt.
Undersøgelsen LO har foretaget er baseret på spørgsmål til 544 universitetsstuderende og 282 studerende på mellemlange videregående uddannelser. Omkring en uge fra nu starter der ca. 18.000 på universiteterne, og derfor er det en meget lille undersøgelse, men alligevel viser den, at danske studerende enten får hjælp fra forældrene, har arbejde eller tager et studielån. Forskellige økonomer benytter selvfølgelig muligheden til at debattere SU'ens størrelse og unges behov for penge under uddannelse. Den økonomiske vismand Jan Rose Skaksen, kommer i ugebrevet A4 med en række forslag til at spare på SU'en.
- SU'en bør muligvis kun være tilgængelig på grunduddannelsen. Derefter vil det være muligt at optage lån.
- Studerende kan eventuelt også modtage et grundbeløb, der så kan suppleres med tillæg for de studerende, hvis forældre har en lav indkomst.
- Det er ydermere muligt at sænke SU niveauet for alle.
Hvad mener I? Hvad skal man gøre for at spare på SU'en, eller bør man overhovedet spare på støtten til de studerende?
Svar #1
23. august 2004 af Peden (Slettet)
Flere politikere, på tværs af partierne har gang på gang sagt at det IKKe er meningen at man skal kunne overleve på SU'en alene, men at det skal være en hjælp, som man kan sætte sammen med lån, eller penge fra erhvervsarbejde (eller fra forældre).
Diskussion om nedskæringen er helt tosset, når det samtidigt giver masser af mening af bistandshjælpen følger mindstelønnen på omkring 14.000 kroner om måneden. Det er ca. 9000 kroner mere end SU pr. måned.
Tidligere var også SU'en for folk over 18 baseret på forældrenes indkomst (ihvertfald i nogen grad) og det var da fint for de forældre der ville støtte deres børn, men hvad skulle de børn gøre hvor kassen var lukket?
Det er simpelthen noget fis, man kan skære i støtten til de hjemmeboende på gym og eller uni(det er vist også gjort), men for os der rent faktisk skal forsørge os elv ved hjælp af SU'en er det helt til grin.
Til dette semester har jeg for eksempel bogudgifter på 5.000 kroner, det er ca. 850kr, pr. måned. 1300 til mad, og så boligudgifter og lignende oveni, så er der sgu ikke meget tilbage.
Svar #2
23. august 2004 af krelle (Slettet)
Svar #3
23. august 2004 af Ktulu (Slettet)
Studerende på almindelig klasse...?
Hvorfor bliver folk altid så harme, når det viser sig, at studerende ikke behøver at leve på pasta og ketchup ugen lang - og at de lever tæt på, hvad normale danskere gør? Skal studerende per definition være fattige?
Det er dybt absurd at brokke sig over, at SU'en er for lav - og især at ville have den afskaffet.
Hvis SU'en nedsættes fjernes en del af incitamentet for at uddanne sig på et højt niveau. I stedet vil håndværkeruddannelser m.m. være mere tiltrækkende, idet disse bl.a. kan tilbyde høje lærlingelønne per omgående. Og det er ikke lige det, som det fremtidige, højteknologiske videnssamfund vil efterspørge mest af.
Desuden forarger det mig at høre disse forældre-forkælede snothvalpe sige, at de sagtens kunne klare sig uden SU'en, fordi de får midler m.m. hjemmefra. FINT! så kan de fluks smutte ned på kommunen og få deres SU annulleret, hvis de mener, de ikke har brug for den. De glemmer nemlig lige at tænke på, at der er folk her i landet, som ikke er lige så godt stillet som dem økonomisk - og hvor SU er dybt nødvendigt for at kunne tage en uddannelse.
Desuden er SU ikke en udgift for staten - det har vi diskuteret mange gange, søg evt. på SU. SU er statens investering i ungdommen, som udmønter sig i et langt højere uddannelseniveau, og dermed et langt bedre samfund.
At ville afskaffe eller sætte SU'en ned er dybt dybt idiotisk. Tværtimod ville det give glimrende god mening at sætte den op!
Svar #4
23. august 2004 af Roman Garcia (Slettet)
Det er ikke muligt at overleve på SU, og det er langt fra alle, som bliver støttet af forældrene. Jeg skal ligeledes bruge omkring 5000 kr på bøger til i år, og det er komplet umuligt, at få økonomien til at hænge sammen på SU'en alene.
Hvis man skulle ændre ved SU'en, så skulle den forhøjes.
Skriv et svar til: Studerende på 1. klasse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
