Fysik

Brydningsindeks

04. maj 2008 af snaps89 (Slettet)
Hej alle

Jeg har kigget meget på brydningsindeks og totalreflektion, men jeg synes, formlerne varrierer meget. og jeg har lidt svært ved at forstå, hvad brydningsindeks er. Er der nogle, der kan hjælpe?
På forhånd tak :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. maj 2008 af Daniel TA (Slettet)

Brydningsindeks er et udtryk for hastigheden af lys i et andet materiale, det er derfor der sker en brydning. Totalrefleksion opstår ved den kritiske vinkel.

Svar #2
04. maj 2008 af snaps89 (Slettet)

#1 Nu lyder det måske dumt, men hvad er den kritiske vinkel så?

Brugbart svar (0)

Svar #3
04. maj 2008 af mathon

kritiske vinkel = grænsevinklen, g

når strålegangen er fra stoffet til atmosfærisk luft (egentlig vakuum)
sin(i)/sin(b) = 1/n

sin(g)/sin(90°) = 1/n

sin(g) = 1/n

g = sin-1(1/n)


Svar #4
04. maj 2008 af snaps89 (Slettet)

okay, mange tak. Det har helt klart givet noget klarhed over tingene. Men hvorfor er det 1/n? ved sin(i)/sin(b)plejer det bare at give n.
Kan det passe, b er brydningsvinklen?

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. maj 2008 af mathon

der er ikke noget, der hedder "plejer det bare at give n"
men
du har vænnet dig til at, det "plejer det bare at give n"

når strålegangen er fra luft til andet specifikt stof
fås:
sin(i)/sin(b) = n ....(b<i)

når strålegangen er fra andet specifikt stof til luft
fås:
sin(i)/sin(b) = 1/n ....(b>i)

Brugbart svar (0)

Svar #6
04. maj 2008 af mathon

...det der før var i, bliver nu til b og omvendt, hvorfor forholdet også bliver omvendt.


generelt:
sin(phi_1)*n_1 = sin(phi_2)*n_2

hvor indices 1 og 2 er stofnummereringen

Brugbart svar (0)

Svar #7
04. maj 2008 af mathon

...tegn og forstå

Svar #8
04. maj 2008 af snaps89 (Slettet)

Er dette rigtigt forstået så?

Brydningsloven fortæller, hvordan en given indkommende stråle bliver afbøjet ved passagen af en skilleflade mellem to medier. Den er formuleret vha. af strålens indfaldsvinkel i og brydningsvinkel b, som angiver henholdsvis den indkommende og den brudte stråles vinkel med en normal til skillefladen.
sin(i)/sin(b)=n , hvor i er indfaldsvinklen og b er brydningsvinklen.
Når strålegangen er fra luft til et andet specifikt stof, er i større end b. Når strålegangen er fra et specifikt stof til luft, er b større end i.
Afbøjning når strålen går fra et medium til et andet, fordi lys har forskellig hastighed i diverse stoffer.
Totalrefleksion opstår ved den kritiske mængde, grænsevinklen, g.
g=sin-1(1/n)
udledt af sin(i)/sin(b)=1/n , hvor n er brydningsindeks for overgang mellem medium 1 og 2. Hvis indfaldsvinklen er større end g, bliver al lys i strålen reflekteret tilbage.

Brydningsindeks: Betegner forholdet mellem udbredelseshastighederne af lys i to medier. Kaldes også brydningsforholdet.
Hvis vi ser på overgangen fra medium 1 til medium 2 er brydningsindeks n givet ved formlen
n= v1 / v2
hvor v1 og v2 er lysets udbredelseshastigheder i medium 1 og 2.

Brugbart svar (0)

Svar #9
04. maj 2008 af mathon

#8
linje 11:

Totalrefleksion opstår ved den kritiske mængde, grænsevinklen, g
-->
Totalrefleksion opstår, når i overstiger den kritiske vinkel = grænsevinklen, g...

linje 13:

udledt af sin(i)/sin(b)=1/n , hvor n er brydningsindeks for overgang mellem medium 1 og 2
-->
udledt af sin(i)/sin(b)=1/n , hvor n er det absolutte brydningsindeks dvs. for overgang mellem luft og sammenligningsmediet


...ellers
et STORT ja...:-)

Skriv et svar til: Brydningsindeks

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.