Hjælp, Det Haster. Beder om rettelse til denne stil

Dantes Allé 49

Hej Bodil.
Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver dette brev, men jeg synes du har fortjent en forklaring på min forsvinden Den 11. August - 2005.
jeg synes vores forhold var ved at blive for meget, vi skændes jo over ingen ting og jeg blev træt af at du skulle stå og skælde ud på mig fordi jeg kom til at købe det forkerte opvaskemiddel i brugsen, eller jeg brugte for meget varmt vand i badet, til sidst overvejede jeg hver dag og gå fra dig for jeg kunne ikke klare det længere.
Jeg begyndte og skrive med en pige fra Peru over en international chatside hver aften, jeg fortalte dig at det var arbejde men det var det ikke. Tiden gik og Jeg begyndte og skrive mere og mere med hende, begyndte jeg at overveje at tage ned og besøge hende, men jeg tænke jo også meget på Dennis, Kristine og Sofie, som jeg stadig tænker på og savner hver eneste dag.
Så den aften i August besluttede jeg at tage af sted, jeg havde ikke planlagt rejsen på nogle måder jeg ville bare væk, så jeg kørte ned på tanken og hævede 10.000 kroner og så gik det ellers bare syd på jeg kan stadig huske fornemmelsen og sorg da jeg sad i bilen på de tyske motorveje og tænkte på dig og ungerne. Jeg havde lyst til at vende om flere gange men sagde til mig selv at det var det rigtige jeg gjorde.
Jeg kørte til Frankrig hvor jeg parkerede bilen på en rasteplads få kilometer fra luft havnen, jeg var virkelig træt jeg havde kørt næsten tre døgn med kun få timers søvn, så jeg overnattede på et hotel i en lille by i sydtyskland, på hotellet lå jeg i sengen og tænkte på mit liv i Danmark jeg ikke engang fik sagt farvel til og mit nye liv i Peru, indtil jeg faldt i søvn.
Næste morgen tjekkede jeg ud inden morgenmad, og tag en taxi direkte til lufthavnen hvor jeg tog det første fly mod Peru, efter 5 timer stod jeg så i et fremmed land, uden mad, uden tøj, og med nogle få kroner på lommen. Men der var ingen vej tilbage, jeg tog en bus over til min nuværende kone Sofia. Som jeg lever sammen med nu og har fået en dreng på 2 måneder med.
Du skal vide jeg har det rigtigt godt og jeg arbejde på et lokalt børnehjem for børn der ingen forældre har og bor sammen med Sofia og den lille.
Jeg håber også du har det godt med ungerne og at de ikke har glemt mig, fordi jeg har i hvert fald ikke glemt dem, jeg elsker dem over alt på jorden og vil gerne have de kommer og besøger mig en dag, og lise jeg savner også dig og i er mere end velkommen til at komme og besøge mig. Jeg synes du have fortjent at vide hvorfor og hvordan jeg bare skred den aften, og håber du kan forstå det.

Mange hilsner fra Poul