Dokumentaren mellem fakta og fiktion

Lige præcis, jeg havde også den første tekst som min pointe.. men altså kan det være anderledes? :P
Jeg skrev alt muligt med at dokumentaren ikke er et udtryk for virkeligheden, en useriøs genre i stil med BT-læsestof...
men kom frem til at alle medier, også Berlingske og Information da ikke er et bedre billede på virkeligheden.. endte dér et sted.. men er ikke sikker på jeg har det rigtige fokus...Det var svært ikke at gøre den for samfundsfaglig :-)

Kan jeg få lov til at læse den? (du kan sende den som en privat besked, bare tryk på min profil og "Send besked)
Er nemlig meget i tvivl på min. Jeg tror nærmere jeg har skrevet en kronik (altså diskuteret de forskellige teksters synspunkter med hinanden).

ja det er netop det med ikke at gøre den samfundsfaglig, det kan være svært når man har samfundsfag på høj niveau, men tja, jeg drejede den hele vejen og endte med at det er en trist udvikling vi oplever med dokumentargenren, da en uvidende seer ikke kan skelne mellem fakta of fiktion.

Jeg havde også første tekst som mine hovedpointe. Derefter kom jeg ind på, at det er med vilje at medierne påviser en begrænset sandhed, og at såsnart de klipper ii filsekvenserne, tilføjer baggrunds musik, komentere filmklip, så er det en usand sandhed. Jeg kom også ind på, at dokumentarer kan være til gavn idet de fremmer debatter såsom al gores dokumentar.

Men ved ikkk om det er rigtigt.. håber jeg ihvertfald.

Jeg har nærmest kritiserede medierne for at de er med til at begrænse den sandhed dokumentarerne skal vise.

Hejsa, vil en af jer (eller begge) ikke være søde at sende jeres stil til mig? Jeg er nemlig sikker på at min stil er den forkerte genre, men jeg vil gerne se hvordan andre har skrevet den. Synes det er svært at skrive essay, men med det her oplæg blev det lige en tand svære :)
Min lærer siger også at jeg ikke kan finde ud af det, men jeg kan heller ikke finde ud af det andet :)

jo det vil jeg gerne, men har du en mail eller skal jeg ike bare ligge den ind her?

Jo, bare lig den ind her hvis det er lettest :)

Tak for det.

jeg har lige sendt den som privat besked

Mange tak. jeg læser den nu :)

hovedpointen = at når man klipper, beskære og redigere bestemte klip, så mister dokumentaren noget af dens troværdighed, for ligesom John Carlsen siger, så undlader man noget af virkeligheden.

monafona - din stil er virkelig god! Den er i hvert fald et essay, og du har nogle gode pointer (som du selv siger, så er det nok den samf. del i dig :p).

-Lisa - ja, men pointen med essayet er vel at komme med sine egne pointer til dokumentarer. Eller kan man jo bare skrive "Jeg mener det samme som John Carlsen" (hvilket jeg egentlig også gjorde, bare med andre ord)

Jeg vil også gerne læse jeres andre stile, hvis jeg må :)

Puha, lettelse herfra, det er et år siden jeg sidst skrev et essay. Tak fordi du gad læse den, den var jo lidt tunglæselig, synes jeg selv hehe

det har du self ret i :) Mona..
man skal jo uddybe det, jeg fortalte det meget overfladisk i mit indlæg ;)
du må gerne læse min hvis det er..

Du skal i hvert fald være glad for at du tog den opgave :)

Lisa, kan du sende den som privat besked? eller hvad foretrækker du?

op til dig men kan da godt ligge den ind her hvis det er :)

Dokumentaren mellem fakta og fiktion
Dokumentarfilm er film, som består af scener fra det virkelige liv, og udsendes oftest i fjernsynet for at informere eller anskueliggøre et emne eller begreb. Som ung i et moderne informationssamfund, ser jeg, at fjernsynet er så en integreret del af vores livsstil, at jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vi kan undgå at blive påvirket af diverse udsendelser, som film, serier, nyheder og dokumentarfilm, omhandlende alt mellem himmel og jord. Men hvis fakta og fiktion mikses sammen, hvad kan konsekvenserne så medføre?
blandingsformer(Tekst 1) tager udgangspunkt i et interview af DR-journalisten, John Carlsen, som argumenter imod, at man skal tro på alt, hvad der siges og leveres i dokumentarfilmene, da han mener, at alt TV er fiktion. Argumentet er, at alt TV er iscenesat, manipuleret og subjektivt præget af selve kanalen. Med vores så veludviklede teknologi burde det heller ikke være nogen besværlig opgave, at redigere og beskære dele af en dokumentar, som er irrelevant for udsendelsen. Set ud fra en anden synsvinkel, vil dette så ikke medfører, at TV-udsendelsen mister noget af dens troværdighed, da noget af virkeligheden også klippes bort? Dette vil ubestridt medføre, at noget af baggrunden og sandheden viskes ud. Essensen i teksten er John Carlsens mening, om ikke at opsluge alt, hvad der udskilles i TV’et, og være omhyggelig ved brugen af ordet objektivitet. Når vi ser nyhederne i fjernsynet, bliver vi belært og bevidstgjort om, hvilke hændelser der sker i omverdenen. Vi hører ofte om nutidige konflikter i nyhederne fx diverse selvmordsbombninger i det kriseramte land, Irak. Lig og uskyldige ofre, ses døde foran vores egen skærm, og da billeder tydeliggøre de mest komplicerede hændelser, er der så tale om, at fakta er blandet med fiktion? Jeg mener ikke, at sådanne nyheder kan være fiktive, da udtrykket ’’et billede siger mere end tusind ord ’’, alligevel rummer en vis sandhed, eftersom film jo er levende billeder. På den anden side kan folkene bag nyhederne redigerer scenariet, så vi fx går glip af baggrunden for deres død. For måske var de ikke uskyldige, men medlem af en impulsiv og oprørsk organisation, hvis formål var at angribe amerikanske soldater og terrorisere deres base?


Ud fra tekst 2, ses hvad dokumentar-programmer, der udsendes af redaktionerne i henholdsvis København og Århus, er baseret på. Det er indlysende, at dokumentar-programmerne hovedsagligt fokuserer på samfundsmæssige forhold, såsom misbrug og lovovertrædelser. Denne tekst kan let kobles til tekst 3, DR 1 dokumentaren – Børn bag tremmer, da den omhandler lovovertrædelser som ung.
I tekst 3 får vi et resume om dokumentaren – Børn bag tremmer. Her kommer vi i bekendtskab med 4 skikkelser, som har bevæget sig på den forkerte side af samfundets almene love og normer. Deres grænseoverskridende handlinger har medført, at de nu er lokaliseret i døgninstitutionen, Egely. Først følger vi Michael, en 15-årig dreng, der allerede har begivet sig ud i den kriminelle verden, med diverse overskridelser, og som en konsekvent af dette, har han stjålet nyhedsoverskrifterne ved at være udnævnt, som Danmarks værste teenager. Hvilken demoraliserende effekt det må have på en så ung dreng, hvis ry ikke ligefrem forfines af overskriften. Er det i orden, at udråbe en ung dreng, som formentligt på baggrund af dårlig opdragelse og ringe miljø, har overtrådt loven? Allan Riggelsen, en 17-årig teenagedreng, bliver løsladt fra Egely, men frygter forældrenes reaktion. Han får en gylden mulighed for at undslippe kriminaliteten, til fordel for at starte på en tilværelse uden. De to sidste drenge er begge af anden etnisk oprindelse end dansk, og virker ud fra teksten, som to vidt forskellige personer. Saleh bliver beskrevet, som en charmerende og humoristisk person, der primært har været en glad dreng, men den karismatiske dreng har et temperamentsproblem, der blokerer hans mulighed for, at tænke konstruktivt i pressede situationer. Den sidste person er Abdallah, der allerede har skabt sig en karriere indenfor kriminaliteten, og afviser enhver form for opgivelse af hans nuværende status, som ’’perker’’ samt hans animositet til samfundet. At samle disse delikate unge et sted, mener jeg ikke har nogen gunstig indflydelse på længere sigt. Hvorfor ikke sende dem steder hen, hvor miljøet og omgangskredsen er anderledes end, hvad de er vant til, så de kan udvikle deres sociale kompetencer, adoptere og integrere positive drømme og ideer, hvilket i sidste ende kan udmønte sig i mere tænkende og komplette individer? Døgninstitutionen skulle i stedet anvendes, som en provisorisk løsning indtil man fx fandt ud af, at Saleh’s manglende evne til at beherske sit temperament, bedre kan løses ved en offentlig administration, der fokusere på selvbeherskelse. Verden er ikke længere en statisk og uforanderlig, en blanding af gejst og mod, kan let føre personerne ud af denne onde cirkel, og ind i en verdenen af potentielle muligheder, der kan være til gavn for deres familie og dem selv.
Dokumentaren kan karakterisere personerne ved en opsummering af deres seneste fortid og bedrifter, dog ikke forklare, hvorfor de netop opfører og handler, som de gør. En nøjagtig og præcis beskrivelse af hele personers fortid, barndom og miljø kan vare i flere timer eller år, derfor forsøger dokumentarfilm, som John Carlsen også nævner, at klippe det mindre væsentlige fra, så det samtidig ikke virker trivielt, da den i vores pengeorienterede verden skal opsnappe seertal. En af de faktorer, der afgrænser dokumentarens muligheder er tid. En dokumentarfilm er kortvarig, og derfor umuliggøres det, at gennemgå hver evig eneste detalje ved hver person og sted. Dette kan føre til, at hovedpersonerne, som i tekst 3, anbringes i et dårligt lys, da noget af virkeligheden går bort. Er det så retfærdigt, at vedkommende bliver karakteriseret på baggrund af de handlinger personen har begået? Det kan virke absurd, at personerne bliver udstillet på den måde, da dokumentaren burde se situationen fra et mere objektivt perspektiv. På den anden side er dokumentaren med til, at informere os andre om, hvordan vi ikke bør opføre os, så vi undgår at kollidere med samfundets reglementer, og være en ulempe for samfundet, i stedet for at være til gavn. Så i stedet for at fortrænge dokumentarfilm fuldstændig, skal man huske på, at dokumentaren ofte indebærer et vigtigt og lærerigt budskab, som bliver sendt uformidlet videre til seerne.
En dokumentar skal helst være letforståeligt eller læsevenligt, så de almene borger forstår, hvad der bliver udtrykt. Læsevenligheden kan fx også ses på den måde tekst 3 er struktureret, rent kompositionsmæssigt, da den tillader, at lave mange afsnit og anvender en orange farve for, at tiltrække læseren og understrege det, som er relevant og spændende i relation til indholdet. Det vigtige ved en dokumentar er, at den berører emner og fortællinger, som er medrivende og aktuelle samt emner, der indimellem anses for at være et tabu. Dette er nødvendigt for, at opretholde et vist spændingsniveau, så seerne ikke føler kedsommelighed.
Internettet er et af de mest anvendte medier i dag. På grund af globaliseringen, formede internettet verden ind i et specifikt og standardiseret klikbart og ikonstyret virkelighedsbillede, der i dag har kolossal betydning, og er et must for de fleste borgere. Vores verden er på denne måde blevet mindre, fordi vi ikke er hæmmet af geografi og afstande, men samtidig større, fordi vi har adgang til alverdens menneskers viden og empiri. Alt kan ordnes og undersøges med få klik, og med e-mail, messenger og mobiltelefoni er vi altid online og klar til at høre de mest eksklusive nyheder samt se utallige dokumentarprogrammer.
John Carlsen lufter et yderst interessant emne, som der normalt ikke tænkes over i dagligdagen. Jeg er enig i meget af det, som John Carlsen postulere, da en del TV-kanaler har tilbøjeligheder til, at klippe og finpudse handelsforløb, så de forekommer en anelse anderledes, hvilket er under al kritik. Dog mener jeg, at fiktions virkemidler med hensyn til sminkning af studieværten og musikkens anvendelse ikke har den store indflydelse på selve nyhederne, og derfor synes jeg ikke, at nyhederne bliver mindre objektive, da det essentielle i nyheden ikke påvirkes.
Sammenblandingen af fakta og fiktion i dokumentarprogrammer kan, som nævnt, bevirke at programmet bliver utroværdigt samt være en grundlæggende årsag for udviklingen af fordomme for personer i bestemte miljøer, som man har set optræde i fjernsynet i under en time. Vil denne tendens til, at afklippe virkeligheder ud fra dokumentarer fortsætte eller vil vi ved hjælp af vores stigende teknologiske færdigheder være i stand til, at finde på andre metoder?

er ikke selv imporneret over den.
regner dog med et 4-tal

Lisa: Din stil minder mere om min, men jeg synes stadigvæk den er bedre. Jeg inddrager teksterne mere, ligesom i en kronik og det skal man jo ikke gøre i et essay. Jeg synes ikke dit essay er dårligt, det lægger hvert fald til over 4! Du har også nogle gode pointer og et godt sprog!