Historie

Historie metoder

15. maj 2008 af MaiBogø (Slettet)
Hej alle
Jeg skal til AT prøve imorgen og har lidt problemer med metoderne.
Hvad er forskellen på de to metoder inde for historie - humaniore metoden og den samfundsvidenskabelige metode?

Jeg har skrevet om samfundets og individets reaktion på terror angrebet 11. sep.
I historie har jeg brugt den kilde kritiske metode på en bog, dette er vel humaniore og så ville jeg gerne vide om jeg brugte en bestemt metode til min diskussion som står nedenfor og hvis, så hvilken og hvorfor.
Mange spørgsmål og masser af tekst, men håber meget på svar.

Reaktionerne af 11. september har været meget forskellige fra hvor man befandt sig henne, da hændelsen skete, men for alle er der sket en bearbejdelse af situationen i større eller mindre grad. Denne hændelse kan næppe blive glemt, og dette er på sin vis positivt i den forstand, at vi nu er rustede til en lign situation.
Efter 11. september 2001 var der en forholdsvis lang nedtursperiode for mange lande indenfor luftfartsbranchen, eksempelvis i Danmark, hvor interessen for at flyve faldt pga. de fire flykapringer og angrebene, hvilket betød at flyselskaber måtte nedjustere og afskedige folk f.eks. i Mærsk Air og SAS . Derudover skete der et kursfald på aktiemarkedet, og faktisk var resten af den finansielle verden også i krise.
Ved efterfølgende angreb som f.eks. i London, hvor flere selvmordsbomber blev udløst i deres undergrundstransportsystemet, var denne nedtursperiode forholdsvis kort set i forhold til det første angreb. Dette kan skyldes, at folk mentalt har indstillet sig på, at sådanne angreb kan finde sted og overvindes. Dermed vil frygten formentlig hurtigere aftage og nedtursperioden vil blive forkortet, selvom frygten vel stadig sidder i os alle. Men bør vi flere år i fremtiden gå med denne frygt?
Efter angreb mod Egypten og angrebet mod London (2004) kan vi se, ud fra en Galup undersøgelse fra 2004 , at der var 40 % af danskerne, som af frygt for terroraktioner, nu havde feriemål de ikke ønskede at rejse til. Dette kan man på sin vis godt forstå, men skal man lade sig styre af disse aktioner og lade terroristerne ”vinde”?
For at komme aktionerne til livs, er sikkerheden blevet skærpet forholdsvis mange steder, primært lufthavne og meget befærdede togstationer, som kunne være mulige terroraktions mål pga. det forholdsvis store antal mennesker, der befinder sig der. I adskillige lufthavne og togstationer er overvågning og ekstra kontrol blevet indført, som i den alm. hverdag er til gene og irritation for mange. Derudover er der blevet skabt en formodning om, at borgeren er uærlig og der er blevet skabt mistillid til befolkningen. En følgevirkning af den øgede sikkerhed og overvågning, vil i fremtiden sandsynligvis skabe debat om krænkelse af individets ret til privatliv, som overskrides ved øget overvågning. Men vi kan vel ikke både få den ønskede tryghed og sikkerhed, og samtidig forvente at vores privatliv ikke bliver generet. Altså hænger den fulde tryghed sammen med en mindsket frihed.

Hjælp please!

Skriv et svar til: Historie metoder

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.