Dansk

Taksonomiske trin

25. maj 2008 af zgtaf (Slettet)
Dav med jer :)

Jeg opretter sjældent indlæg herinde, jeg er mere typen, som kan lide at hjælpe andre :D men nu er jeg imidlertidig stødt ind i et par problemer vedr. taksonomi, og kunne meget godt tænke mig at få uddybet hvert trin i de taksonomiske trin, og evt. et par eksempler på disse :D

Håber i tager jer tid til at svare på mine spørgsmål ;D

Brugbart svar (0)

Svar #1
25. maj 2008 af Da-ted (Slettet)

Lettest for dig er at søge på blooms taksonomiske niveauer og læse hvad der står, men hovedsageligt kan de inddeles i 3

- Redegørelse

- Analyse/fortolkning

- Fortolkning/perspektivering/diskussion

Redegørelse er det umiddelbare. Hvis du læser en historisk tekst eller en dansknovelle omfatter dette niveau alt det der ligger umiddelbart i teksten. Fx at den historiske tekst handler om napoleon og at denne blev 51 år, at han var general, at han tog magten i Frankrig, blev knækket i Rusland og døde på St. Helena. Alt det VÆSENTLIGE der står direkte i teksten bør høre under redegørelsen.

- Analyse er skridtet videre opad taksonomitrappen. Du skal nu skære begivenhederne op og benytte viden der ikke umiddelbart står i teksten til at finde ud af hvad teksten egentligt siger. I dansk er det her du kan komme ind på komposition, sammenhæng og hvorfor lille rødhættes hætte er rød, mens du i fx historie (for at bruge eksemplet med Napoleon) nu skal analysere (fx) hvordan napopleon kom til magten. Analysen hænger nøje sammen med din problemformulering så du skal selvfølgelig ikke analysere Napoleons krigsstrategier hvis du beskæftiger dig med Napoleons modeopfattelse. Det ville i de fleste opgaver om napoleon være snedigt at beskæftige sig med mandens vej til toppen og analysere de begivenheder der gav ham 'tronen'.

- Perspektivering/diskussion/vurdering
Dette punkt taler meget til din problemformulering men du kan komme ind på om napoleons handlinger afspejler sig i andre store mænds liv. Om Napoleons liv og metoder altså ligner politikeres liv og metoder i dag? Du kan diskutere hans indflydelse på verdenshistorien, eller vurdere om slaget ved Waterloo var tabt på forhånd grundet hans krig mod Rusland osv. I dansk skal du fx perspektivere historien om lille rødhætte til hvad du ved om andre folkeeventyr og modningsprocessen for mennesker. Pige -> voksen kvinde med seksualitet..

Det er vigtigt at begrunde dine pointer - især i de to sidste punkter da det du siger ikke fremgår direkte af teksten (som regel)

Svar #2
25. maj 2008 af zgtaf (Slettet)

#1, tusind tak! Det er folk som dig, der gør vores verden et bedre sted at leve i :D Det var LIGE det jeg havde brug for!

Endnu en gang, tusind tak!!

Brugbart svar (0)

Svar #3
25. maj 2008 af Da-ted (Slettet)

#2
Så slipper jeg for min egen dårlige samvittighed.. Burde læse til eksamen:/ Men var da så lidt

Svar #4
25. maj 2008 af zgtaf (Slettet)

#3
hehe okay :p hvad skal du op i? :O

Skriv et svar til: Taksonomiske trin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.