Fysik

Kernekrafter

01. juni 2008 af Contradel (Slettet)
Hej!
Nogle der lige gider ridse op hvilke kræfter der holder sammen på kernen. Bogen (ny Orbit C) nævner kun lige kort; den stærke kernekraft og den svage kræft.

Ved der er en tredje, og hvad er forskellen på dem?

På forhånd tak. Venlig Hilsen en 1. års gymnasieelev.

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. juni 2008 af humosof (Slettet)

Hejsa!

Grunden til at Orbit ikke skriver ret meget om emnet er sikkert, at svaret hurtigt bliver mægtig kompliceret. Grundlæggende findes der fire slags kræfter:

Tyngdekræfter
Elektromagnetiske kræfter
Den stærke kernekraft
Den svage kernekraft

De to første har ubegrænset rækkevidde i rummet. Selvom solen er 150 mill. km. væk fra os er det tyngdekraften fra den der fastholder os i vores bane. Men også ting meget længere væk påvirker os ganske svagt. Tilsvarende påvirker positivt og negativt ladede ting også hinanden over alle afstande.

Med kernekræfterne er det anderledes. De virker kun over ufatteligt korte afstande. For den stærke er det ca. 10^-15 m og for den svage er det ca. 10^-18 m. En kerne består af protoner og neutroner. Flere protoner sammen vil gerne frastøde hinanden (den elektromagnetiske kraft), og grunden til at dette ikke sker er, at den stærke kernekraft holder sammen på kernen. Mere præcist er det de tre kvarker som protonen består af som "vekselvirker" vha. såkaldte gluoner.

Den svage kernekraft er sværere at sige noget om, men den har at gøre med bl.a. de radioaktive beta-henfald.

Se evt. følgende side (fyldt med mærkelige ord)
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/forces/funfor.html#c1

Svar #2
02. juni 2008 af Contradel (Slettet)

Mange tak 1# det var til at forstå! Holder mig til første 3.
Kan godt være det er kompliceret, men Orbit C springer over mange ting, også væsentlige. Fx er der overhovedet ikke nævn noget med 10-tals potenser navne og værdi, der skal man selv ind på deres hjemmeside og BETALE for at se noget om.

Skriv et svar til: Kernekrafter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.