Fysik

Kernefysik og radioaktivitet – FSA

05. juni 2008 af SørenJS (Slettet)
Hej.

Jeg skal op til eksamen om små to uger, og jeg er derfor i gang med at opsummere alt det jeg har lært. I forbindelse med det, er jeg stødt på et par ting i forbindelse med radioaktivitet (som jeg altid har fundet lidt svært), som jeg gerne vil have forklaret igen.

- Så vidt jeg husker, udsender specielle stoffer specielle stråler. F.eks. udsender uran-233 alfaspartikler. Hvis dette passer, hvilken stoffer udsender så betapartikler og gammastråling/partikler? Og er der nogen ”hurtig” måde, hvorpå man kan finde ud af, hvilken strålingsform et stof udsender?

- Alfapartikler er identiske med heliumkerner, men nu er jeg blevet lidt forvirret, efter jeg har læst lidt mere om det. Kan det passe at alfapartikler er en isotop af helium, eller er ”4” bare antallet af nukleoner?

- Gammastråling er elektromagnetiske impulser, men så vidt jeg husker udsendes det fra ustabile stoffer der rummer alt for meget energi. Betyder det at et stof f.eks. kan udsende både alfapartikler og gammapartikler?

- Min lærer fortalte engang at alle radioaktive stoffer engang bliver til bly (Ja, alle stoffer er radioaktive, men her snakker jeg altså om dem der er ”ekstra” radioaktive, i mangel af bedre ord). Jeg kan forstå hvordan Uran-238 kan blive til Thorium-234 og så kan thoriumet måske udsende flere alfastråler, så det til sidst bliver til bly, men jeg kan ikke se hvad der skulle ske med stoffer hvis der ”bare” udsendes gammastråler, det er jo kun elektromagnetiske stråler, de kan vel ikke påvirke et stofs struktur?

På forhånd tak.

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. juni 2008 af Daniel TA (Slettet)

Mange spørgsmål..
Man kan se hvilken stråling et stof udsender på et kernekort. Du kan evt google et.

Angående alfapartikler så er det bare en He-kerne med 2 protoner og 2 neutroner, dvs. 4 nukleoner.

Samme stof kan ikke både udsende alfastråling og gammastråling. Kort sagt, enten eller.

Gammastråling ændrer ikke på kernen og dermed atomet som de andre slags stråling gør, men udsender bare overskydende energi i form af en gamma foton.
Grunden til at tunge radioaktive stoffer bliver til bly, er at bare fordi det henfalder én gang, kan det næste stof sagtens være radioaktiv. Et af isotoperne til bly er stabil, så der stopper det.

Brugbart svar (0)

Svar #2
05. juni 2008 af peter lind

Der eneste simpel metode til at finde ud af hvordan stoffer henfalder er ved at slå op i en tabel.

Alfa partikler er som du siger heliumkerner; men den er ikke forskellig fra de heliumkerner der findes i naturen. Forskellen er udelukkende at der ikke er nogle elektroner bundet til kernerne.

betahenfald ledsages ogå med udsendelse af neutrinoer.

De fleste radioaktive partikler har kun en slags henfald. Der findes enkelte der kan henfalde på flere måder.

Et radioaktivt stof udsender ikke bare gamma stråler. Det er altid et sekundært henfald.

Svar #3
06. juni 2008 af SørenJS (Slettet)

Okay, så blev jeg lidt klogere på det.

Mange tak for svarene!

Skriv et svar til: Kernefysik og radioaktivitet – FSA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.