Debat

Superelever dropper ud af studiet

12. juni 2008 af Dittes (Slettet)
Med tårnhøje karakterer fra gymnasiet blæser de direkte ind på lægestudiet på kvote 1. Men hver fjerde af dem dropper ud igen - de fleste inden for det første år. Overraskende tal viser nemlig, at studenterne med de højeste karakterer ikke altid er dem, der er bedst til at bide sig fast i et univer­sitetsstudie. De er ikke klar til det. Det skriver Fyens Stiftstidende.
På medicinstudiet taler tallene deres tydelige sprog: Dobbelt så mange dropper ud af studiet blandt de studerende, der er optaget på kvote 1, som på kvote 2.
Kun hver tiende studerende må optages på kvote 2, men Syddansk Universitet har søgt dispensation, så flere af fremtidens læger, journalister og kiropraktorer bliver optaget på baggrund af samtaler og prøver.



Kilde:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-11946487.html


________________________________________________________

Grunden til Syddansk uni og andre unier har bragt emnet op er fordi man fremover ønsker at kunne optage ligesom i England og andre lande. Hvor man på de fleste studier, inklusiv læge uddannelsen udelukkende bliver optaget fra
-Minimum Adgangskrav
-Test/prøve af forskellige færdigheder
-Interview/samtale
_____________________________________________________

Super god idé

Hvad mener I?

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. juni 2008 af Peden (Slettet)

#0:
Jeg ved ikke om ideen kommer til at gavne noget. Det folk dropper ud på grund af er som du siger at de ikke er parat til at studere. En stor grund til dette kan være fordi de ikke ved hvad det vil sige at læse på en videregående uddannelse, og derfor bukker under for presset fordi de ikke kan hive sig selv op. Det er klart at sådan noget ikke har nogen baggrund i karaktererne fra gymnasiet, men jeg mener heller ikke at samtaler etc. kan rette op på det, for det er jo nemt nok at være begrejstret for en uddannelse til en samtale - noget andet er hvordan man opfører sig når det gælder.

Måske burde universiteterne bruge mere tid på at give de studerende de basale kompetencer, istedet for at behandle det hele som en stop-prøve? Det fungerer på Aalborg Universitet hvor jeg kommer fra, så hvorfor ikke i Århus/Kbh/SDU.

Brugbart svar (0)

Svar #2
12. juni 2008 af Da-ted (Slettet)

#0,#1
Kunne det ikke også tænkes at en af grundene til at folk ikke er klar til studierne er at de simpelthen ikke er "gamle" nok. Menneskehjernen er først modnet rigtigt i 20'erne så det kan godt være et problem at presse folk til at hoppe ind på et universitetsstudium mens de kun er 18-19. Tror dog generelt at nogle gymnasisekarakterer kan fortælle lidt om studieegnethed. Jeg ligger i den absolut bedre ende af karakterskalaen men ved med mig selv at jeg langt fra er studieklar (har simpelthen ikke lært mig selv at læse lektier og tage noter endnu).. Tror at der findes andre med topkarakterer der ikke er klar til et selvstændigt studium endnu, men lidt føler at de er presset til at tage en topuddannelse ud i en køre og med det samme efter gym fordi der er bonusordning, begrænset SU, og whatever. Det sagt, forstår jeg nu heller ikke hvorfor vi har skåret ned på kvote 2 igen. Det var ekstremt godt at de 20 % mest opsatte kom ind på studiet.

#1 Hvilke basale kompetencer snakker vi om. Er ikke studerende så kender ikke så meget til det

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. juni 2008 af Da-ted (Slettet)

Universitetsstuderende*

Brugbart svar (0)

Svar #4
12. juni 2008 af Peden (Slettet)

#2:
Det jeg talte om er en generel indføring i de kompetencer det kræver, altså studieteknik og metodeintroduktion. Et kursus der skal lære de studerende hvordan man lærer.

Derudover vil jeg mene at alder intet har med sagen at gøre. Jeg har haft studiekammerater i begge ender af aldersskalaen og der var ikke i den forbindelse noget der indikerede at de ældre var mere studeparate end de yngre. Det er da klart at man med alderen bliver klogere på verden etc, men jeg mener ikke at man kan sætte lighedstegn mellem alder og egnethed.

Brugbart svar (0)

Svar #5
12. juni 2008 af Jesper-rod (Slettet)

#0 bryder mig ikke om samtale modellen hvor det hurtigt kan blive hvem du kender og ikke hvad du ved. men synes at kvote 2 skulle være større.

#1 naturvidenskablig fakultet, kbh., har frivillige studieteknik og metodeintroduktions kurser. de kurser ligger i noget der hedder vejledningsuger. jeg ved ikke hvor gode disse kurser er da jeg ikke har haft, og det er generelt mit indtryk at der ikke er mange der tager dem.

#2 tror ikke alder har den store betydning.

jeg tror det mange mangler er interesse for deres studie. de ser mere som noget man skal have overstået, så man kan få et job og tjene nogle penge

Brugbart svar (0)

Svar #6
14. juni 2008 af NuclearWarhead (Slettet)

Jeg er helt klart med #5.

Især på visse studier som fx medicin hvor der er rift om at komme ind. For dem tror jeg ofte studiet ikke så meget er fordi de har en interesse i de faglige dele. De vil ud "at redde verden", og de vil iscenesætte sig selv som succesfulde og karriereorienterede. Den slags typer der mener at det er lykken at kunne SIGE man er læge. Og de der så ikke dropper ud, de er så måske dem der presser studienævnene til at sætte de faglige krav til studierne ned så de bliver lettere.

Men det er måske bare fordomme, men alligevel foresvæver det mig at være rimeligt sandsynligt.



Men generelt så synes jeg man lige må tage at stramme sig lidt an. Universitetet er ikke (eller bør ikke være) en 4.g, og det skal man være sig bevidst.

Skriv et svar til: Superelever dropper ud af studiet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.