Debat
DF
12. juli 2008 af
DaniellePetrois (Slettet)
Jeg er så træt af Vestres accept af Dansk Folkeparti. Det er pinligt at tænke at regerinspartiet i Danmark lader DF indflyde den nationale dagsorden. I lande som Tyskland og England bliver højreekstremistiske partier fuldstændig ekskluderet fra seriøse politiske diskussioner.
Hvor blev det Danske idyl af, som HC Andersen pænt beskriver:
" Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største; der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende.
Endelig knagede det ene Æg efter det andet: "pip! pip!" sagde det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud. "
Danmark er Europas grimme ælling.
Hvor blev det Danske idyl af, som HC Andersen pænt beskriver:
" Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, for det Sprog havde han lært af sin Moder. Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største; der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; hun skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende.
Endelig knagede det ene Æg efter det andet: "pip! pip!" sagde det, alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud. "
Danmark er Europas grimme ælling.
Svar #1
12. juli 2008 af danielruhmann (Slettet)
Du har ret.
I Tyskland ville dele af Dansk Folkepartis og Enhedslistens partiprogram være i strid med landets grundlov, hvorfor partierne ikke ville kunne eksistere. Derudover er spærregrænsen på 5% i Tyskland, hvorfor det også er sværere for partier med underlige meninger/menneskesyn at finde fodfeste...
I Tyskland ville dele af Dansk Folkepartis og Enhedslistens partiprogram være i strid med landets grundlov, hvorfor partierne ikke ville kunne eksistere. Derudover er spærregrænsen på 5% i Tyskland, hvorfor det også er sværere for partier med underlige meninger/menneskesyn at finde fodfeste...
Svar #2
12. juli 2008 af Gavin12345 (Slettet)
Hvad er der galt med Enhedslistens partiprogram? Prøv at nævne nogle dele som ville være i strid med landets grundlov
Svar #3
12. juli 2008 af Kathdk (Slettet)
0# Giver dig sgu kun ret, det er jo nærmest ufatteligt at sådan et så kontroversielt parti har så stor en indflydelse. Jeg flover mig nærmest, at det skal være sådan..
Svar #4
14. juli 2008 af BigEyes (Slettet)
Jeg er stemmer ikke på DF, men det er da heller ikke meningen at de ikke skal være til. Udfra DF's tilstedværelse i folketinget kan man kun konkludere, at vælger i realiten stemmer på dem, og det kan man altå ikke se bort fra (selvom jeg måske ikke kan forstå hvorfor man stemmer på dem, men det er en helt anden snak).
Svar #5
14. juli 2008 af Sherwood (Slettet)
Venstres accept? Tja, DF er et af de største partier i Danmark. For at blive det skal man jo have folkets accept i form af stemmer, og dem får de i stort antal.
Svar #6
14. juli 2008 af Eksamenshaj. (Slettet)
Ja, Danmark er et klamt land i disse år. Det værste er næsten, at oppositionen tamt pakker sig, i stedet for at sige fra ved uretfærdighederne.
Svar #7
14. juli 2008 af Sherwood (Slettet)
#6 Det er i hvert fald svært at tage en opposition seriøst, hvis største parti har stillet forslag om, at det skulle gøres lovpligtigt at køre med cykelhjem. Helt ærligt? SF lover og lover, men de kan intet gennemføre, og Enhedslisten er bare Enhedslisten. De Radikale Venstre burde prøve at overbevise regeringen om at lave et midtersamarbejde i stedet for at spilde tiden.
Hvorfor det gamle brugernavn?
Hvorfor det gamle brugernavn?
Svar #10
15. juli 2008 af Marcus (Slettet)
Set lidt juridisk på det er det I kommer ind på ikke holdbart.
#0 skriver bl.a.: "I lande som Tyskland og England bliver højreekstremistiske partier fuldstændig ekskluderet fra seriøse politiske diskussioner.". En lignende ordninger i DK ville uden tvivl være direkte i strid med Grl § 77 om ytringsfriheden.
#1 skriver bl.a.: "Derudover er spærregrænsen på 5% i Tyskland, hvorfor det også er sværere for partier med underlige meninger/menneskesyn at finde fodfeste..." Dette ville i DK ligeledes være i strid med Grundloven jf. Grl § 31 stk. 2, som siger "de nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelige repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden..." En ligelig repræsentation skal altså sikres for ikke at valgloven bliver grundlovsstridig, og det som #1 nævner går klart imod dette.
Generelt set kan vi på ingen måde sammenligne os med Tyskland pga. netop dette lands frygtelige historie. Denne har gjort det nødvenligt at inddrage mindre demokratiske elementer i forfatningen.
Jeg tror jeres problem er, at vi bor i et land hvor der hersker demokrati. Folket har magten til at vælge, hvem der skal udøve denne magt, og da en stor skare af den brede befolkning ønsker at give DF magt, således har dette parti fået denne magt til udøvelse.
Hvis i vil ændre på dette må i jo blot selv gå ind i politik og forsøge at ændre denne tendens i stedet for blot at brokke jer over tilstanden.
Folket har magten, og må det fremover forblive således.
#0 skriver bl.a.: "I lande som Tyskland og England bliver højreekstremistiske partier fuldstændig ekskluderet fra seriøse politiske diskussioner.". En lignende ordninger i DK ville uden tvivl være direkte i strid med Grl § 77 om ytringsfriheden.
#1 skriver bl.a.: "Derudover er spærregrænsen på 5% i Tyskland, hvorfor det også er sværere for partier med underlige meninger/menneskesyn at finde fodfeste..." Dette ville i DK ligeledes være i strid med Grundloven jf. Grl § 31 stk. 2, som siger "de nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelige repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden..." En ligelig repræsentation skal altså sikres for ikke at valgloven bliver grundlovsstridig, og det som #1 nævner går klart imod dette.
Generelt set kan vi på ingen måde sammenligne os med Tyskland pga. netop dette lands frygtelige historie. Denne har gjort det nødvenligt at inddrage mindre demokratiske elementer i forfatningen.
Jeg tror jeres problem er, at vi bor i et land hvor der hersker demokrati. Folket har magten til at vælge, hvem der skal udøve denne magt, og da en stor skare af den brede befolkning ønsker at give DF magt, således har dette parti fået denne magt til udøvelse.
Hvis i vil ændre på dette må i jo blot selv gå ind i politik og forsøge at ændre denne tendens i stedet for blot at brokke jer over tilstanden.
Folket har magten, og må det fremover forblive således.
Svar #11
15. juli 2008 af hansjensen222 (Slettet)
#10
Det er jo kynisk at anklage andre for at være passive. Det der menes i tråden er, at der er et fundamentalt problem i samfundet, når en så stor vælgergruppe vælger at støtte højreekstremister, der mener at dansker er langt mere fremme end indvandrerne hvad angår civilisering. Det er jo en nationalssocialistisk tendens at tale om et undermenneske, og Pia Kjærsgaard addresserer danskerne som hendes Übermensch:
»De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).
Pia Kjærsgaard og de resterende racister lever en snæversynet tilværelse.
Det er jo kynisk at anklage andre for at være passive. Det der menes i tråden er, at der er et fundamentalt problem i samfundet, når en så stor vælgergruppe vælger at støtte højreekstremister, der mener at dansker er langt mere fremme end indvandrerne hvad angår civilisering. Det er jo en nationalssocialistisk tendens at tale om et undermenneske, og Pia Kjærsgaard addresserer danskerne som hendes Übermensch:
»De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).
Pia Kjærsgaard og de resterende racister lever en snæversynet tilværelse.
Svar #12
15. juli 2008 af Roman Garcia (Slettet)
#10
Der kan vel diskuteres, om der ikke kan sættes en spærregrænse på over 2%. Hvis der skulle være helt ligelig repræsentation, så ville der jo ikke være en spærregrænse, men da dette ville medføre en række praktiske problemer, har man valgt en spærregrænse. Landsretten har godkendt, at der må være en spærregrænse på 2%, men denne spærregrænse kunne vel også sættes højere. Om den kunne være 5% er muligt, men det må domstolene jo tage stilling til.
Med hensyn til, at man ikke ville kunne forbyde DF i Danmark, så vil jeg give dig ret, men det er dog en anden hjemmel end § 77.
Umiddelbart har LGM en meget vid mulighed for at forbyde foreninger jf. § 78. Dog er der nogle modifikationer til denne hovedregel. Foreningsfriheden for politiske partier kan siges at være i forholdstalvalgmåden i glr. § 31, stk. 2, hvilket betyder, at politiske partiers eksistens er sikret i grundloven. Da lovgivningsmagten er omnupotent (kan gøre alt, der ikke strider mod grundloven) vil § 31, stk. 2 sætte en grænse for lovgivningsmagtens mulighed for at forbyde politiske partier.
Derfor vil det være svært at forbyde DF, da de er et politisk parti.
Derudover vil det også være svært for lovgivningsmagten at forbyde religiøse foreninger, da deres eksistens er sikret i § 67.
Sammenfattende kan det altså siges:
HR: Lovgivningsmagten kan bestemme, hvilke foreninger der er lovlige og hvilke der ikke er lovlige § 78 sætter ikke specifikke grænser.
Modif1: Politiske partier § 31, stk. 2
Modif2: Religiøse foreninger § 67.
Der kan vel diskuteres, om der ikke kan sættes en spærregrænse på over 2%. Hvis der skulle være helt ligelig repræsentation, så ville der jo ikke være en spærregrænse, men da dette ville medføre en række praktiske problemer, har man valgt en spærregrænse. Landsretten har godkendt, at der må være en spærregrænse på 2%, men denne spærregrænse kunne vel også sættes højere. Om den kunne være 5% er muligt, men det må domstolene jo tage stilling til.
Med hensyn til, at man ikke ville kunne forbyde DF i Danmark, så vil jeg give dig ret, men det er dog en anden hjemmel end § 77.
Umiddelbart har LGM en meget vid mulighed for at forbyde foreninger jf. § 78. Dog er der nogle modifikationer til denne hovedregel. Foreningsfriheden for politiske partier kan siges at være i forholdstalvalgmåden i glr. § 31, stk. 2, hvilket betyder, at politiske partiers eksistens er sikret i grundloven. Da lovgivningsmagten er omnupotent (kan gøre alt, der ikke strider mod grundloven) vil § 31, stk. 2 sætte en grænse for lovgivningsmagtens mulighed for at forbyde politiske partier.
Derfor vil det være svært at forbyde DF, da de er et politisk parti.
Derudover vil det også være svært for lovgivningsmagten at forbyde religiøse foreninger, da deres eksistens er sikret i § 67.
Sammenfattende kan det altså siges:
HR: Lovgivningsmagten kan bestemme, hvilke foreninger der er lovlige og hvilke der ikke er lovlige § 78 sætter ikke specifikke grænser.
Modif1: Politiske partier § 31, stk. 2
Modif2: Religiøse foreninger § 67.
Svar #13
15. juli 2008 af Roman Garcia (Slettet)
#11
hansjensen222 skrev:
"der er et fundamentalt problem i samfundet, når en så stor vælgergruppe vælger at støtte højreekstremister, der mener at dansker er langt mere fremme end indvandrerne hvad angår civilisering."
Sådan er vilkårene for et demokrati. Er det så ikke en fundemental fejl ved demokratiet, som du påpeger?? Vil du så hellere have, at man havde et diktator eller oligarki, hvor de få med den "rigtige" holdning skulle styre landet??
hansjensen222 skrev:
"der er et fundamentalt problem i samfundet, når en så stor vælgergruppe vælger at støtte højreekstremister, der mener at dansker er langt mere fremme end indvandrerne hvad angår civilisering."
Sådan er vilkårene for et demokrati. Er det så ikke en fundemental fejl ved demokratiet, som du påpeger?? Vil du så hellere have, at man havde et diktator eller oligarki, hvor de få med den "rigtige" holdning skulle styre landet??
Svar #14
15. juli 2008 af Sherwood (Slettet)
#13 Der er da også fejl ved demokratiet. Men nu er det nu engang sådan at demokratiet er 'mindst dårlige' styre. Indtil der findes et bedre alternativ, må vi nøjes med folkestyret.
#11 Pia Kjærsgaard og DF er ikke højreekstremister! De har ret til deres holdning, hvad enten du eller andre danskere er enige. På mange punkter fører DF mere social politik end Socialdemokraterne. Det, du hentyder til, er deres stramme udlændingepolitik. Men er den virkelig så slem, når det kommer til stykket? Det er jo ikke Fremskridtspartiet!
(Nej, jeg kunne aldrig finde på at stemme på DF)
#11 Pia Kjærsgaard og DF er ikke højreekstremister! De har ret til deres holdning, hvad enten du eller andre danskere er enige. På mange punkter fører DF mere social politik end Socialdemokraterne. Det, du hentyder til, er deres stramme udlændingepolitik. Men er den virkelig så slem, når det kommer til stykket? Det er jo ikke Fremskridtspartiet!
(Nej, jeg kunne aldrig finde på at stemme på DF)
Svar #15
15. juli 2008 af Marcus (Slettet)
# 11 Du har muligvis ret i at det nærmer sig en national socialisme, dette kan jeg ikke vurdere umiddelbart. MEN dette er nu de vilkår der foreligger når vi lever i en demokratisk stat. Det ville jo netop ikke være demokratisk om nogle valgte / fravalgte visse partier blot pga. deres radikale holdninger. Hvilket også ville være i strid med Grl. § 78, som nævnes i # 12.
# 12 Er enig i, at det er svært at definere grænsen i Grl. § 31 stk. 2, da den kun er blevet påberåbt en enkelt gang, og da det jo er op til domstolenes skøn. Vil dog stadig påpege at det at sætte spæregrænsen op med den begrundelse som # 1 anfører vil være i direkte strid med formålet i Grl. § 31 stk. 2.
Ja det er jeg klar over, var selv oppe i foreningsfriheden og forsamlingsfriheden til min eksamen i januar :).Jeg ville blot påpege, at partiet har retten til at ytre sig på lige fod med andre partier jf. Grl. § 77, hvilket ikke stemmer overenes med det i # 0 nævnte.
# 12 Er enig i, at det er svært at definere grænsen i Grl. § 31 stk. 2, da den kun er blevet påberåbt en enkelt gang, og da det jo er op til domstolenes skøn. Vil dog stadig påpege at det at sætte spæregrænsen op med den begrundelse som # 1 anfører vil være i direkte strid med formålet i Grl. § 31 stk. 2.
Ja det er jeg klar over, var selv oppe i foreningsfriheden og forsamlingsfriheden til min eksamen i januar :).Jeg ville blot påpege, at partiet har retten til at ytre sig på lige fod med andre partier jf. Grl. § 77, hvilket ikke stemmer overenes med det i # 0 nævnte.
Svar #16
15. juli 2008 af Roman Garcia (Slettet)
#15
Umiddelbart vil det kunne forsvares at sætte spærregrænsen op, hvis man bruger den samme argumentrække, som der blev brugt i forbindelse med at forsvare spærregrænsen på 2%. Dog er det domstolene, som skal tage stilling til dette, da der selvfølgelig er en grænse. Det er dog sikkert, at hvis det ikke er i strid med formålet i § 31, stk. 2 at have en spærregrænse, så vil det heller ikke være i stid med formålet at hæve spærregrænsen, hvis der er tilsvarende praktiske hensyn, som da man fik godkendt spærregrænsen på de 2%. Når domstolene har godkendt en spærregrænse, så vil det være størrelsen af procentsatsen, som kan være i strid med formålet. Det vil formentlig ikke stride mod formålet, hvis man havde en spærregrænse på 3%, og derfor vil der ikke grundlovsmæssigt været noget, som medfører, at man ikke kan sætte spærregrænsen op til 3%.
Man vil selvfølgelig ikke sætte den op til 10%, da dette ville mindske muligheden for den ligelige fordeling, men umiddelbart vil jeg tro, at hvis der er flertal for en grænse på 5%, så vil det ikke stride mod grundloven at sætte spærregrænsen op. Domstolene kommer nok til at skulle godkende den nye grænse, da nogle partier nok vil hævde, at dette ikke vil sikre en ligelig repræsentation.
Dog vil man selvfølgelig ikke sætte spærregrænsen op, da det nuværende system fungerer fint, men grundlovsmæssigt vil der formentlig ikke være noget, som forhindre dette.
Det er korrekt, at DF har muligehed for at bruge ytringsfriheden jf. § 77, men det har "enhver", så det giver jo ikke anledning til den store tvivl. Du skrev i et tidliger indlæg: "I lande som Tyskland og England bliver højreekstremistiske partier fuldstændig ekskluderet fra seriøse politiske diskussioner. En lignende ordninger i DK ville uden tvivl være direkte i strid med Grl § 77 om ytringsfriheden."
Umiddelbart vil jeg sige, at grunden til, at man ikke kan ekskludere politiske partier fra politiske diskussioner skyldes § 78 jf. § 31, stk. 2. Det er nemlig det, man har mulighed for i Tyskland, da højreekstremistiske partier til en vis grad vil være sikret jf. § 78 jf. § 31, stk. 2. Selv i Tyskland har man ytringsfrihed, som ligner den danske (bla. fordi ytringsfrihden i EMRK går lidt videre end den i grl), og derfor må de højereekstremistiske partier godt deltage i de politiske diskussioner, da de har ytringsfrihed. Problemet er, at disse partier bliver opløst, da Tyskland har mulighed for dette. Denne mulighed har vi ikke i samme udstrækning i Danmark jf. § 78, jf. § 31, stk. 2.
Derfor mener jeg, at den korrekte hjemmel at nævne i forbindelse med situationen i Tyskland er § 78, jf. § 31, stk. 2 og ikke § 77.
Umiddelbart vil det kunne forsvares at sætte spærregrænsen op, hvis man bruger den samme argumentrække, som der blev brugt i forbindelse med at forsvare spærregrænsen på 2%. Dog er det domstolene, som skal tage stilling til dette, da der selvfølgelig er en grænse. Det er dog sikkert, at hvis det ikke er i strid med formålet i § 31, stk. 2 at have en spærregrænse, så vil det heller ikke være i stid med formålet at hæve spærregrænsen, hvis der er tilsvarende praktiske hensyn, som da man fik godkendt spærregrænsen på de 2%. Når domstolene har godkendt en spærregrænse, så vil det være størrelsen af procentsatsen, som kan være i strid med formålet. Det vil formentlig ikke stride mod formålet, hvis man havde en spærregrænse på 3%, og derfor vil der ikke grundlovsmæssigt været noget, som medfører, at man ikke kan sætte spærregrænsen op til 3%.
Man vil selvfølgelig ikke sætte den op til 10%, da dette ville mindske muligheden for den ligelige fordeling, men umiddelbart vil jeg tro, at hvis der er flertal for en grænse på 5%, så vil det ikke stride mod grundloven at sætte spærregrænsen op. Domstolene kommer nok til at skulle godkende den nye grænse, da nogle partier nok vil hævde, at dette ikke vil sikre en ligelig repræsentation.
Dog vil man selvfølgelig ikke sætte spærregrænsen op, da det nuværende system fungerer fint, men grundlovsmæssigt vil der formentlig ikke være noget, som forhindre dette.
Det er korrekt, at DF har muligehed for at bruge ytringsfriheden jf. § 77, men det har "enhver", så det giver jo ikke anledning til den store tvivl. Du skrev i et tidliger indlæg: "I lande som Tyskland og England bliver højreekstremistiske partier fuldstændig ekskluderet fra seriøse politiske diskussioner. En lignende ordninger i DK ville uden tvivl være direkte i strid med Grl § 77 om ytringsfriheden."
Umiddelbart vil jeg sige, at grunden til, at man ikke kan ekskludere politiske partier fra politiske diskussioner skyldes § 78 jf. § 31, stk. 2. Det er nemlig det, man har mulighed for i Tyskland, da højreekstremistiske partier til en vis grad vil være sikret jf. § 78 jf. § 31, stk. 2. Selv i Tyskland har man ytringsfrihed, som ligner den danske (bla. fordi ytringsfrihden i EMRK går lidt videre end den i grl), og derfor må de højereekstremistiske partier godt deltage i de politiske diskussioner, da de har ytringsfrihed. Problemet er, at disse partier bliver opløst, da Tyskland har mulighed for dette. Denne mulighed har vi ikke i samme udstrækning i Danmark jf. § 78, jf. § 31, stk. 2.
Derfor mener jeg, at den korrekte hjemmel at nævne i forbindelse med situationen i Tyskland er § 78, jf. § 31, stk. 2 og ikke § 77.
Svar #17
15. juli 2008 af Airo (Slettet)
#14
Landsbytosserne fra Dansk Folkeparti er højreekstremister, når det kommer til værdipolitiken. Som #11 skriver:
De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).
DF'erne har endda sagt det, der er meget værre om de muslimske borgere herhjemme. Hvilken verden lever du i?
Jeg er enig i din betragtning om, at DF ikke er Fremskridtpartiet. Men de er langt mere professionelle og politisk klogere end Glistrups fremskridtsparti. Derfor udgør landsbytosserne en langt større trussel mod vores samfund end Glistrup.
Landsbytosserne fra Dansk Folkeparti er højreekstremister, når det kommer til værdipolitiken. Som #11 skriver:
De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).
DF'erne har endda sagt det, der er meget værre om de muslimske borgere herhjemme. Hvilken verden lever du i?
Jeg er enig i din betragtning om, at DF ikke er Fremskridtpartiet. Men de er langt mere professionelle og politisk klogere end Glistrups fremskridtsparti. Derfor udgør landsbytosserne en langt større trussel mod vores samfund end Glistrup.
Svar #18
15. juli 2008 af Marcus (Slettet)
#16 Føler lidt vi kommer ud på et juridisk vildspor nu, så vil lige komme med et par afsluttende kommentarer :)
Grl. § 31 stk. 2: Jeg vil fortsat mene en grænse begrundet med at "partier med underlige meninger/menneskesyn" ikke skal kunne repræsenteres går direkte imod formålet i Grl. § 31 stk. 2. Det er klart der skal være en grænse, dette blev også slået fast i "2. Grønborg-sagen". Den ligelige repræsentation er dog beskyttet i Grundloven, og der er derfor en grænse for hvor høj grænse man må fastsætte i Ftvl..
Grl §§ 77 & 78: Til disse vil jeg blot påpege, at det jo kommer an på den konkrete situation, hvilken der vil blive påberåbt, men at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden.
Grl. § 31 stk. 2: Jeg vil fortsat mene en grænse begrundet med at "partier med underlige meninger/menneskesyn" ikke skal kunne repræsenteres går direkte imod formålet i Grl. § 31 stk. 2. Det er klart der skal være en grænse, dette blev også slået fast i "2. Grønborg-sagen". Den ligelige repræsentation er dog beskyttet i Grundloven, og der er derfor en grænse for hvor høj grænse man må fastsætte i Ftvl..
Grl §§ 77 & 78: Til disse vil jeg blot påpege, at det jo kommer an på den konkrete situation, hvilken der vil blive påberåbt, men at den ene ikke nødvendigvis udelukker den anden.
Svar #19
15. juli 2008 af Roman Garcia (Slettet)
#18
ja, det er muligt, at vi bevæger os ind i en juridisk-nørde diskussion.
I forbindelse med spærregrænsen, så siger ØLD af 20/12 1972 (Grønborg-sagen), at § 31, stk. 2 ikke medfører en krav om en ren matematisk fordeling. Der havde også før grl. af 1953 været spærregrænser, og landsretten siger så i denne sag, at det ikke vil stride mod formålet, at der er en spærregrænse på 2%. Jeg vil give dig ret i, at der naturligvis er en øvre grænse. Dette skrev jeg også i et tidligere indlæg. Dog vil jeg mene, at det ikke strider mod grundloven at øge spærregræsen. Eksempelvis vil man muligvis øge den til 5%, som man har i Tyskland. Du skrev dog i et tidligere indlæg, at dette ville stride mod § 31, stk. 2, og det er jeg ikke automatisk enig i. Det bør i hvert fald diskuteres, om den ligelige repræsentation ikke også kan sikres, selvom der er en spærregrænse på 5%.
§ 77 & §78. Det er selvfølgelig korrekt, at den ene ikke udelukker den anden, men hvis man ser på forskellen mellem den danske og tyske behandling af partier, der er placeret på den yderste højrefløj, så vil det være § 78 jf. § 31, stk. 2, der er relevant.
Tyskland har en udvidet mulighed for at opløse disse partier i forhold til Danmark.
ja, det er muligt, at vi bevæger os ind i en juridisk-nørde diskussion.
I forbindelse med spærregrænsen, så siger ØLD af 20/12 1972 (Grønborg-sagen), at § 31, stk. 2 ikke medfører en krav om en ren matematisk fordeling. Der havde også før grl. af 1953 været spærregrænser, og landsretten siger så i denne sag, at det ikke vil stride mod formålet, at der er en spærregrænse på 2%. Jeg vil give dig ret i, at der naturligvis er en øvre grænse. Dette skrev jeg også i et tidligere indlæg. Dog vil jeg mene, at det ikke strider mod grundloven at øge spærregræsen. Eksempelvis vil man muligvis øge den til 5%, som man har i Tyskland. Du skrev dog i et tidligere indlæg, at dette ville stride mod § 31, stk. 2, og det er jeg ikke automatisk enig i. Det bør i hvert fald diskuteres, om den ligelige repræsentation ikke også kan sikres, selvom der er en spærregrænse på 5%.
§ 77 & §78. Det er selvfølgelig korrekt, at den ene ikke udelukker den anden, men hvis man ser på forskellen mellem den danske og tyske behandling af partier, der er placeret på den yderste højrefløj, så vil det være § 78 jf. § 31, stk. 2, der er relevant.
Tyskland har en udvidet mulighed for at opløse disse partier i forhold til Danmark.
Svar #20
16. juli 2008 af hansjensen222 (Slettet)
Jeg opsøgte størstedelen af tilhængerne af DF på facebook og bedte dem om at redegøre for, hvorfor jeg som borger ikke burde kalde dem nationalsocialister på niveau med NSDAP. Jeg bedte dem også prøve at stoppe de racistiske tendenser i partiet.
De svar jeg fik tilbage indeholdte især antagelsen om, at jeg var en "perker lover".
Det er sjovt at de nævner ordet "perker lover".
Harper Lees berømte roman "To Kill a Mockingbird" beskriver undertrykkelsen af sorte i sydstaterne i USA i 1940'erne. Her anvender en af forfatterens antagonister ordet "You nigger lover". Det er trist at der i Danmark er sket en sådan regression tilbage til 1940'erne.
De svar jeg fik tilbage indeholdte især antagelsen om, at jeg var en "perker lover".
Det er sjovt at de nævner ordet "perker lover".
Harper Lees berømte roman "To Kill a Mockingbird" beskriver undertrykkelsen af sorte i sydstaterne i USA i 1940'erne. Her anvender en af forfatterens antagonister ordet "You nigger lover". Det er trist at der i Danmark er sket en sådan regression tilbage til 1940'erne.