Konstruere et argument

 Du kan argumentere for, hvorfor VK regeringen skader Danmark.

Belæg: øget privatisering, færre penge til velfærd, skattelettelser til de rige, forringet service, klam udlændingepolitik. 

Kom med et andet eksempel. Jeg er ikke så glad for politiske eksempler.

 Hvorfor ikke? Er du bange for sandheden?

Påstand: Danske unge skader deres helbred ved at drikke for meget alkohol

Belæg: Den gennemsnitlige unge dansker drikke 30 genstande om ugen

Hjemmel: Alkohol i for store mængder er skadeligt for helbredet

... hæng mig ikke op på ovenstående, det var blot et eksempel :)

Her er nogle af de links, jeg har benyttet i sammenhæng med  emnet diskursanalyse i faget dansk:

http://studiemetro.au.dk/krav/argumentation/toulmin/model0.html
 

http://64.233.183.104/search?q=cache:Cjx7tX0KE3EJ:www.humaniora.sdu.dk/ifki/akskr/Argumentation.doc+p%C3%A5stand,+bel%C3%A6g,+hjemmel&hl=da&ct=clnk&cd=1&gl=dk

http://www.google.dk/search?hl=da&q=p%C3%A5stand%2C+bel%C3%A6g%2C+hjemmel&btnG=Google-s%C3%B8gning&meta=

/ Ayhan

nogle af mine noter fra 2.g:

Argumentation
At kommunikere er i høj grad at argumentere. Når man diskuterer eller fremlægger en sag, vil man ofte gerne overbevise modtagerne om ens synspunkter ved hjælp af argumenter. Man har altså en hensigt, nemlig at påvirke. Sproget bruges så at sige i argumentationens og påvirkningens tjeneste. Man kan skelner mellem påstand og belæg. Det vigtigste er, at der i et argument altid er en påstand og et eller flere belæg for påstanden. Man skal kunne finde såvel påstand som belæg, ellers er det ikke noget argument. Hertil kan man tilføje et tredje begreb, nemlig hjemmel.
• Påstanden er det synspunkt, som afsenderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig.
• Belægget er afsenderens grund til eller forklaring på, hvorfor modtageren skal tilslutte sig påstanden.
• Desuden vil der i et argument også være indbygget en hjemmel, som er den underforståede og alment accepterede regel, der gør, at man kan acceptere påstanden ud fra belægget. F. eks.
Påstand: Jesper skal ikke sættes i fængsel.
Belæg: Jesper er 12 år.
Hjemmel: Børn kan ikke sættes i fængsel.
Påstanden om, at Jesper ikke bør sættes i fængsel, underbygges med belægget (forklaringen), at han kun er 12 år. Den underforståede og alment accepterede regel, der gør dette argument holdbart, er, at vi i Danmark ikke sætter børn på 12 år i fængsel.
I virkeligheden er de fleste argumentationer mere komplicerede end ovenstående rensede eksempel. Man kan således udbygge modellen med begreberne styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, som alle har til hensigt at forstærke argumentationen:
Når man fremfører en påstand, kan den med fordel understreges. Man taler da om en styrkemarkør. Ord som ‘naturligvis’, ‘selvfølgelig’, ‘helt klart’ giver en påstand særlig vægt. Der appelleres til tilhørerens opmærksomhed over for påstandens vigtighed.
Et andet vigtigt element i argumentationen er gendrivelsen, som henviser til andre mulige synspunkter. Gendrivelsen placerer ens argumentation blandt flere mulige. Man tager tyren ved hornene og tilbageviser andres argumentationer (før de er formuleret).
Rygdækning bruger man, når man vil styrke argumentationen ved at henvise til autoriteter, der kan understøtte synspunktet (“Undersøgelser viser. “Det er i øvrigt også forskningens mening om den sag”).
Med ovenstående begreber i baghovedet kan man udvikle den førnævnte argumentation i forhold til den 12-årige Jesper i fængsel:
Styrkeinarkør: Naturligvis
Påstand: ... bør Jesper ikke sættes i fængsel Gendrivelse: ... selvom det sker i andre lande, hvor hævnmotiver betyder mere i retsplejen end hos os
Belæg: Jesper er 12 år.
Hjemmel: Børn kan ikke sættes i fængsel.
Rygdækning: Undersøgelser fra andre lande viser, at børn tager skade af at komme i fængsel.
I virkeligheden vil der selvfølgelig ofte være mere end én argumentation på spil, og det kan være svært at få modellen til ‘at gå op’. Det er heller ikke meningen med ovenstående model. Meningen med modellen er, at man med den i baghovedet kan blive bevidst om, hvilke elementer et argument indeholder, og derved blive dygtigere til selv at argumentere og analysere andres argumentation.
Ud over at være opmærksom på, hvordan man selv eller andre bygger argumenter op, kan det være en fordel at kende til forskellige typer af påstande:
• Konstaterende påstand — man udtaler sig om faktiske forhold: “UNESCO, FN’S organisation for undervisning, videnskab og kultur, blev stiftet i 1946”.
• Vurderende påstand — man har en tydelig holdning til det, man udtaler sig om: “UNESCO har haft stor betydning for skoleudviklingen i mange lande”.
• Handlingsregulerende påstand — man udtaler sig om, hvad der bør gøres, F.eks. “Alle lande bør være medlem af UNESCO”.

# 1 ups....der blev dit indlæg reduceret til påstande ...

At kalde noget klamt er virkelig et højt argumentationsniveau hva ?

#8

Dette indlæg handler om argumentation om påstande ,belæg og underbyggelse. Jeg ser kun følelser.

Hvordan vil du undebygge dine påstande. For mig ligner det et personligt antiparti fra en der antager og TROR en hel masse men ikke har belæg og viden nok til at underbygge det.

Det eneste jeg kan se belæg for er dit behov for at være aggresiv og kalde nogle- her mig- for SVIN

Meget kontrukttivt !

Hvordan er jeg nu blevet racist - venstresvin - klam og en møgfisse ...... ARGUMENTER hvis du kan- så er det da rimeligt- hvis ikke så hæld dit møg i en skraldespand og find dig nogle "virkelige fjender"

Fordi jeg ikke giver dig ret i dit "verdensbillede" er jeg ikke nødvendigvis din fjende - men det lader til at du ikke er meget værd hvis du ikke kan tilsvine andre eller modsiges. Går du ikke ind for debat ?

Du påstulerer....og kan ikke komme med belæg det er alt hvad jeg har udtalt mig om- ikke flygtingepolitik eller andet.

Iøvrigt kommer jeg jævnligt i Sandholmlejeren og laver frivilligt socialt arbejde- gør du det ?