Karakteren tæller. Rapport

Er der specielt noget du er i tvivl om? Har lavet forsøget for 3 uger siden... så bare spørg

Nej ikk noget specielt, men jeg ville gerne få tjekket igennem med hensyn til fejl osv. hvis du har mulighed for det

eventuelle fejl i beregninger? så sætter du bare beregningerne herind.

Retter ikk den hele, da jeg ikk har erfaring nok til dette.

Okey. jeg er bare usikker på min fejlkilder, konlusion og miljøforhold

hvis du eventueol kunne hjælpe indenfor dette

Fejlkilder kunne fx være:

- Tilsat volumen NaOH. En for stor tilsætning NaOH gør, at masseprocenterne af eddikesyre bliver for høje. Det kan derfor tyde på, at der er tilsat for meget NaOH ved forsøget. Dette er vi også helt sikker på, da man ved den tredje titrering ser, at ækvivalenspunktet var ved 1.02 ml tilsat NaOH. Hvis dette var resultatet konsekvent gennem titreringerne, ville masse- % være blevet lavere.
- Aflæsningen af tilsat volumen NaOH kunne have været forkert.
- Der kunne have været luft i sprøjten og sprøjten var måske ikke helt nulstillet.
 

i konklusionen skrev jeg:

Ud fra målingerne i de to forsøg kunne vi bestemme masseprocenten af eddikesyre. Vi sammenlignede resultatet med tabelværdien og fik en afvigelse på 33.45 %. Dette er ikke et godt nok resultat til at konkludere, at denne metode virker. Dog blev masseprocenten 6.67 %, hvilket er tæt på den rigtige på 5 %. Derfor kan vi endeligt konkludere, at man kan bestemme masseprocenten af eddikesyre ved hjælp af dette forsøg.

Miljøforhold skrev jeg ikk (bliver vi ikk bedt om), dog kan du få min perspektivering til dette forsøg:

Eddike anvendes til eddikesyltning, som er en konserverings-metode, der ofte anvendes til grønsager. Det er mængden af syre, som virker konserverende, da lavt pH hæmmer væksten af fordærvende bakterier. Eddikens syreindhold forhindrer også at frugt og grønsager oxiderer, dvs. bliver brunfarvet, samt forsinker enzymers ødelæggelse af C-vitamin. Eddike anvendes også til fremstilling af fx vinaigrette (olie-eddike marinade), mayonnaise og sennep.

Eddikesyre dannes ved en af de få aerobe gæringsprocesser. Det vil sige en ufuldstændig omsætning af organisk stof (ethanol bliver til eddikesyre) under forbrug af frit oxygen. Processen
Foretages af eddikesyrebakterier, arter af slægten Acetobacter. Eddikesyregæring, med ethanol som råstof, foregår i 2 trin med ethanal (CH3CHO) som mellemprodukt:

2 C₂H₅OH (aq) + O₂ (g) --> 2 CH₃CHO (aq) + 2 H₂O (l)

Ethanalen danner så, i det sidste trin, ethansyre/eddikesyre:
2 CH₃CHO (aq) + O₂ (g) --> 2 CH₃COOH (aq)
I hjemmet bruger man fx en eddikesyreopløsning til at afkalke sin kaffemaskine eller kedel. Her udnytter man, at eddikesyre er en syre, og syrer reagerer med kalk (CaCO3) på følgende måde:
CaCO3 (s) + 2H₃O⁺ (aq) --> Ca²⁺ (aq) + 3H₂O (l) + CO₂ (g)
Her er det syren oxonium, der reagerer med kalken.
Som sagt kan syrer neutralisere kalk. Det modsatte kan dog også ske - altså bruge kalk til at fjerne syre. Et eksempel er i Norge, hvor syreregn har forårsaget, at fisk og andre dyr i vandet er døde. Til bekæmpning af dette, flyver man store sække af kalk ud til søerne. Ved hjælp af brændstof fordeles kalken så i søen. Danmark har heldigvis ikke det problem, da den sure nedbør neutraliseres af undergrundens kalk.
 

Kopierede i #5 direkte fra min rapport. Derfor står der fx i fejlkilder ting, som specielt vsar gældende i vores forsøg (fx tilsat volumen)... :-)